Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Säve FRA: Niels Matthias Petersen (1860-05-26)

Københavnd. 26 maj 1860. 1

Kære Säve! Det er pinse. En magisterkonferens er endt, en forelæsning, et bind af den danske literaturs historie, og s. 144 jeg drager atter ånde 1 . Ved sådan lejlighed farer sjælen ud til alle sider, den finder hvile i afvexling, og gör allehånde spring både hist og her. Ved min forelæsning fik jeg den idé, at jeg engang måtte anstille en temmelig gennemgribende sammenligning imellem svensk literatur og dansk, imellem svensk sprog og dansk. Det har længe hvilet tungt på mig, at jeg var så langt tilbage i det svenske, men ingen kan overkomme alt. Jeg tyer derfor til Dig. Du vil, foruden de almindelig bekendte, kunne give mig mange anvisninger og oplysninger, hvorved der kan opstå ny anskuelser af svensk sprog og literatur. Wieselgren, Atterbom, Lénström og de sidstudkoinne småskrifter 3 kender jeg naturligvis, men der findes jo sikkert meget andet adspredt, og deriblandt måske noget, der giver en kort og klar fremstilling af kultur- og literaturudviklingen i Sverrig? Min mening var, kronologisk i visse epoker at sammenstille den måde hvorpå udviklingen er gået for sig i begge lande, de ydre omgivelser og deres indflydelse på sproget og literaturen; fagene således som de ere blevne til, og de mest fremtrædende skribenter i deres lighed eller modsætning; f. ex. dramaets begyndelse under Messenius og Hegelund; sproggranskningen under Stjernhjelm og Peder Syv; oldgranskningen i Sverrig og i Danmark; naturvidenskaberne o. s. fr. Det ligger endnu kun for mig som en rå masse, s. 145 men ved bearbejdelsen vil jeg lære uendelig meget, men jeg må også endnu lære meget, og dertil, kære Säve! beder jeg Dig om din hjælp. Tiden egner sig netop nu til, at drage deslige undersøgelser frem. Hvorledes mit fædrelands skæbne end bliver, Sverrig vil få megen del deri, og ingen må da stå med tomme hænder.

Der er for öjeblikket en ting, som længe har brudt mig, som jeg tit har villet spørge Dig om, men der er altid kommet andet i vejen. Det er indflydelsen af det franske sprog på det svenske. Gives der noget skrift, som indeholder oplysning derom, om det sproglige nemlig? De tyske ord i svensken, som i dansken, ere lettere at få fat på, og ligge lige forhånden. Man har i de fleste tilfælde taget det tyske ord, og blot fløttet det over, begreifen, begribe, begripa, o. s. v. i det uendelige, og således er næsten halvdelen af det svenske og danske sprog bleven til; der må altså ske en afsondring, man må have skilt ad hvad der er ægte gammelt, virkelig nordisk, og hvad der er fremmed; der må anstilles en spekulation over sprogoprindelsen eller rettere ordoprindelsen. Det faldt mig nu ind, gælder det samme for det som er optaget af fransk, som for det der er tilfældet med tysk? Har det svenske sprog på samme måde overfløttet franske ord? hvortil der var så god anledning. Er f. ex. ihärdig en overfløtning af fr. enhardi, s’enhardir? Og er det en gennemgående lov for en del af den svenske orddannelse? Sig mig ved lejlighed Din mening derom〈.〉

Vi leve her ved det gamle. Bekymring over vore politiske forholde kan jo ikke undgås, men arbejde må göre sit til at dæmpe den. Dig tænker jeg mig som en ung professor, der har sit lands stedse tiltagende hæder og al verdens herlighed liggende for sig, levende i kært arbejde og lyse forhåbninger, og med glæde vil jeg dele frugterne af din virksomhed. Gud give sin velsignelse dertil! også Danmark (thi i grunden have vi jo et fædreland) vil da nyde godt deraf. Lev vel, og lad s. 146 mig, når Du har lejlighed, få nogle oplysninger om hine sprogforholde, som af og til beskæftige mig meget.

Din
N. M. Petersen.

Magisterkonferensen var Svend Grundtvigs, og jeg kunde fortælle Dig en del derom, hvis vi vare sammen, men disse daglige begivenheder er det næppe værd at skrive om. Han arbejder nu på Doctordisputatsen 1 . Hans kundskabskreds er snævrere end jeg tænkte, men frisk mod trækker et godt læss.

〈Udskrift〉 Hr. Professor C Säve i Upsala. betalt.