Danmarks Breve

BREVE FRA FR. PALUDAN-MÜLLER H. MART...

s. 1 BREVE FRA FR. PALUDAN-MÜLLER

s. 2 H. MARTENSEN-LARSEN:

Krishna: Et Stykke sammenlignende Religionshistorie (1894).......................... 1,35

Naturvidenskabens Gæld til Kristendommen (1895)..................................... 1,25

Den bibelske Monotheismes Særstilling i Religionshistorien (Religionshistorien og Kristendommen I.) (1896)........................ 4,50

Om den gammeltestamentlige Aabenbaring. Et Forsøg (1897)............................ 0,75

Historisk Oplysning om den hellige Skrift (1898).
(Udsolgt).

Tvivl og Tro (1909). 3. Udg. (1920). Første Halvbind................................ 6,50
— » » » Andet Halvbind........................................... 7,50

Jesus i Religionshistorien (1911)............................. 1,25

Ved Afskeden fra St. Pauls Menighed (1915)..................... 0,35

Stjerneuniverset og vor Tro (1913). 4. Opl. (1921)............. 7,75

Stjernehimlens store Problemer (1915) 2. Opl................... 5,25

Folkekirken — Folkets Kirke (1919) ............................. 2,00

Broder og Søster (1920) 4. Opl. (1921) ......................... 2,00

Jairi Datter (1920) 2. Opl. (1921)................................ 7,50

Spiritismens Blændværk og Sjæledybets Gaader I. Mellem Endor og Tabor. Et Rundskue. (1922)......................... 7,75

Spiritismens Blændværk og Sjæledybets Gaader II.
Fra Heksens Hule. Roskildeoplevelser fra vore Dage (1922) ........................... 5,75

Paludan-Müller og Martensen (1923).............................. 5,00

Den virkelige Fr. Paludan-Müller (1924) .......................... 3,75

Om Døden og de Døde. I. Ved Dødens Port (1925) 2. Opl.............. 8,50

Om Døden og de Døde. II. Glimt gennem Forhænget (1926) 7,50

Om Døden og de Døde. III. Paa Evighedens Kyst (1927).............. 7,00

Husmødrene og Kirkens Prædikestol (1927) ........................ 1,00

De Dødes Plads i vor Bøn (1928) ............................... 4,50

s. 3 BREVE FRA
FR. PALUDAN MÜLLER

TIL BRODEREN CASPAR OG
VENNEN P. E. LIND

MED OPLYSENDE FORKLARINGER
OG EN EFTERSKRIFT OM DIGTERENS »TITHON«

UDGIVET AF
H. MARTENSEN-LARSEN

J. FRIMODTS FORLAG· KØBENHAVN FOR NORGE: CAMMERMEYERS BOGHANDEL · OSLO
MCΜXXVIII

s. 4 OMSLAG AF KR. KONGSTAD

Printed in Denmark

FR. BAGGES KGL. HOFBOGTRYKKERI
KØBENHAVN

s. 5 FORTALE

Det er en kendt Sag, at Digteren Frederik Paludan-Müllers Breve i stort Omfang er blevet tilintetgjort af hans Hustru, idet hun vilde, at Digteren skulde kendes ud af hans Værker, og ønskede saa at sige at bevare Privatmanden for sig selv.

Fra Fru Charites Standpunkt kunde denne Fremgangsmaade vel forsvares. I en vis Forstand stemmede den jo godt overens med Digterens store personlige Beskedenhed; og hvad Digteren vilde sige sine Medmennesker, havde han jo i sin Digtning sagt saa tydeligt, at man skulde tro, der ikke kunde tages fejl deraf.

Imidlertid kom denne hendes radikale Fremgangsmaade alligevel til at virke uheldigt.

Dels blev der med Brevene tilintetgjort meget biografisk Stof, som det kunde være ønskeligt at eje til Forstaaelse af Digterens personlige Udvikling. Dels viste det sig, at hvor klart Digteren end havde udtalt sig i sin Digtning, kunde dette dog ikke hindre, at der fra saadanne, der ikke ønskede at lære af Digteren selv, men snarere at lægge deres egne Ideer ind i ham, blev opkastet Tvivl om, hvor man i Virkeligheden havde ham.

s. 6 Ganske særlig syntes man opsat paa at forplumre hans Standpunkt som Kristen. »At man fra de forskelligste Lejre har hørt Røster om, at Paludan-Müller personlig har staaet fremmed for Kristendommen, og at dette tilmed skulde fremgaa af hans »Adam Homo«, forekommer mig ganske ufatteligt,« skrev Sognepræst Fr. Helms i 1908 (Studenterhjemmets Julebog, 1908, S. 55). Ja vel; men dette ufattelige var man lige ved at slaa fast i dansk Litteraturhistorie. Og selv om man vilde anerkende Kristendom i ham — kirkelig maatte han i hvert Fald ikke være. Og pegede man paa Tendensen i hans Arbejde, fik man maaske at vide, at den vel nok saa meget skyldtes hans Hustru som ham selv. Der skulde saa at sige være en fordulgt Paludan-Müller, der var noget andet og mente noget andet end det, der umiddelbart syntes at fremgaa af Digtningen.

