Danmarks Breve

Ved Christiane Mylius’ Død skrev Pal...

Ved Christiane Mylius’ Død skrev Paludan-Müller et Mindedigt (Poetiske Skrifter, 1879, 3die Bind, S. 337 f.). Det giver et overordentlig smukt Billede af en Kvinde, der ikke bliver bitter af, hvad hun maa savne, men finder Lykken i at glæde andre.

Jeg mindes grant dig fra din Ungdomsvaar:
De blege Kinder og det blonde Haar,
Der faldt om Skuldren ned i Lokker tykke;
Med sagte Fjed lidt frygtsomt skred du frem,
s. 81 Og for din Søsters Glands du i dit Hjem
Saa bly beskeden traadte rent i Skygge …

Og hvor jeg siden dig i Livet saae,
Bestandig som en Dæmring om dig laae
Og aldrig aabned vidt sin Favn dig Lykken.
For andre Glædens Harpe højt blev stemt,
For andre Solen steg — men du var glemt
Og din Lod blev det kun at staa i Skyggen.

Søsteren var den af Vilh. Andersen, I, S. 54 f. omtalte Ulrika Mylius, som Paludan-Müller efter en nær Slægtnings Ord i unge Dage havde beundret, men ikke elsket.

Paludan-Müller klager i Brevet over, at Aaret 1860 for ham har været et Sørgeaar *) . Et af de Dødsfald, der er gaaet ham nærmest til Hjerte, er utvivlsomt hans ældre Svigerinde Henriette Friderichsens. For hende havde han i sine unge Dage næret meget varme Følelser (Fr. Lange, S. 54 mener, at det var den mest sværmeriske og glødende Følelse, han havde haft i sit Liv), og altid havde han — ogsaa efter Ægteskabet med den yngre Søster — bevaret hende i hjertelig Hengivenhed. Om hendes Begravelse haves et Brev til Caspar Paludan-Müllers Hustru fra hendes unge Søn Jens Paludan-Müller, der i 1864 faldt ved Sankelmark. Brevet viser ogsaa her, hvorledes Digteren ved en nær Slægtnings Begravelse optræder som den ordnende og ledende, og bestyrker saaledes det s. 82 tryk af Digterens praktiske Evner, som vi fik af Brevet til Broderen af 31. Jan. 1850.

Det følger her: