Den 15. Febr. 1833 udkom »Dandserinden«, hvori Paludan-Müllers Genius ret slog sig løs, og Digtet gjorde stor Furore. Selv Molbech skrev en begejstret Recension i »Maanedsskrift for Litteratur«, X (1833), 895—910. Et Stykke er aftrykt hos Carl S. Petersen: Paludan-Müllers poetiske Skrifter i Udvalg, I, 484. Sammesteds citeres Heibergs Ord til Hertz i et Brev af 14. Decbr. 1833 (skrevet Dagen efter følgende Brev): »hans (Molbechs) Sværmeri for Dandserinden klæder ham reent forbandet«. Fr. Paludan-Müller, der paa denne Tid kom i det Heibergske Hus (Fr. Lange, S. 74), synes aabenbart det samme.
Kjøbenhavn, d. 13. Decbr. 33.
Kjære Broder! Det er nu snart en halv Evighed siden vi hørte noget fra dig og Henriette, saaat jeg ikke længer kan modstaae Lysten til at skrive dig til, — ihvorvel Brevskriveri ligesaalidt er min som din Kjephest — for at see om disse Linier træffe levende Væsener, hvorved jeg forstaaer Folk, som besvare Breve, og ikke ere saa dybt begravede i den huslige Lyksalighed, at deres Øjne ikke mere see og deres Øren ikke høre — andet end deres, efter Rygtet meget elskværdige, Onges og Podes savlende Mund og lallende Tunge. Samme lille Louise skulde ellers komme herover og gjøre Bekjendtskab med sin lille Cousine Marie Lange, der s. 18iligemaade er et Vidunder af Barn, fuld af Klogskab og Genialitet, som i fulde Skaaler tømmer Glædens Bæger ved sin Ammes Barm, og i gyldne Strømme von hinten giver sig Luft paa en ganske egen og piquant Maade. Hun er forresten et meget nydeligt Barn, men desværre allerede en hjulbenet Skurk thi Formen af hendes Been er denne *). Louise befrygter heraf en tilkommende Indtilbeensgaaen, men Skjørterne kan jo let her som andetsteds skjule Syndernes Mangfoldighed. —
Scharling i Sorøe er — som det bestemt siges — bleven Professor i Jens Møllers Sted; kunde du ikke have Lyst til at søge hans Post? Skade kunde det jo dog ei, og jeg veed for Øjeblikket ingen, som er mere competent; betænk dig endelig herpaa. — Ellers maa du, og det er ikke blot mit Raad, snart være betænkt paa at tage Magistergraden; det vil gavne dig usigeligt, og kan jo ingen Vanskelighed have for dig, som har saamange Kundskaber og vel let kan erholde, med nogen Øvelse, den fornødne Geläufigkeit i Latinen. —
Det er nu lang Tid siden, at du bestilte Bøger her fra Bibliotheket, og jeg har endnu i mit Værge fra den Tid 8 Rbd. som jeg hævede, efter din Tilladelse hos Carl Liebenberg; hvoraf jeg for udlagte Postpenge selv beholdt de 2, og efter Bestemmelsen skulde anvende de 6 til en Bogkuffert; da imidlertid dine Bogbestillinger udeblev, lod jeg heller ingen Kasse gjøre, men har som sagt i mit Værge til din Disposition disse 6 Rbd. Forresten haaber jeg, at jeg til Foraaret skal kunne afbetale lidt af min Gjæld til dig; da — efter Molbechs Sigende — Directionen gjerne til den Tid vilde have mit Skuespil »Kjærligh. ved Hoffet« opført. Ganske afgjort er det imidlertid endnu ikke. Jeg venter ellers, at du med tilbørlig Agtsomhed har læst Molbechs Recension — eller rettere s. 19Panegyrik — over min Dandserinde i Maanedsskriftet; skulde man troe, at det gnavne Dyr