Danmarks Breve

BREV TIL: Caspar Peter Paludan-Müller FRA: Frederik Paludan-Müller (1844-01-25)

Khvn., d. 25de Januar 44.

Kjære Broder! For at begynde med det glædelige, vil jeg strax i mit eget og min Kones Navn gratulere dig til din 39aarige Fødselsdag, og for Familiens, Fædrelandets og Videnskabens Skyld ønske, at du endnu maa have ligesaa lang Tid for dig, som du nu har bag dig, og altsaa først som en 78aarig Gubbe nedlægge din Stav, hvadenten saa denne bliver en Rector-, Professor-, Bispe-eller Marskal-Stav. Naar jeg tænker paa, hvormeget du er gaaet frem saavel i Embedsværdighed som i Embedsindtægt siden din sidste Fødselsdag, da vi vexlede de fortvivlede Breve angaaende dine Fremtidsplaner, s. 32 og jeg derhos betænker, hvor aldeles stillestaaende jeg selv har været, saa kunde jeg næsten skamme mig, hvis jeg ikke for længe siden havde kastet al Skam paa Døren, saaat jeg kun har Skaden tilbage, med hvem der dog lader sig føre et taaleligt Liv om end ikke for ever. Jeg haaber iøvrigt, at din ny Stilling som Overlærer ikke røver dig den fornødne Tid, til med Lyst og Kraft at begynde paa Udførelsen af det videnskabelige Arbejde, hvis Skjæbne for et Aarstid siden laae os begge saa varmt paa Hjerte. Læg det endelig ikke paa Hylden om det end gjør dig nogle Knuder, og lad det Brudstykke (Trykkefrihedshistorien) som du dengang talte om først udgive, og med hvis Udgivelse du tillige vilde vindicere dig det hele Terrain, lad det ikke vente for længe paa sig men idetseneste dette Aar see Dagens Lys. Dog vil jeg ikke raade dig, uagtet du jo nu er blevet Medlem af Videnskabernes Selskab, at lade noget trykke i dette Selskabs Skrifter; thi, — som jeg seer af Molbechs Historie af dette Selskab (v: Pag. 499) — det vilde være det samme som at overgive sig selv til evig Forglemmelse, idetmindste i Publicum. Derimod kunde du jo altid søge om Selskabets Understøttelse, naar du vilde have noget i Trykken, hvortil du vel som Medlem maa være berettiget, da endog Folk udenfor Selskabet (blandt andre, den i Finantsspeculationer utrættelige Lange i Vordingborg) med Held har gjort det. Jeg haaber, at du for nogen Tid siden har faaet et Brev fra mig, betræffende din Commission, at melde mig hos Ørsted som Mellemmand mellem dig og Videnskabernes Selskab. Registerne har jeg nu faaet, og Bogen vil i Morgen afgaae med Ageposten. Molbechs Historie af Selskabet har jeg ligeledes modtaget, men dens Afsendelse kan jo opsættes til de øvrige Skrifter tilstilles mig, hvilke — efter hvad Budet sagde mig — ville udgjøre et lille Bibliothek. s. 33 Ved Leilighed forventer jeg din nærmere Ordre, og før den indtræffer, foretager jeg mig intet med Hensyn til Afsendelsen. —

