Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Wilhelm von Warnstedt FRA: Christen Henriksen Pram (1790-11-24)

d. 24 Nov. 1790.
Ædle Velgjører.

Her er Negeren og dens Roller. I Bogen selv ligger en Afskrivt af de Forandringer, jeg maatte gjøre deri til det private Theaters Brug. De bestaae i, at Anines 4 ) Forklædning maatte falde bort, siden et Privattheaters Damer ikke ville lade sig see i Buxer. En heel Scene faldt ved denne Lejlighed bort og maatte substitueres med en anden. Denne syntes ikke uden Virkning paa Skuepladsen og en af mine Venner finder den at have Fortrinnet for den sal. afgangne. Dersom Stykket nogensinde skulde gives offentligen og man aldeles ikke kunde faae den Anine 5 ), som jeg har foreslaaet, saa kunde det maaskee fortjene et halvt Qvarters Overvejelse (længer Tid tager det ikke at læse baade den bortfaldne og den nye Scene), om ikke Forandringen ogsaa paa den store Skueplads kunde antages. — Piecen gjorde i det heele, saavidt jeg ved at udforske forskjællige af dem, der saae den og hvoraf de fleste næppe kjende mig, ret god Virkning. Bedre havde den gjort, naar ikke en Rolle i 5 Act var skrækkeligen bleven forhundsket 6 ). — At jeg ikke ønsker den snart spillet, veed min Velgjører, som Grunden dertil; men jeg løy mig Beskedenhed til, dersom jeg sagde, at jeg aldeles ikke ønskede den forestilt. Lad den, om skee kan, komme i Martii s. 39 eller April; ikke før, ikke førend man har reent glemt Frode og Fingal; ikke fordi jeg skammer mig ved denne, men fordi den nu gjorde det modsatte af Lykke. — Lad Anine, om mueligt er, blive den, hun bør være. — Lad mig og faae at vide, om den skal gives saa betids, at jeg, om det bliver mueligt, kan slette Halvparten ud af 1 Acts 2 Scene, ikke fordi jeg jo troer dem det mindst slette i Stykket, men fordi denne Scene er deels for lang, deels for fin for Mængden og for den anseelige Pøbel, som saa meget er for fiint for.

Bliv ved at beskytte og, saa vidt jeg dertil kan qvalificere mig, at ynde mig. Opfyld det Haab, De saa glædende gav mig, om stundom paa Deres Morgenvandringer at tage Theen paa mit Qvistkammer 1 ), hvilket saa inderlig vilde glæde og ophøye mig. — Arbejd for mig paa at sætte mig i Stand til at betale Dem min Pengegjeld; den Hengivenhed og Taknemmelighed, jeg skylder Dem, lader sig nu ikke betale. — Troe og føel, at jeg erkjender og evig skal erkjende Dem som min eeneste sande Velgjører, hvilken jeg skylder alt, og antag mig stedse som Deres etc.