Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Gram FRA: Christian Rantzau (1737-04-17)

4 Christianiad. 17de Aprilis 1737.

Wel Edle og Velbr HEr Iustitz-Raad!

Venskab giver fortroelighed, og fortroelighed føder af sig tillid, derfor maa HEr Iustitz Raad ei fortryde paa, om jeg, der stoeler saa meged paa Hands Venskab, søger Ham saa ofte paa haanden i mine vigtigste anliggende, der i blant vel kand regnes maaden at gaa det an med min Søn i Genève; Ieg havde skreved Hands Hofmester at lade mig vide, naar Hands Collegier der gick ud, saasom ieg var sindet at see Hannem forsendt til Goslar eller et andet Tydsk Academie; derpaa varede det vel henved 2 Maaneder, jeg ingen brev fick førend nu med sidste Post jeg faaer indsluttede, som til eftersiufn sendes og jeg dernest vil forvente tilbage; efter detz indhold er ei at tæncke s. 72 paa at tage Hannem derfra denne Sommer; thi de begyndte Collegier faar fuldendes, og paa de tydske Academier troer jeg vist Collegierne alletider begyndes Paaske og Mickelsdag; HEr Iustitz Raad seer, huor indtagen Monsieur Paulsen nu er af stædet, Hand saa sterck var imod i førstningen; Ieg veed meged vel det er berømt for et stille væsen og skickelig ziirlig omgiænge, der var og min største Ratio decidendi, da andre stæder ei nær falder saa kostbare, mens huorledes de solide Studier er der, det gaar Hand saa løseligen uden om, der dog bør være min hoved afsigt, saa vel som, at Hand tilgavns kand lære det Tydske, særdeeles at skrive det grundig og vel. Det forslag, Hand giør, at føre mig ham hiem imellem, er ickunds tid- og Penge-Spilde, og det at faa Hannem sadt til Schulenburg 1 er ickunds at giøre Drengen modig og superficiel ; thi lad være Hand kunde giøre fyldest i at skrive, ja vel og con- cipére nogle Circulair Breve, er det dog ei dermed giort og i dend By og i det huuß vilde møde et ungt Blod for mange distractiones og forhindringer til at applicére sig videre og til gavns, ei at melde dend uvished, paa huor lang tid endnu Schulenburg maatte blive der, saa jeg af alle diße forslag lett kand mercke det er Mr Poulsen meest om at giøre snart at komme hiem, huor Hand og, det jeg veed, haver sin drage-ducke. Mens det jeg behøvede at vide, Kiere HEr Iustitz Raad!, er liden meere underrettning om Gosslar, 1) om Hand ex professo der kand lære ziirlig Høy-Tydsk og Sit Jus publicum, 2do om det er ingen Søel eller Schwabbelstæd, huor tages liderlige og slette manéringer ved en gemeen og slet levemaade, thi da blev jeg med Ham ilde forraad, qui proficit in literis p. p., 3) om der er nogen bekiendt fornem Mand paa stædet, nogen i Kiøbenhavn kiender, jeg kunde søge paa haanden at faa et recommendations Brev til, thi et ungt Menniske bør alletider paa sligt et gandske fremmed stæd have en god og fornemme adresse saa vel til understyttning i paakommende tilfælde, som at undsee sig for ved Sin opforßel, og huor Hand kand have Sit tilhold, og jeg kiender der ei noged levendes Barn, det jeg veed ; For Tydsked var vel Leipzig det beste stæd, mens de mange distractioner ved Meße-tiderne og ellers de Galante Saxiske quinder giver mig billigen meged herudi at betæncke; Mangfoldige raader mig til Marpurg for den be- rømmte Wulfs 2 skyld, ja endog Schulenburg fra Paris skriver mig Hannem sendes derfra ungdom, og raader mig høyligen hertil, mens derved veed jeg ei, huad kand være at betæncke, som stædet er mig gandske ubekiendt saa vel som om denne Wulf, tout grand homme qu’il est, icke beskyldes for viße farlige principier; Hands Skrifter har jeg seed noged i og finder dem ypperlige. Om alt dette venter jeg saa betimeligen HEr Iustitz Raads gode be- tænckende, at jeg saa betids kand give mine udførlige og positive ordres, paa det Hand før Mickels Dag, da Collegierne angaar, kand være paa huad Aca- demie jeg maatte resoluére at sende Hannem; thi udi Genève vil jeg ei have s. 73 Hannem længere, deels for Stædets Kostbarheds skyld, mens allermeest for dend immerlige uroe. Mens dette være nock sagt i denne materie som vel nær rørende, holder HEr Iustitz Raad mig efter sædvaanlige godhed min vit- løftighed herudi til gode. Af Aviserne har ieg seed, det Messieurs de l’Academie francoise venter sig fra Thorna til Wardøe hues, 1 huor mand ei mindre end vores Naboer Svensken burde beviist dem dend høflighed paa slig en udørck skee kand, og om skee skal bør mand at vide det vel længe forud, thi ellers bliver det siden umueligt; derom HEr Iustitz Raad vilde tale med Hands Excelentz Geheime Raad Rosenkrantz som Patronus Academiæ; havde jeg noged at sige, skulde om icke Horrebow 2 Sielf, da en eller 2 andre habile Alumni møde dem der for at gaa dennem til haande eller rettere at sige at profittére af deres lumières og Curieuse obseruationer. Ieg profittérer med for- nøyelße af denne Insinuation og leilighed for at forsickre, det jeg med all Er- givenhed og redebond tienistferdighed allsteds forbliver HEr Iustitz Raads

Tienistvilligste Tiener C. Rantzau.