kunde blive begeistret? I Slutningen af Januar tænker jeg at sende dig en nye Bog, thi man maa smedde mens Jernet er varmt; samme Bog skal forresten efter Kjenderes Dom, som ikke haver læst den, indeholde meget godt. Dens Titel er: Amor og Psyche, et lyrisk Drama. Heiberg har behandlet det samme Æmne, men hans er kun et Fragment, der ender hvor den 1ste Akt ender af mit Digt. — Bogen har jeg solgt til Reitzel, der forresten har betalt den usselt; jeg faaer nemlig kun 10 Rd. for Arket; men da ingen Boghandler nu tildags giver mere, maa jeg bide i det sure Æble. —
Fra Wilhelm skal jeg hilse dig meget, han gaaer bestemt op til Foraaret, og jeg venter at han skal komme godt fra det, thi han læser af alle Kræfter. Han skal forresten til Bal hos Engeltofts paa Tirsdag. Frederiksen rejser til Vestindien først i Januar forat arrangere sine Affairer og saa søge sin Afsked. Forresten leve vi alle ved det Gamle, det vil sige Op og Ned ; ligesaa Kongslews, hvor ellers en mere gentil Tone begynder at herske; de have faaet røde Gardiner i Vinduerne og nye Stole, men Laura savner endnu sin ½ Part. — Carl Liebenberg begynder at komme godt i Skuddet som Advokat, idetmindste faar han mange Sager, og han er meget æstimeret. — Vi har i denne Tid læst i Khv.s-Posten nogle kjære Forældres Bemærkninger om Kalkars Bog — disse kjære Forældre ville nogle paastaae, er Kammerjunker Benzon, om med Grund veed jeg ikke. Du har jo ogsaa faaet et Rap formedelst de alt for store Lectier Du giver de Smaae. —
Selv lever jeg saa som før, Du kan være rolig for at jeg nok skal tage Attestats, men saa lægger jeg nok ogsaa Jura paa Hylden. Ugen glider for mig, som vel ogsaa for dig, s. 20mellem ondt og godt Humør, og om Lørdagen er jeg gjerne ude hos Heibergs, hvor vi drikker Punsch over en lav Skoe, medens jeg gjør Fruen min Compliment. Iøvrigt er jeg slet ikke forelsket i hende, thi dertil stikker Actricen for meget igjennem. —
Hils din søde Kone mange Gange, ligesaa eders søde Onge; jeg haaber dog engang at see hende og forsikkre hende om min onkelige Aarvaagenhed.
Farvel! og skriv snart et Par Ord til din Broder
Fritz.
Scharling] C. E. Scharling, fra 1830 Lektor ved Sorø Akademi, fik i 1832 Tilbud om et teologisk Professorat, men afslog det af Beskedenhed. Derimod tog han mod Tilbudet, da det blev gentaget i 1834 (Kirkeleksikon for Norden, IV, 69).
»Amor og Psyche«] udkom 3dje Febr. 1834.
Wilhelm] Digterens yngre Broder, hans gode og fortrolige Ven, der døde som Præst i Beder 1851, se Fr. Lange, 201.
Frederiksen (sic)] eller som hans Navn ogsaa skrives Friderichsen og hans Hustru Henriette, f. Borch, se Fr. Lange, S. 52 f.
Kongslew] ɔ: Konferentsraad Troels Kongslew, første Deputeret i Cancelliet, gift med Digterens Faster. Huset var meget gammeldags (Fr. Lange, S. 13 og 48 f.).
savner sin ½ Part] er uforlovet.
Kalkars Bog] C. A. H. Kalkar, bekendt døbt Israelit, (1843—68 Sognepræst i Gladsaxe, død 1886) var 1827—43 Lærer i Odense. Den omtalte Bog maa formentlig være: »Om Umodenheden til Academiet hos de lærde Skolers Dimittender«, Odense 1833.
Et enkelt burschikost Udtryk er udeladt i dette Brev.