Danmarks Breve

BREV TIL: Peter Engel Lind FRA: Frederik Paludan-Müller (1875-11-14)

Kjøbenhavn, d. 14. Novbr. 1875.
Til
S. T. Biskop P. E. Lind! Ridder af Dbr., Licentiat i Theologien.

Kjære Biskop Lind! Som jeg var den Første, der i Sæbye gratulerede Dem til Deres nye Værdighed, saa bliver jeg formodentlig ogsaa den Første, fra hvem De i Aalborg modtager en kjøbenhavnsk Epistel.

Det var kun en flygtig Hilsen, om end et varmt Haandtryk, som vi vexlede Søndagen d. 7de udenfor Frue Kirke, ved Afsløringen af Mynsters Buste, hvor jeg greb Leiligheden, ved at banke Dem paa Ryggen, til at bringe Dem en oprigtig og hjertelig Lykønskning til den forudgaaede Bispevielse inde i Kirken; og det var egentlig i Anledning af det Par Ord, som da faldt, at jeg nu griber Pennen, for at opklare en mulig Misforstaaelse, da jeg ikke vil, at De skal staae i den Formening, at jeg havde hørt Dem prædike, hvad jeg rigtignok meget havde ønsket.

De spurgte mig, om jeg havde været i Kirke? hvortil jeg svarede Ja; men fik ikke Tid og Leilighed til at sige mere, paa Grund af Musiken og Sangen omkring os. Jeg havde ogsaa været ved Kirkedøren; men da mit Befindende ikke havde tilladt mig at gaa hjemmefra før efter Klok. 11, kom jeg for sildig og hørte af Kirkebetjenten, at Prædikenen allerede var forbi, og at Processionen snart vilde træde ud paa Pladsen. Dog erfarede jeg af et Par Niecer, som havde været inde i Kirken, men formedelst den store Afstand fra Prædikestolen ikke havde hørt meget af Talen, at De havde talt høit og kraftigt.

s. 98 Der er nu intet andet for, kjære Biskop Lind, end at De laaner mig den skrevne Tale, som De sikkert endnu er i Besiddelse af, saa kan baade min Kone og jeg nyde godt af den. Ingen af os kjender Deres Prædikemaade, saa det vilde interessere os, ogsaa fra denne Side at lære Dem at kjende. Kan det ikke skee før, saa maa De endelig sende os Talen om de Fattige i Aanden, til hvilke jeg med Glæde henregner mig selv, naar De, ifølge Løfte, giver mig en lille Beretning om Deres Bispeliv i Aalborg, efter at have sat Dem ind i de nye Forhold og være bleven bekjendt med Folk og By.

Nu lev vel for denne Gang! De er vel nu kommen lidt til Ro efter Deres sidste urolige Liv.

Min Kone hilser Dem hjertelig. Saa gjør ogsaa jeg, og tænk imellem paa Deres hengivne
Fr. Paludan-Müller.

At Frederik Paludan-Müller var til Stede ved Afsløringen af Mynsters Byste udenfor Frue Kirke i København — det vilde ogsaa uden den forudgaaende Bispevielse være en naturlig og selvfølgelig Sag. Ved Mynsters Begravelse fra samme Kirke 21 Aar forud havde Paludan-Müller skrevet begge de afsungne Sange (»Paludan-Müller og Martensen«, S. 163 ff.; »Den virkelige Fr. Paludan-Müller«, S. 55 f.), og det samme var Tilfældet ved denne Lejlighed. »Fædrelandet« for 8—11—75 meddeler at »før og efter Dr. Fogs Tale sang et Kor, ledsaget af Blæsere, følgende Vers af Prof. Paludan-Müller til Melodierne af »Vor Gud han er saa fast en Borg« og »Dejlig er Jorden«.