Danmarks Breve

BREV TIL: Niels Matthias Petersen FRA: David Ludvig Carl August Varming (1861-12-23)

Brev fra L. Vanning til N. M. Petersen.
23de decbr. 1861.

I tilslutning til foregående brev meddeles her et brev til N. M. Petersen fra L. Varming. Denne, der var født 1816 og 1842 var blevet cand. theol., udnævntes 1858 til sognepræst i Øster-og Vester-Alling ved Randers (død 1884). Hans „Det jydske Folkesprog grammatisk fremstillet“ var oprindelig fremkommet som en besvarelse af en af Videnskabernes Selskab 1853 udsat prisopgave. Det vandt ikke prisen, men tilkendtes en belønning og udkom 1862 (efter N. M. Petersens død) tilegnet „Det kongelige danske Videnskabernes Selskab“. Den af selskabet nedsatte bedømmelseskommité bestod af Molbech, H. M. Velschow, N. M. Petersen og N. L. Westergaard.

Øster Alling ved Randers d. 23 Decbr. 1861.

Höjstærede Herr Etatsraad!

Den utrættelige Anvendelse af Deres sjeldne Lærddom saavel paa at fremkalde Sans for nordisk Sproggranskning, som paa at gjenrejse Modersmaalet i dets Renhed, har fundet Paaskjönnelse paa flere Maader, af vor Konge, af Videnskabsmænd, ældre, som yngre, senest ved en smuk Fest af s. 192 Studenterne i Anledning af Deres Fødselsdag. Der er dog endnu en Vej til at hædre en saa lærd og tillige saa elskelig Mand, men en Vej, som ingen endnu er gaaet, idet ingen, saa vidt jeg ved, har tilegnet Dem noget Skrift. Grunden hertil er uden Tvivl, dels at De selv allerede har sat Dem saa mange uforgjængelige Minder i vor Literatur, dels holde [yngre Forfattere sig tilbage, i Bevidstheden om, hvor langt et sprogligt Arbejde af dem er fra at torde bydes en Mand, hvis skarpe Blik snart vilde opdage og gjennemtrænge Skrøbelighederne. Naar jeg nu alligevel her fremkommer med en Bön, om det maa være mig forundt at tilegne Dem, Herr Etatsraad! min Afhandling: „det jydske Folkesprog“, da sker det med samme Undseelse, men dog tillige med större Mod, fordi De iforvejen kjender Skriftet, som en af dets Dommere. — Bogen vil udkomme hen i Januar Maaned. Muligt, De finder Fejlene og Manglerne derved flere og större, end at De kunde ønske Tilegnelsen henvendt til Dem. Hvis De derimod opfylder min Bön, skulde det være min bedste Glæde ved det hele Arbejde. I hvert Fald være De forsikret om, at jeg ingenlunde mener, at Deres Hæder vil forøges ved en saadan Henvendelse fra min Side, men at jeg kun har villet give Dem et ringe Vidnesbyrd om den Hengivenhed og Höjagtelse, hvormed jeg er

Deres
L. Varming.

(Orig. i Ny kgl. saml. 1536, 20)