d. 19. Januar 1790.
Ædle Velgiører!
Mine Venner have den Høflighed at forsikkre mig, at det er Publicums Krav og Befaling, at jeg skal lade Damon og Pythias trykke. Man gjentager mig det saa meget, og der er saa mange, der vil have Exemplarer hos mig, at jeg har halvt besluttet at lade den træde frem, underkastende sig deslige Producters almindelige Skjæbne, Urtekræmmers og Recencents Velbehag. Men skal Tingen trykkes, saa, da det ikke er mueligt at tilvejebringe Exemplarer til Torsdag, maa man i det mindste til Mandag have dem istand. Nu har jeg vel ej uden Møye faaet fat paa et Exemplar af den forrige Udgave 2) til at trykke efter, men deri mangler dog nogle Forbedringer, som jeg blandt andre Velgiærninger skylder D. H.’s Godhed, for Ex. en, som jeg endog, uden at jeg begriber, hvorledes til er gaaet, har glemt at antegne og som derfor blev ubenyttet, i sidste Replik s. 29i første Scene. 1) For at faae denne og vel fleere fat bevise De mig den Godhed at laane mig Deres eget Exemplar, hvori Forbedringerne ere antegnede; lad mig beholde det en halv Time, saa har De, som er vant til at gjøre mig godt, tjene, redde mig, reddet mig i det mindste fra den Ridicule, som de rettede, af Dem rettede, Fejl i Pjecen vilde paadrage mig. Tilgiv mit Overhæng. Ovenstaaende var mit Ærinde i Forgaars og i Gaar. Tilgiv mig og trættes ikke ved D. H.’s ydmygste og taknemmeligste Tjener Pram.