Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Säve FRA: Niels Matthias Petersen (1860-08-02)

Københavnd. 2 august 1860 1 .

Kære Säve! Du har nok allerede længe været hjemme igen i Uppsala (nogle skrive det med ett p, andre med to, hvilket er det rette?), og jeg håber, at du nu efter badet befinder Dig vel. Derom, om Dit. befindende, önskede jeg gerne ved lejlighed at høre noget. Prof. Allen kommer måske til Dig, og så hører jeg nok, hvorledes Du har det, af ham, men det er nok uvisst om han kommer så langt 2 .

Næste år fylder jeg de 70, og har så tror jeg efter loven lov til at tage min afsked. Men, som Du nok har set af mit forrige brev, vilde jeg gerne endnu tage mig noget nyt for. Dansk literatur har jeg nu plöjet mere end jeg har godt af, den gamle islandske literaturs historie har 〈jeg〉 foredraget flere gange (til examensvæsenet), men Svensk har jeg kun biløbig taget med. Det har længe ikke villet ordne sig for mig, hvad jeg kunde göre derved, men tror nu at have fundet formen. Efter nytår agter jeg, hvis gud under mig helsen, at holde et foredrag om forholdet imellem Svensk og Dansk, historisk og sproglig. Det forekommer mig, at her må være lejlighed til mange interessante betragtninger, især når man begynder forfra, og følger udviklingen i sprogene og literaturerne til den nyeste tid i visse större hovedafdelinger, hvorved det da især gælder om, ikke at blive hængende i alle småtingene, men uddrage de store resultater. Det er jo også, såvidt jeg véd, noget nyt, og har derfor noget tiltrækkende ved sig. Men hertil er det at jeg allerede har anråbt om din hjælp, og nu atter beder om den. En hovedmangel for mig er mangelen af s. 156 det levende ord, noget der ikke vindes uden ved et længere ophold i Sverrig, som er mig umuligt. Det vanskeligste og noget, som grammatikkerne behandle yderst overfladisk er betoningen. Nu sagde frøken Meinert, den grammatiske unge dame, som du måske lejlighedsvis har set 1 , mig igår, at der gaves et lille svensk skrift, som handlede derom. Et sådant har jeg aldrig set eller hørt noget om. Er der noget sådant til? og hvad hedder det? og hvor er det at få? Men gives der intet sådant hjælpemiddel, så vilde jeg bede Dig, det kan dog kun være omtrent en side, om en fortegnelse over de almindeligste ord, der i betoningen afvige fra den danske, med betegningen deraf, f. ex. sådanne som August, Jóhan, pártisk; helst, som du let kan tænke, om disse ord kunde henføres til visse klasser, og om man kunde tænke sig grunde til denne afvigelse (som lyst til at lægge tonen på første stavelse). Da det grammatiske vil komme til at spille en vigtig rolle, så måske der kunde falde dig andre oplysninger ind om andre dertil hørende genstande. Ulykken er, at man næsten altid har betragtet det ældste og det nyeste, men om det mellemliggende finder man næsten intet, uden hvad man selv möjsommelig må samle. Og måske man dog, både historisk og sproglig, i middeltiden kunde finde nogle grunde til den påfaldende afvigelse imellem begge sprogene, som jo gör, at de nu se ud som vrængebilleder af hinanden. Men hvorom alting er, kunde der blive læst dygtig Svensk hos os, så ser Du nok at jeg vilde få min krig frem, og inden de enfoldige Danske vidste af det, vilde de antage meget af sig selv, som de nu sætte sig imod med hænder og fødder. Hilsen fra mine!
Din
N. M. Petersen.

〈Udskrift〉 Hr. Mag. C. Säve, Professor i de nordiske sprog ved universitetet i Uppsala, betalt