Foruden ovenstaaende har jeg ogsaa en sørgelig Efterretning at bringe dig. Af Tante Line og Laura (som i denne Tid ikke selv kunne overkomme alt) er jeg nemlig ombedet ex officio at tilmelde dig, at Onkel Troels i overgaars Aftes (Tirsdag) Klok. 8, pludselig ved Døden er afgaaet. Endnu Tantes Geburtsdag den 7de talte jeg selv med Manden, og han var da rask og munter som sædvanlig; siden har jeg ikke seet ham, før idag som Lig, i hvilken Qualitet han saa yderst elskværdig og blid ud, og havde samme rolige (men langt smukkere) Udtryk, som i levende Live; jeg hører imidlertid af de andre, at han i de sidste 14 Dage har skrantet betydeligt, og endogsaa holdt Sengen circa 8 Dage. Imidlertid ventede ingen hans Død, uagtet hans Doctor (Mansa) nu rykker frem med, at han ikke ret troede Freden, da den Trykken for Brystet, Onkel led af, forekom ham at tyde paa en Feil i Blodcirculationen. Tirsdageftermiddag havde Onkel Tryde besøgt ham, og han talte da ret oprømt, da Doctoren havde erklæret, at det nu var bedre med ham; siden satte Laura sig ned i hans Arbejdsværelse med Døren aaben til Sovekamret, hvor han laae, og Tante tog Plads ved hans Seng. De talte længe saa smaat sammen om allehaande, og idet Tante gik ovenpaa for at hente noget, sagde hun til ham: læg dig nu ikke til at sove, at du ikke skal fordærve din Nattesøvn. Hun var næppe ude af Døren, førend Laura, inde fra den anden Stue af, hørte ham give en snorkende Lyd fra sig og derpaa pludselig et Skrig. Hun sprang strax til, tog ham ved Skulderen og spurgte: Fader, hvad er det? hvordan har du det? — Men der kom intet Svar, han var og blev død. — Du kan da s. 34 tænke dig alles Forskrækkelse, især Tante Lines og Onkel Caspars; men de fattede sig dog snart, og nu idag, da jeg besøgte dem, talede de allesammen meget roligt om det hele. Det er ogsaa umuligt at see den dødes rolige og milde Træk, uden at man jo stemmes til Fred og Resignation; Manden var i Døden som i Livet. — Tante og Laura havde ogsaa modtaget saamange Bevidnelser om Deltagelse fra alle mulige Kanter (ja endog et Brev fra Dronningen) at de endnu ikke ret have faaet Tid til at tænke paa deres egen Sorg og paa Fremtiden, i hvilken Onkels Tab vel bliver dem meest føleligt. — Hans pludselige Død menes nu at være foraarsaget ved at en Aare er sprungen i Hjertet. — Idag har jeg med Onkel Caspar været ude paa Assistenskirkegaarden forat søge dem et Gravsted. Vi fandt en ret smuk Plads ligeoverfor en anden Grav, paa hvis Sten stod skrevet: her under hviler Conferentsraad Fridsch, forhenværende Deputeret i Rentekammeret, død 1812. Det var en af Onkels Formænd og gamle Colleger, og det bestyrkede os i Troen, at Stedet maatte være det rette. Hvorvidt Tante synes det samme, vil nu vise sig. — Begravelsen skal finde Sted paa Mandag. —

Nu Farvel for denne Gang! Idag faaer jeg ikke Tid til mere, og Charite vilde ogsaa gjerne benytte sidste Side til et Par Ord til Henriette. Tag altsaa tiltakke med disse afjaskede Linier og ihukom mig ved Leilighed med et Par fra dig. Hvortidt jeg ønskede dig her, som fast Indvaaner af Khvn., saaat vi kunde leve og virke sammen, derom behøver jeg vel ikke at forsikkre dig; men vist er det, din næste Fødselsdag vilde ikke kunne bringe mig noget kjærere, end Budskab om din Ankomst med Familien for her at slaae dig til Ro.

Hils Henriette!
Din Fr.

s. 35 Kjære Jette Rosenstand ! Ved at skrive dette kjære Navn kunde jeg næsten fristes til istedetfor (som jeg skal) at udrette en Commission, derimod at smaasnakke saa lunt med Dig, men — »les affaires avant tout« — derfor: jeg skulle (sic) spørge dig fra en af mine Bekjendtere, nemlig Bine Wöldike, om du ikke kunde give nogen Underretning om en Frøken L . . . ., der skal boe i Odense og som har været Gouvernante i Sverrig engang; hun har nemlig ønsket at have et et Par Pigebørn hos sig til at opdrage og nu har en ubenævnt Dame (Bine Wöldike, fra hvem jeg skal gjøre dig disse Spørgsmaal, har ei nævnet hende for mig) — denne Dame har nu to Piger som hun gjerne vilde have i Pension hos Fr. L. . . ., hvis hun virkelig skulde være saa rar og duelig som det er blevet hende sagt. Spørgsmaalene er altsaa om hendes Væsen, Humeur, Duelighed, Rygte og Alder. — Tilgiv nu først min slette Skrift og vrøvlede Stiil, dernæst dette Dilemma, jeg sætter dig i, hvis du ikke kan give Fr. L. det bedste Skudsmaal.

Jeg længes ret efter see dig og tale med dig som i gamle Dage, mon vi skulle kunne træffes i Aarhuus til Sommer? tænk, vi have ei seetes i — Ja hvor mange Aar? — men det vil ei mærkes naar vi mødes, det føler jeg du kjære Jette Rosenstand — før Paludan-Müller. Hils Caspar og tak ham for sidst fra din Charite.

Som en 78aarig Gubbe] Det kom nogenlunde til at slaa til. Caspar Paludan-Müller døde i sit 78nde Aar.

for ever] engelsk: for bestandig.

Lange i Vordingborg] Fr. Paludan-Müllers Svoger Frederik Claus Lange, Skolemand og pædagogisk Forfatter, f. 1798, d. 1862, var fra 1841—46 Rektor ved Vordingborg lærde Skole.

Onkel Troels] ɔ: Kongslew.

s. 36 Onkel Caspar] Kongslew, Konferensraadens Broder var Malermester.

før Paludan-Müller] ɔ: førend du kom til at bære Navnet Paludan-Müller.