Danmarks Breve

BREV TIL: Harriet Brahm FRA: Margrethe Pedersen (1896-11-19)

Vust, 19.—11.—96

Min kære, trofaste Veninde Harriet!

Saa kan jeg da, Gud ske Tak, atter i Aar skrive et lille Brev til dig til din 57. Aarsdag. Ja, maaske det er sidste Gang, og det tænker jeg tit paa, men jeg vil skrive, saa længe jeg kan. Det er en stor Guds Gave, at jeg kan ligge i Sengen og læse og skrive lidt. Jeg har Brevveksling baade med unge og gamle, er meget glad for særlig at modtage Breve. Kære Harriet! Mit hjertelige Ønske og Bøn paa din Fødselsdag og fremdeles er, at du af Guds Naade i barnlig Tro og Ydmyghed kan modtage alt, hvad han beskikker, sikker paa, han giver det, der tjener os bedst. Det kniber tit haardt for mig trøstig at befale mig og alle mine i Guds Faderhaand. Vi har de mange unyttige Bekymringer at plages med, men saa vil vi af Guds Naade tilegne os Pauli Ord: „Værer ikke bekymrede for noget, men i alle Ting lader eders Begæringer fremføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse“ osv. Ja, nu maa Jens Peter fortsætte paany at befale alle hans mange kære, store og smaa, i Guds Haand. Forrige Vinter, trods det daglige Savn, gik det meget godt, Gud ske Lov. Det er en stor Hjælp for Mariane, at de 2 store 18- og 19-Aars Drenge enes saa særdeles godt om, hvad der skal udrettes, baade smaat og stort i det hele. Foruden en Daglejer til at tærske, er Mariane ene med deres 8 Børn; hen paa Vinteren har hun det 11. Barn i Vente. Ja, der er meget for hende at komme over; men „han, som har hjulpet hidindtil, han hjælper nok herefter.“ Gud ske Lov, min Søster Else fik Hjemlov. Hun havde en farlig Sygdom, der tiltog. Jeg længes alligevel efter hende. Vi kunde saa fortrolig dele alt; men saa vil jeg bie paa Herren og vente stille paa den bedste Tid. Jeg ligger stadig, paa 5. Aar, næsten i samme Stilling, meget træt og afmægtig hele Tiden, men hviler godt og sover godt, og det meste af Tiden gaar saa forunderlig godt. Gud Fader være takket for al hans Naade imod os Syndere, saa uforskyldt. Ja, nu kommer den velsignede Advent, skrev vor Ven Pastor s. 24 Dam, saa vi kan synge: „Op, thi Dagen nu frembryder osv. Ja, Gud hjælpe os ved sin gode Helligaand, saa smaat, men i Alvor at. takke for det glædelige Budskab. „Os er en Frelser født“, indtil vi maa synge det evige Halleluja for hans Trone. Saa en hjertelig Hilsen til jer begge, mine kære, uforglemmelige Venner. Bitte Ole var hos os i Søndags og hilsede os. Han fortalte mig, at Fanny var i København, og 5 er i Odense. Om ogsaa Børnene kommer jævnligt hjem, er det stadig at mødes og skilles, saa er I 2 ene igen. Niels Torhauge har ikke været i Vust, siden han kom fra Fyn. Han er ikke rask. Hils jeres kære Børn, Olav, og hvem, som kender mig; Ane Marie ej at forglemme. Jeg skal hilse fra Bolette og bitte Ole. Gud i Vold! Eders gamle Veninde

Margrethe.