Danmarks Breve

BREV TIL: Peter Georg Emil Brahm FRA: Margrethe Pedersen (1899-06-23)

Vust, 23.—6.—1899.

Mine kære uforglemmelige Venner Brahm og Harriet!

Saa vil jeg atter, i Anledning af eders Dobbeltfestdag, ønske jer hjertelig, at I kan faa Naade til med Tak at modtage, hvad Gud Fader tiiskikker, sikker paa, han vil give, hvad der tjener hans Børn bedst. Kære Venner! Lad os saa i Fællesskab daglig samles med hele Guds Menighed og bede med og for hverandre, at Helligaanden vil styrke os efterhaanden, mere og mere i en barnlig Tro og Ydmyghed, at bede Abba til Vor Fader med Bønnen i Jesu Navn. Jeg har i længere Tid daglig sluttet Troesbekendelsen med Nadverordet, som Vorherre selv slutter saa vidunderlig kærlig til Syndere: „Gører dette til min Ihukommelse!“ — O, Gud ske Lov for hans Naade. — Det meste af min Tid gaar saa hastig. Ja, nu begynder Dagene atter at aftage for dette Aar. Kunde nu vore mange usle Bekymringer efterhaanden ogsaa aftage. Paulus skriver til Menigheden: Herren er nær. Værer ikke bekymrede for noget, men i alle Ting lader eders Begæringer s. 39 fremføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse. Kære Venner! Jeg ved næsten ikke, om jeg kan meddele mine fraværende Præstefolk paa Fyen noget, der kan glæde eder. Hvad mig selv legemlig angaar, er der næsten ingen kendelig Forandring, naar Blyant nu kan bruges til at male med. Jeg er glad og takker Gud Fader for hans Naade, som er hver Morgen ny. Jeg kan selv, saa stille, dreje mig af Sengen og komme de Par Trin hen til Vinduet; naar jeg saa sætter Briller paa, kan jeg godt se i Frastand, men ikke høre den dejlige Lærkesang, da mit ene baade Øje og Øre er helt svækket. — Men jeg læser lige godt, Gud ske Tak! Siden forrige November, da vor kære lille Kristen døde, er ingen død i Vust før nu en lille halvaarig Pige af Jens Andr. Torhauges nord i Barkær. Efter dette Ligfølge kom Møller her og meddelte mig og Kristen Agesen og Kone den hellige Nadvere. Hun har været syg i længere Tid, kan ikke komme i Kirke, men hun er i Bedring. Det var en god Dag for os. Fra Ligfølget samledes her en Del af vor Familie og flere Venner, som var mig til stor Glæde og Oplivelse. Gud Fader være takket og priset, trods min Hørelse er meget svækket, kan jeg godt høre, naar én taler til mig. Nu maa I da vide, at Otto Torhauge og Margrethe, der bor i Haverslev, blev glædelig overrasket. Paa St. Hansdag maatte Otto hente 2 Par Fynboer i Aggersund. Det ene Par tjente han hos i 2 Aar, mens han opholdt sig paa Fyn. De kom lige fra Mødet paa Mors den 21. Juni. Paa Søndag Formiddag kørte de til Klim og var i Frikirken, og om Eftermiddagen paa Bulbjerg. Paa Tilbagevejen vilde Otto og Margrethe fornøje særlig mig gamle og overraske mig et Par Timer med de venlige Fynboer; det glædede mig. Alle 3 Par blev hos Jens Peter Godiksens om Natten. Fra Ane Godiksen skal I hilses venligt; men paa egen Vis, uden Anmodning, vil jeg fortælle jer, at forrige Sommer blev den tredie af Døtrene forlovet med Husmd. Jens Nielsens Søn i Vust, et anstændigt og forstandigt Menneske. Hans Farbror er Peter Nielsen, vor Nabo for Østen. Han er Enkemand s. 40 og barnløs. Han har i denne Maaned afstaaet hans hele Ejendom til Else Godiksens Forlovede. Peter er Ejer af Huset; der holdes 2 smaa Heste, 5 Høveder. Bygningerne er gode og ligger næsten midt i Ejendommen. Der er knap 1 Td. Hartkorn. For et Par Maaneder siden blev Peter Nielsen angreben af en stærk Hjernerystelse, der ikke er forbi. Else Godiksens Forlovede er allerede flyttet til Peter Nielsen, da han ikke selv kan ordne eller udføre noget af stor Betydning. Saa vil de unge giftes til Efteraaret, om intet forhindrer dem. De er begge i 24- Aars Alderen. Anes yngste 20-aarige Pigebarn er paa Ry Højskole. Hun har nylig skrevet hjem og beder om Lov til at tage en Tjeneste, hun er tilbudt. Det krymper Ane sig ved at tillade. Der er flere Piger, der ønsker at færdes paa fremmede Steder. Anna Nørhave er, fra Novbr. af, fæstet til en Enkekone paa Fyn i Nærheden af Ryslinge Højskole og Valgmenighed. — I Forgaars modtog jeg et langt Brev fra Rønne. Han er særdeles godt tilfreds med at bo i Roskilde; det er vist den roligste By i Landet, skriver han — men den store Domkirke kan han ikke bruge. Han føler sig bedre hjemme i det adelige Jomfruklosters Kirke, som Præsten i Himmelev holder Gudstjeneste i hveranden Søndag. Modtag nu tilsidst en venlig Hilsen paa eders Højtidsdag med det Ønske fra mig og mine 4 Børn og Karen i Holme, at Guds Fred og Velsignelse maa følge eder fremdeles. Karen i Holme beder hilse jer. Hun længes meget efter Niels. Hun skriver ikke Breve, siden han døde. Hils Ane Marie. Børnene husker mig vist ikke. Gud i Vold!

Eders hengivne gamle
Margrethe.