Det er klart, at hvis Fru Paludan-Müller ikke havde brændt sin Mands Breve, maatte man her have kunnet faa Sagen afgjort og vilde lettere være kommet til et Resultat.

Nu — med Mythen om den ukirkelige Fr. Paludan-Müller er vi vel alligevel blevet færdige, og jeg glæder mig over de Tegn, som findes derpaa.

Allerede efter Udgivelsen af mit første Arbejde: »Paludan-Müller og Martensen« viste den Tilslutning, jeg i Hovedsagen fik af Overbibliotekar Carl S. Petersen, Udgiveren af Paludan-Müllers poetiske Skrifter i Udvalg, at jeg var paa den rette Vej. Og efter mit andet Arbejde: »Den virkelige Fr. Paludan-Müller«, hvor jeg kunde s. 7 fremlægge visse afgørende Dokumenter, der nu kom for Lyset, skrev Forfatteren, Bibliotekar Julius Clausen, der endnu havde stillet sig reserveret overfor mit første Arbejde, til mig, at nu gav han mig Ret. Kun et fuldt ud kristent Menneske kunde udtrykke sig som Paludan-Müller i Sangene over Mynster og til Warburg. Og med Glæde ser jeg, at i den af Dansklærerforeningen i 1926 foranstaltede Udgave af »Adam Homo«, i Udvalg og med Oplysninger og Noter ved Th. C. Thors, er mine Synspunkter for Bestemmelsen af Paludan-Müllers kristelige og kirkelige Stilling accepterede (S. 14 jfr. S. 163 f. og om Paavirkningen fra Mynster S. 182).

Men den menneskelige Skarpsindighed er stor og skal gerne have noget at øve sig paa ; og selv om det endnu ikke er sket offentlig litterært, gennem private Samtaler med Elskere og Kendere af dansk Litteratur har jeg følt, hvorledes den litterærkritiske Sporsans endnu mener at kunne opdage nogle Smutveje, ad hvilke man kan komme udenom den rigtige Bestemmelse af Paludan-Müller som en stilfærdig, evangelisk-luthersk Kristen af gammeldags folkekirkelig Retning.

Han vor jo dog halvt Katolik eller næsten Katolik, siger en kendt og anset dansk Sprogmand til mig. Se, hvorledes han med Sympati behandler en middelalderlig Skikkelse som Benedict af Nursia!

Eller — siger en anden litterært interesseret Mand til mig — noget maa der dog vel have været i Vejen. Hvorfor brændte ellers han Hustru de Breve? Hvad vilde hun skjule? Var der Kætterier? Eller hvad?

s. 8 Der var hverken det ene eller det andet, og som et Bevis herpaa er jeg nu i det heldige Tilfælde at kunne fremlægge de to smaa Brevrækker, som hermed udgives.

Den første Brevrække er skrevet til Broderen Caspar og overladt mig af Generalinde H.Søltoft, Datter af Digterens Broder Vilhelm, i mange Aar Præst i Beder i Jylland. Den spænder — med en stor Afbrydelse — over Tiden fra 1832 til et Par Dage før Digterens Død. Hovedparten er fra Aarene 1837 til 1848 og viser os Digteren som en Mand med stor politisk Interesse og en bestemt politisk Overbevisning, tillige som en Mand, der kunde tage et Tag, naar praktiske Forhold skulde ordnes, som ved forskellige Paarørendes Død og Begravelse. Til Bestemmelse af Digterens religiøse Stilling gives her ingen Bidrag, men derimod nok til Bestemmelsen af hans Karakter. Og ganske særlig viser disse Breve, hvorledes den Metode, hvorefter Vilh. Andersen ud af et Digt som Tithon konstruerer sig Digterens aandelige Habitus, lider Skibbrud overfor Virkeligheden.

Den anden Brevrække, til P. E. Lind, spænder ligeledes over et langt Tidsrum. Den første Billet er dateret April 1837; det sidste Brev fra Begyndelsen af Paludan-Müllers Dødsaar, 29. Febr. 1876. Og hertil slutter sig paa en smuk Maade Brevet fra Digterens Hustru efter hendes Mands Død. Denne Brevveksling er bevaret i en Autografsamling hos en Dattersøn af Biskop Lind, Hr. Poul Valentiner og af denne stillet til min Raadighed Mai 1924 efter Udgivelsen af »Den virkelige Fr. Paludan-Müller«. I denne Brevrække, særlig i flere af de senere Breve, s. 9 træder Digterens religiøse og kirkelige Standpunkt klart frem. Vi ser ham som en ydmyg og beskeden Bibelkristen, der bygger paa Ordet i den hellige Skrift og henter Kraft derfra, som et Menneske, for hvem Glæden i Livet vel er en Rigdom i Hjertet, men Æren fra Gud dog det højeste, og som en, der gerne vil regnes blandt de fattige i Aanden. Og samtidig ser vi ham som den danske Folkekirkes Mand af konservativ Retning, der i Anledning af Valgmenighedsloven udtaler sin Angst for Fremtiden og sin Bekymring for, at Opløsningen i Folkekirken skal komme Katolicismen til Gode — hvilket just ikke synes at røbe synderlig stærke Tilbøjeligheder for det katolske System i dets Helhed. Selv om de Udtalelser, der i disse Breve strejfer det religiøse og kirkelige, ikke er overvættes mange eller særlig udførlige, er de dog fuldt tilstrækkelige til, at man ud fra dem ganske nøje kan bestemme Digterens Plads baade kristeligt og kirkeligt. Og man vil se, hvorledes denne Plads, jeg fristes til at sige: med matematisk Nøjagtighed, falder sammen med den, hvorpaa jeg havde anbragt ham i mine to tidligere Arbejder (»Paludan-Müller og Martensen«, S. 50 f., »Den virkelige Fr. Paludan-Müller«, S. 41 f.).

