Danmarks Breve

BREV TIL: Caspar Peter Paludan-Müller FRA: Frederik Paludan-Müller (1832?)

Fr. Paludan-Müller stod hele Livet igennem i et godt og fortroligt Forhold til sin fire Aar ældre Broder Caspar, skønt de fra 1829, da Caspar Paludan-Müller blev Adjunkt i Odense, indtil 1872, da han blev Professor ved Universitetet, ikke levede i By med hinanden og efter Forholdenes Natur kun sjældent kunde ses.

Om deres sidste Samlivs Aar (1872—76) skriver Fr. Lange (S. 240), at det var et elskværdigt Syn at se de to Brødre sammen. »Navnlig havde Caspars Tone overfor den yngre Broder en højst indtagende Klang, halvt af faderlig Godhed, halvt af Respekt overfor Frits, hvis paa sin Vis overlegne Begavelse han i høj Grad vurderede. De to betydelige Mænd klædte hinanden udmærket godt.«

De opbevarede Breve er kun Rester af en større Samling, der maa være tilintetgjort.

Det følgende ældste af Brevene er udateret, men maa efter Omtalen af Fr. Paludan-Müllers Arbejder være skrevet i 1832, det Aar han som 23aarig ung Student skrev »Dandserinden«. — »Romancerne« var Besvarelse af en Prisopgave, udsat af Selskabet for de skjønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse. »Stykket« maa være »Kjærlighed ved Hoffet«.

s. 16 Kiæreste Broder! jeg sender dig her et Par Frugter af min Musa, som jeg haaber du ikke forsmaaer. Det er rigtignok noget sildigt, da Romanzerne allerede har været en Maaneds Tid i Bogladerne og Stykket en fjorten Dage, men jeg vilde ikke lade dem afgaae, førend jeg havde hørt competente Folks Dom om disse Producter. Da disse Domme nu ere faldne ud til min Fordel, saa lader jeg saa meget roligere Producterne afgaae. Anledningen til Romanzernes Udgivelse vil Du see af Fortalen. At Stykket seer Lyset, det er Theaterdirectionens Skyld, til hvilken Stykket i Vinter var indsendt. Jeg erholdt det nemlig for et Par Maaneder siden tilbage med et meget smigrende Brev, hvori Directionen erklærer, at den formedelst den besynderlige Composition ikke troer, at Skuespillet egner sig til Opførelse, men at den har fundet, at det røber saa meget poetisk og dramatisk Talent, at den directe opmuntrer Forf. til at lade det trykke; tillige tilbyder den fri Comødie i 2 Aar, etc. Jeg har været et Par Gange hos Molbech (een af Theaterdirecteur.) han er mild som en 2 Skilling og klemmer mig hvergang meget venskabeligt i Haanden. Sidste Gang jeg var der, proponerede han mig at skrive til næste Saison et Drama, da der fra Directionens Side aldeles Intet vilde være i Veien for dets Opførelse. Alle andre Folks Dom, som jeg fra forskellige Sider haver hørt, ere saa gunstige, at jeg nu er ganske rolig for Stykket og lader det seile sin egen Søe. Lad mig ved Leilighed høre, hvad du synes derom. Hver har jo sin egen Smag. Jeg skal snart skrive et udførligt Brev til om alt, som i denne Tid ligger mig paa Hjerte, men i Dag bliver det ved dette kun mig selv omtalende Jaskerie. Vi venter din Kone idag med Dampbaaden.

Farvel.

Din Broder Fritz.

s. 17 Stykket] Teatret har ikke straks villet opføre det. Men Paludan-Müller stoler paa dets Fremtid. To Aar efter blev det ogsaa ført frem, se det følgende Brev og Fr. Lange: Frederik Paludan-Müller, S. 65.