Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Säve FRA: Niels Matthias Petersen (1861-11-29)

Københavnd. 29 oct. 1861 2 .

Kære Säve! Herved sender jeg Dig mit sidste universitetsprogram. Det traf sig just så, at jeg i år, da det tilfaldt mig ved s. 178 reformationsfesten at skulle skrive programmet (Rector bad at han måtte bruge det forud) fyldte mit 70 år, og jeg tænkte derfor at jeg dertil, ligesom en slags afsked, kunde anvende nogle brudstykker af mine virkelig holdte forelæsninger; noget begreb kunde man deraf dog få om deres indhold 1 . Det vil nok også fornöje dig at blade deri for min skyld. — Du undrede dig over, at jeg i min alder vilde begynde på et så stort foretagende som det jeg skrev om; det slog mig også fejl, jeg afbrød min forelæsning og gik til ministeren for at bede om at jeg måtte være fri for den; han sagde, at jeg skulde indgive et andragende, at jeg måtte være fri for at holde forelæsninger i et år, og denne allernådigste bevilling har jeg fået 2 . Efter de overanstrængende arbejder trængte jeg også virkelig til hvile.

Engang ved lejlighed hører jeg nok fra dig og fra din helbred. Med mig kan det jo i grunden være det samme; for en mand på 70 er i almindelighed ikke andet tilbage end at dø, eller han leverer i det mindste kun efterslet; men på dig hviler nu næsten alene den hele begejstring for norden (Gislason er næppe begejstret), og det er Sverrigs sag nu at virke for foreningen. Slutningen af mit program fik et andet udseende end jeg først tænkte, og er ikke nu som det egenlig skulde være. Jeg har udtaget et stykke deraf, som indeholder en historisk betragtning over, hvilket af de tre nordiske riger, Norge, Danmark eller Sverrig der af historien var bestemt til at fuldbyrde foreningen. Men da Rector, den altfor tidlig afdøde prof. juris. Bornemann 3 , önskede at bruge mit program til kongens fødselsdag, da det dertil s. 179 bestemte ikke kunde blive færdig, så stod det på en gang levende for mig, at det ved den lejlighed var aldeles upassende at tale om sådanne ting; jeg gjorde rector opmærksom på stykket, og da han syntes det samme, udelod jeg det. Derfor ser slutningen af programmet så mager ud 1 . — Det vil fornöje dig at se, at den unge håbefulde mand, som besøgte dig i Uppsala, Böjsen, har vundet medaillen for det af universitetet udsatte historiske prisspörgsmål om Stærkodder, og det frapperede bedömmerne, sagde prof. Allen til mig, at forfatteren især havde benyttet gamle svenske udgaver af sagaerne 2 . —

Min hustru, der er i bedring, og min plejedatter hilse Dig, kære Säve! på det hjærteligste; og jeg tænker naturligvis tit på Dig og Din gerning.

Din
N. M. Petersen.

〈Udskrift〉 Hr. mag. C. Säve professor i de nordiske sprog ved universitetet i Uppsala.

Hermed en Pakke, hvori en indbundet Bog, med Brevets Udskrift og Segl. Værdi 3 & Betalt.