Rantzau, Christian BREV TIL: Gram, Hans FRA: Rantzau, Christian (1735-06-06)

4

Rosenvoldd. 6te Iunij 1735.

WelEdle og Welbr HEr Iustitz Raad!

Mangfoldige Forrettninger, ei nær saa behagelige som dend fornoyelße at svare HEr Iustitz Raad eller rettere at sige at tacke Hannem for Hands meged ærede af 24de hujus 5, har holdet mig derfra, som jeg vil haabe undskylder sig sielv, naar ickunds betænckes, huad tid der gaar bort med at flacke saadan omkring, at huile sine forstødte Lemmer udigien; dernest har de første dage min Søn væred mig tanquam hospes gratus og jeg eene occupéred af Ham; dend tid vil venteligen komme, jeg bliver forlegen med Ham, des- midlertid skal Hand ei blive forliggen hos mig, og er jeg herudi af een tancke med HEr Iustitz Raad og skynder mig det meeste mueligt at faa Hannem paa Dørren; jeg skriver til dend ende idag til HEr Ober-Secreterer Schilling om et Latinsk Reise-Paß, venter og efterrettning om dend sickerste route 6. Saa vit Hand endnu er kommen er Hand Gud være æred ei aldeeles forsømt, mens s. 49det mercker jeg nock, at res judicii og Speculative Videnskaber er Hand meere for end for res Memorise, som er et tegn til et slags magelighed og at Hand ei for alvor griber sig an; mens huor ihukommelsen ei øves og prøves, tager dend meer og meer af, forgaar tilsidst slet og tager Iudiciummed med. Ieg tacker HEr Iustitz Raad for deres gode erindring om de videnskaber, der meest bequemme Hands Situation og but i verden, der og har giort dend impression hos Ham, Hand fast har sat sig for for alvor at læse Historiam Po- liticam; in Iure, er jeg viß paa, Hand vil vel reussére; thi Hand har et sundt omdømme og burde sandelig have en ypperlig Mand til Førere eller Hofmester, sed ubi gripsimus, og er ieg viß paa, HEr Iustitz Raad vidste mig ingen saa paalidelig og god, som Hand burde være at foreslaa, huad bekostning jeg end der paa vilde anvende, og naar Hand ingen veed, Huo kunde da vel giøre mig forslag paa nogen, ut possumus, jeg faar at suppléere dette ved brave Mænds Privat information; saa meged kand Poulsen giøre, Hand kand derefter paa Kammered gaa det igiennem med Hannem og see til, det Hand læser hvad Commentarier og bøger Hannem bliver foreskreved. Kiendte HEr Iustitz- Raad sammestæds nogen braf Mand, Hand Specialiter kunde recommandére Ham til ved et par ord og opdrage General Inspectionen og Directionen over Hands Studier sampt tilmelde, huad Hand særdeeles bør applicére sig paa, da skeede mig sandelig en stor tieniste og Vens stycke, Ieg aldrig skulde forglemme som dend, der detz uden er HEr Iustitz Raad saa høyligen forbunden.

Ieg vilde unde mig dend fornøyelse at see Hannem her hos mig. Ieg stiller mig, Huad Situationens yndighed angaar, Tusculanum saaledes for, sed cultius; rett længe holdt Hand det dog ei ud, thi her læses ickunds Restantz Domme, Iordebøger, Skatte Ligninger og slige Amoenitates numerariæ, og forlyster jeg min Søn diße dage med at gaa et Foged Regnskab igiennem, mens det værste er, at derved findes huercken utile eller dulce, saa det kand kaldes at give Hannem før sin Afreise veram notionem Patriæ; fattes ickunds, at Hand ei faar Wendsyßel bløde Enge at see; at dømme efter vores her, troer jeg aldrig det Land bliver tørt meer, mens faar vi nock der et nyt Mer des Alges eller Rør hav; snart maa jeg vove mig did, skiønt jeg først i morgen 8te dage, om Gud vil, gaar til Woldbierg ved Wester Vau Vau; der, som her og overalt finder HEr Iustitz Raad mig med all Ergivenhed og tienistfærdighed HEr Iustitz Raads

Tienistvilligste Tiener C. Rantzau.