Det sidste Brev fra Digterens Haand er skrevet til en Datter af Caspar Paludan-Müller. Digteren føler sig utilpas og melder Afbud til Familieselskabet Juleaften. Tillige s. 54vil han gerne se sin unge Huslæge, Frits Beder ɔ: en Brodersøn fra Præstegaarden i Beder.
Ønsket om at komme med Juleaften har dog overvundet Betænkelighederne. Han indfandt sig og dansede muntert med om Træet, men Natten mellem første og anden Juledag blev han alvorlig syg og døde et Par Dage efter.
Kjøbhvn., d. 23. Decbr. 1876
Kjære Amalie! Det gjør mig ret ondt at maatte tilmelde Dig, at Du og de andre kjære Venner og Slægtninge ikke maa vente os imorgen, Juleaften. Vi havde glædet os saa meget til at være sammen med Eder den Aften, at Du snarere maa beklage end bebrejde os, at vi svigte ved denne Lejlighed, men vi ere begge saa forkølede, at det vilde være Daarskab af os at vove os paa en saa lang Rejse i det Hundevejr. Charite ligger tilsengs — hun var saa uforsigtig at gaa ud igaar — og jeg har nu paa 5te Dag holdt mig inde. Eet Ærende er jeg dog nødt til at besørge idag, men det er heldigvis her i Nærheden, i Athenæum. Vi ville ogsaa blive nødte til at sende Afbud til Biskop Martensens, til hvem vi ere inviterede til 2den Juledag. Dette er ogsaa ret kjedeligt, men det bedrøver os dog meget mere, ikke at kunne være sammen med vore Egne.
Undskyld os nu paa det Bedste for din Moder og min Broder, og hos alle, der nok vilde have været sammen med os Juleaften.
Din hengivne
Ven og Onkel
Fr. Paludan-Müller.
P. S. Seer Du snart Fritz Beder, saa bed ham ved Lejlighed at see op til mig. Der er noget, jeg gjerne vilde tale med ham. — Undskyld denne Hastværksepistel.