Danmarks Breve

BREV TIL: Peter Georg Emil Brahm FRA: Margrethe Pedersen (1901-02-18)

Vust, 18.—2.—1901.

Mine uforglemmelige Venner, Brahm og Harriet.

Jeg vil først takke for eders Brev, jeg modtog til min Fødselsdag imellem 10 Breve samme Dag med Posten. Ja, Gud Fader være takket for trofaste Venner, der hjertelig beder og ønsker, at et gammelt Barn kan faa Naade til at modtage med Tak, hvad han tiiskikker mig den korte Tid hernede. Det ske ved Helligaandens Bistand i Jesu Navn. Jeg er sikker paa, at en troendes Bøn formaar meget, naar den er alvorlig, skriver Jakob. Gud ske Lov og Tak, jeg ligger og har det særdeles godt, trods alt det usle, der vil forstyrre os; jeg er meget mat, men hviler godt. Det meste af Tiden gaar saa forunderlig hastig. Det er en stor Guds Gave, jeg kan læse det meste af Tiden i Bøger og flere Blade. Jeg blev meget glad ved at læse i „Højskolebladet“, hvad mine 2 kære s. 47 gamle, uforglemmelige Præster har skrevet dér; det læste jeg rigtignok 2 Gange.

Kære Venner! Jeg kender ikke Forholdene hos Anders Søndergaard i Lund, men Inger Marie Thorhauge i Klim har nylig sagt os, at Konen, Kristine, er som sædvanlig. De andre Folk har været meget syge. Det mindste Barn har Skarlagensfeber. Der er Fare for Hørelsen. Gud Fader, ophold dine Børn i Haabet og Tro paa, at vi ved Helligaandens Hjælp for Jesu Skyld kan overvinde alt. „Det er en liden Stund, saa har jeg vunden, saa er den ganske Strid med ét forsvunden. Saa kan vi fryde os i Himlens Sale og uafladelig med Jesus tale“. Kære Harriet! De sidste næsten 30 Aar, jeg har kendt dig, har du tit været meget syg; men nu vor Ven, Georg Brahm! Han er jo en stærk Mand, Gud ske Tak! Hils vor kære Olaf Brahm fra mig. Jeg beder hjertelig og ønsker ham befalet til Gud Faders Varetægt og Englevagt, hvor han saa færdes. Undskyld min Nysgerrighed: Jeg ser i dit sidste Brev, at der er kommet en lille Dreng til Huse hos jer; det har jeg ikke hørt før. Hvor stammer han fra? Naar kom han? Hvad hedder han? Hvor gammel er han? Kære Venner! Det skal ikke være let at være i Gæld, men for mig gamle glæder jeg mig i Stedet for at harmes, og saa længe jeg kan vil jeg skrive. Saa kommer der tilbage om ikke mere end et lille Brevkort, kan det opmuntre et gammelt Barn. Jeg har nok før spurgt, om du havde Brevveksling med andre i Holme, siden Broder Niels i Holme døde. Tiden er meget lang for Karen. Hendes Øjne smerter, hun er meget tunghør, kan ikke gaa uden Stok. Der er ingen, hun har Brevveksling med, faa besøger hende, den stille, taalmodige Kone. Jeg vil i Ydmyghed takke Vorherre, der gaar næsten ingen Dag, uden der kommer en eller anden, jeg kan tale med, af vore Venner. Karen er født 23. Decbr. 1818; er eneste Barn. Kære Brahm, du kan sikkert glæde hende med Brev. — I Efteraaret døde den gamle Peder Jakobsen i Holme; i Januar døde Kristen Norre her i Vust, 83 Aar begge. — Modtag nu min bedste Hilsen med min hjertelige s. 48 Bøn og Ønsker for eder, gamle og unge, at Guds Velsignelse og Guds Fred maa være i Hjerter og Hjem. Den Guds Fred, som bevarer Hjerter og Tanker i Jesus Kristus, vor Herre. Gud i Vold!

Eders gamle Margrethe.

En venlig Hilsen fra Bolette og Lars. Ane Marie! Modtag en venlig Hilsen fra mig. Kunde du engang skrive et Brev til din gamle Madmoder i Holme.