Hvis et større Brevstof forelaa fra Fr. Paludan-Müllers Haand, vilde enkelte Breve og Billetter i begge Brevrækker uden Betænkelighed kunne være skudt ud. Som Forholdene ligger, har jeg ment at maatte tage dem alle med.

Hvormeget eller hvorlidt der ved Udgivelsen af saadanne Breve bør gives af oplysende Forklaringer, kan s. 10 altid være Tvivl underkastet. Jeg kan for mit Vedkommende kun sige, at jeg ikke har følt mig forpligtet til at søge oplyst hvert Navn eller hver Hentydning i de her offentliggjorte Papirer. Hvad det har været mig om at gøre, er først og fremmest at anskueliggøre det aandelige Milieu, hvori Digteren levede, og hvori han følte sig hjemme. Derfor ogsaa de udførlige Uddrag af P. E. Linds Dagbog og Tiltrædelsesprædiken.

En særlig Tak bringer jeg først Digterens Broderdatter, Fru Generalinde H.Søltoft, for den Hjælp, hun paa forskellig Maade har ydet mig baade ved dette og mit næst foregaaende Arbejde om Digteren, dernæst Hr. Poul Valentiner for Laan af de Lindske Papirer, og endelig Carlsen-Langes og Julius Skrikes Stiftelser for den Støtte, der er ydet mig til Udgivelsen.

Roskilde Domprovstegaard, September 1928.

H. Martensen-Larsen.

s. 11 INDHOLD

Breve fra Fr. Paludan-Müller til Broderen Caspar. Side

1. Brev fra 1832 ............................ 15

2. Brev af 13. Decbr. 1833 .................. 17

3. Brev af 3. Febr. 1837 .................... 20

4. Brev af 4. Marts 1837 ..................... 24

5. Brev af 27. Aug. 1838 ..................... 27

6. Brev af 23. Jan. 1841 ..................... 28

7. Brev af 25. Jan. 1844 ..................... 31

8. Brev af 25. Jan. 1848 ...................... 36

9. Brev af 7. Marts 1848 ...................... 39

10. Brev af 22. April 1848 .................... 42

11. Brev af 31. Jan. 1850 ....................... 45

12. Fragment af 14. Marts 1852 ................... 52

13. Brev af 12. Decbr. 1873 ...................... 52

14. Brev af 2. Jan. 1875 ...................... 53

15. Brev af 23. Decbr. 1876 ...................... 53

Breve fra Fr. Paludan-Müller til P. E. Lind.

1. Billet af 5. April 1837 ...................... 57

2. Udateret Billet ...................... 58

3. Brev af 9. Juli 1846 ...................... 63

4. Brev af 22. Okt. 1852 ...................... 67

5. Brev af 18. April 1857 ...................... 74

6. Brev af 17. Marts 1858 ...................... 76

7. Brev af 24. Jan. 1861 ...................... 78

8. Brev af 2. Jan. 1864 ...................... 84

9. Brev af 17. Novbr. 1866 ...................... 85

s. 12 10. Brev af 25. April 1868 ...................... 86

11. Brev af 8. Febr. 1870 ...................... 91

12. Brev af 12. April 1872 ...................... 93

13. Brev af 7. Aug. 1875 ...................... 94

14. Brev af 14. Novbr. 1875 ...................... 97

15. Brev af 29. Febr. 1876 ...................... 101

Fra Fru Charite Paludan-Müller til Biskop P. E. Lind.
Brev af 4. Febr. 1877 ...................... 107

Efterskrift.
Om Idéen i »Tithon« ...................... 109

Litteratur. Fr. Lange: Frederik Paludan-Müller (1899). — Carl S. Petersen: Paludan-Müllers poetiske Skrifter i Udvalg I-III (1909). — Vilh. Andersen: Paludan-Müller I-II (1910). — Ellen Jørgensen: Caspar Paludan-Müller, Historisk Tidsskrift (1927).

I de her aftrykte Breve skriver Digteren sædvanlig sit Navns to Dele ud i et: PaludanMüller. Kun i den lille udaterede Billet (S. 63) findes en tydelig Bindestreg mellem Ordene.