Kbh.d. 8 juni 1856. 1
Kære Säve! Der var tale om at jeg ved studentertoget skulde have set dig, og tanken om dig kunde vel have draget mig til Uppsala
2, al min skrøbelighed uagtet, men den filologiske examen holder mig fast her; derimod får du en talrig og velsignet ungdom, der endnu elsker livet, og iblandt dem overbringeren heraf, studiosus juris, en sön af min fætter Prof. Dr. medicinæ Hansen
3. I lang tid har jeg næppe vidst, om du var levende eller død. Hvis du kan, så send mig med ham et par ord eller i alt fald en mundlig hilsen, at du har det godt. Hvorledes går det med Snorres Heimskringla? jeg siger til dig hvad jeg gentager for mig selv: begyndt må endes; og jeg sidder nu i den Holbergske tidsalder til op over ørene, lykkelig ved at jeg er kommen over den törre tid, der har medtaget næsten alle mine kræfter. Prof. Schröder var her forrige sommer, og da hørte jeg dog noget fra dig
4; men s. 88kommer du ikke selv nu? Vi ville modtage dig med åbne arme og inderlig glæde; det véd du. Skulde du vide noget om den indflydelse og virkning, som Holberg har haft i Sverrig, noget, der ikke findes i de almindelig bekendte danske skrifter, så meddel mig det ved lejlighed eller henvisning til de svenske skrifter eller håndskrifter, hvori det findes; jeg vilde så gerne, hvis jeg kunde, i skildringen af det attende århundredes literatur efterlade et skrift, der kunde bevare mit navn nogle år efter døden, som jeg nu med stærke skridt går imøde. Min hustru og fosterdatter hilse dig; lev vel, kære Säve, og tænk undertiden på
Din
N. M. Petersen.
〈Udskrift〉 Hr. mag. C. Säve, docent ved universitetet i Uppsala