Vust, 23.—6.—97.
Mine kære, uforglemmelige, trofaste Venner!
Allerførst maa I vide, at min kære Broder Niels hensov Fredag den 18. ds. I ved jo fra Nørhaves, som besøgte jer, at hans udvortes Menneske Dag for Dag kendelig aftog, men af Guds Naade maa vi haabe, og bede, at vort indvortes Menneske maa fornyes, mens det gamle hentæres. Fredag Formiddag bad han dem om at bekende Troen, og han fulgte med. De spurgte, om de skulde synge. Ja, syng: Tak for al din Fødselsglæde. Lidt efter bestemte han, hvad der skulde gives til Løventhals og Børresens Mission og til Kirkeblokken. „Glem ikke de fattige.“ Saa bad han dem i Alvor at søge den treenige Gud og paaminde andre om det samme. Lidt efter betegnede han sig med det hellige Kors, men rørte Munden uhørligt. Lidt over Middag hensov han stille og næsten ubemærket. O, Gud ske Lov! Dernæst, kære Venner, Brahm og Harriet i Forening: Hjertelig til Lykke paa baade Fødsels- og Bryllupsdagen, og fremdeles, at Guds Fred og s. 25Guds Kraft maa styrke jer, saa I kan i en barnlig Tro tage imod, hvad Gud Fader giver hans Børn hernede. Tak for Brevene, baade sidst i December og til min Fødselsdag fra Brahm og Konen, der bagede Klejner. I December blev jeg overrasket med lange og rare Breve, baade fra min trofaste Veninde Kamilla Brahm og Rønne. Jeg blev glad for at høre Kamilla er godt tilfreds, hvor hun er. Jeg har ikke skrevet til hende, da hun mente, hun kunde have Lyst til at komme her, naar Banen blev aabnet; det vilde glæde mig gamle. Ja, Gud Fader være priset, det meste af Tiden gaar hastig. Det er næsten 5 Aar, jeg stadig har ligget, er ikke syg, men træt og mat; men jeg hviler bestandig godt; ja, det er en stor Guds Gave, saa jeg kan aldrig fuldt takke ham ligesom for alt godt. Kære Venner, I kan tro, det er en stor Opmuntring for mig gamle, at her kommer tit Venner at besøge mig. Trefoldighedssøndag prædikede Missionær Løventhai i Frikirken. Dagen efter kørte Møller til Bulbjerg med ham og gamle Laura Lund og flere af Møllers Børn. Paa Hjemvejen blev jeg glædelig overrasket et Par Timer, især da jeg har fulgt Løventhal i hans Gerning fra Begyndelsen og til denne Tid, med de mange Skuffelser, han har mødt. Paa Grund af, at jeg har læst hans mange Breve, kunde jeg tale med ham som med en kær gammel Ven. Den lille Samtale hjalp Møller mig til. Ja, jeg har, næst Gud Fader, mange Venner at takke, som baade mundtlig og skriftlig er mig til Opbyggelse og Glæde paa mine gamle Dage. Men saa er det om at gøre, om jeg kan taale det og ikke bliver hovmodig deraf, da alt er en Guds Gave uforskyldt, men modtage alt fra ham i Ydmyghed og med Tak. Ja, nu i 3 Aar tillige er 3 af mine kære Søskende hjemkaldt, og dem længes jeg meget efter; vi kunde dele meget godt sammen. 13. Juni er det 2 Aar, da Søster Else rejste, 80 Aar. I Marts for et Aar siden Broder Jens i Hingelbjerg, 79 Aar, og nu Broder Niels, 78 Aar. Saa tænker jeg, I har disse Linjer paa Fredag den 25. Den Dag er hans Jordfæstelse bestemt, saa I ogsaa kan være med os i Følget. Men det kan ikke staa stille udenfor mit Vindue og s. 26synge som for 2 Aar siden den 20. Juni: „Saa rejser vi til vort Fædreland“. Men saa kan jeg hjælpes hen til Vinduet, og naar jeg faar Briller paa, kan jeg godt se og følge med. Men jeg faar ingen Sang at høre. Jeg opsatte med at skrive til 2. Juli, da jeg blev saa glad, da Anton kom og sagde, at min Broder var hensovet. Den kære, kære Karen er meget legemlig svag, men taalmodig. Pastor Dam kom da ikke og besøgte mig, men paa Palmesøndag kom hans Enke her paa Rejsen fra Sverrig til Thisted. Der skulde i Paasken rejses en Mindestøtte paa Dams Grav. Hun kom med Toget fra Aalborg, kom i Frikirken i Klim Kl. 10, og om Eftermiddagen kørte Møller hende hertil, og hun blev her om Natten, som jeg blev meget glad for. Posten kommer her forbi Kl. 10½; hun kunde køre med til Thisted om Mandagen den 12. Hun havde skrevet til mig gamle, naar hun vilde komme her. Jeg har maaske flere gamle Venner end de unge; men er jeg ikke Vorherres og han min allerbedste Ven, saa var jeg ulykkelig; nu føler jeg mig det meste af Tiden lykkelig og kan takke Gud Fader, ja, spørger tit med David: Herre, hvorledes skal jeg betale dig alle dine Velgerninger imod mig. Jeg vil optage den mangfoldige Saligheds Kalk og paakalde i Herrens Navn. Saa en hjertelig Hilsen og Tak for Hilsen og Blomster med Mariane. Jeg maa hilse fra Bolette Maria og Nørhayes. Er der nogen til Stede paa eders Festdag den 2. Juli, der kender mig, da hils dem venligt.
Eders gamle Margrethe.