Vust, i November 1895.
Mine kære, trofaste Venner Harriet og Brahm!
Mange Tak for de Hilsener, jeg har modtaget fra jer i Løbet af Sommeren med flere Jyder, der besøgte jer, men en særlig Tak til min Ven, der sendte mig den store Pære, som jeg aldrig har set Mage til, som jeg tit har vist til Skue og været glad for ligesom andre Børn; og den var lige saa sød som stor. Den var bestemt til at spises den 21. Novbr. (men er spist; den kunde ikke gemmes) til Minde om de mange skønne Sammenkomster i Thorup Præstegaard baade den Dag og mange flere lignende, som vi har delt meget godt sammen med kære, baade gamle og unge Venner. Jeg er glad ved at tage Fortidsminder op: men, kære Harriet, Hovedsagen med disse Linier er, at jeg hjertelig ønsker dig til Lykke paa din 56. Fødselsdag og fremdeles, at Guds Fred og Guds Kraft maa styrke dig i en barnlig Tro til at modtage, hvad der møder hernede, s. 19i Haab og Bøn, at det maa ske Gud Fader til Ære og hans Børn til Salighed for Jesu Skyld. Gud Fader være takket, jeg har det godt og ligger næsten i samme Stilling nu paa 4. Aar og hviler mine trætte Lemmer saa mageløs sødt til denne Tid. Alligevel møder de daglige, unyttige Bekymringer, der saa let forstyrrer, saa der altid er noget at kæmpe med, men vi maa føle, at vi slet intet selv formaar. Men kunde vi af Naade i Ydmyghed bede og tro, bede, at Guds Aand vil føre vor Sag vel igennem. Gud lad os leve og dø i det Haab trods al vor Usselhed. Kære Brahm, sidst i Februar, du skrev til mig, var dit Ønske, at jeg maatte faa Naade til at takke for alle de Dage, der endnu var bestemt for mig. Vist er det meget fattigt med min Tak. Alligevel tør jeg sige, det er kosteligt at takke Herren og synge den allerhøjestes Pris. Ja, spørge med David: „Herre, hvorledes skal jeg betale dig alle dine mange Velgerninger imod mig. Jeg vil optage din mangfoldige Saligheds Kalk og paakalde i Herrens Navn.« Men det er mest og bedst for mig i Lønkamret. Det er en stor Guds Naade, at vi Syndere maa haabe og tro, sikre paa, vor Arv og Løn er med Guds enbaarne Søn. Af Guds Naade til Guds Ære, evig glade vi skal være i Vorherres Jesu Navn. Saa en Tak til min gode Ven Brahm, fordi du ønskede mig Velbekomme med den Fornøjelse, at min Søn blev Rigsdagsmand. Om jeg nu ikke glæder mig ved Valget, vil jeg heller ikke gøre mig unyttige Bekymringer derover, naar det gik, som han og mange helst vilde det. Jeg haaber han vil arbejde ærligt til Samfundets Bedste, saavidt han kender. Saa vil jeg befale ham og alle dem, jeg har kær, i Gud Faders almægtige Haand og bede, at han vil være med dem paa deres lovlige Veje og bevare dem, naar Fristelser møder paa de utallige Maader hernede. Saa vil jeg hjertelig bede, at Jens Peter maa komme uskadt derfra og ikke tabe sig selv i Rigsdagens Farer. Han var hjemme 2 Gange i Oktober, første Gang 6, anden Gang 8 Dage; der var Ferie i de Dage. Mariane finder sig da nogenlunde tilfreds til at begynde med. De har 2 voksne Tjenestefolk, s. 20Karlen Kristen Nesager fra Sylt og Margrethe Godiksen og nogle flinke Børn. 2 Drenge og een Pige er konfirmeret Gud Fader være takket, fordi han hjemkaldte Else, da hun blev svag. Hun kunde sige: Gud ske Lov! og han gav hende Taalmodighed til det sidste. Hun haabede vist sikkert paa en salig Ende af Naade for Jesu Skyld. Nu er vor lille 17-Aars Dreng Kristen kommen i Urmagerlære i Thisted. Han er ikke kraftig til strengt Arbejde. Han skal staa i Lære i 4 Aar. Det er lang Tid i den Alder at være hos fremmede. De er skikkelige Folk, har et lille Barn; jeg er glad ved, at Kristen er eneste Lærling der. Han befinder sig rigtig godt til at begynde med; han blev tidlig kendt med at færdes mellem fremmede. 5 Gange har han været paa Sygeanstalten for Kirtelsygdom, som vi haaber er overstaaet. Men han har en Hjertesygdom, der næsten daglig trykker ham ved Overanstrengelse. 3 Aftener om Ugen gaar han i Skole at regne og skrive og mere, jeg kender ikke. Det glæder mig at høre, eders kære Børn vokser godt op af Jorden og kan blive kraftige og virksomme Mennesker i Samfundet. Er de nu allesammen konfirmeret? De fire yngste saa jeg fra spæde af. Jeg mindes den lille Olav som spæd med et langt sort Haar, mens du, kære Harriet, laa i Barselseng. Nu hører jeg, han er en dejlig kraftig Karl. Gud Fader bevare ham, dem allesammen paa deres lovlige Veje. Kære Veninde! Det er vistnok 10. Gang, jeg skriver til din Fødselsdag paa Fyn, om det er den sidste, ved Gud alene, og i hans Haand vil vi befale os baade i Liv og Død. Ja, hvor godt han end lægger alt til Rette for mig, længes jeg alligevel saa stille efter noget meget bedre. O, Gud ske Tak! Saa en hjertelig Hilsen til Forældre og Børn i Seden Præstegaard. Jeg mindes godt Brahms Søstre. Hils dem venligt. Min Veninde Kamilla Brahm kan glæde mig med Brev; men jeg kan ikke godt gengælde. Hun kan spørge, naar hun besøger jer. En venlig Hilsen fra mine Døtre Ane og Bolette Marie og Lars. Hils Ane Marie, jeres Husbestyrerinde i Odense.
s. 21Nu kan i først stave her og læse bagefter. Det er trist at ligge og skrive. Eders gamle Veninde
Margrethe.
Gud i Vold!
Ingen Brudevielser i Vust Kirke de sidste 2½ Aar. 2 er døde i 95. — Fra Margrethe Godiksen og Otto Torhauge en dobbelt hjertelig Lykønskning paa Fru Brahms og Ottos Fødselsdag.