Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Gram FRA: Christian Rantzau (1738-09-23)

Rosenvoldd. 23. Sept. 1738.

Velædle og Velbr. Hr. Iustitz Raad!

Hovet og Hænder fulde af meer end ieg vel kunde ud Reede har hindret mig for at tacke Hr. Iustitz Raad for Hands begge meget ærede af 13d og 16d Septembris, mens aldrig noget skal holde og hindre mig fra dend erkiendtlighed og tacknemmelighed, ieg er Dennem skyldig for ald dend møye og Besværing, Deres godhed og Venskab har overtalt dem til at paatage Sig for mig, Jeg ville ønske mig saa lyckelig nogentid igien at kunde Erkiende og forskylde. De vil vel gestaae mig, min vanartige Søster Søn flyer mig nock at bestille 4 ja fast meer end et vanskeligt og vit udseende Skifte efter min Salig Søster ved foreening i mindelighed at faa afgiort, ieg dog noget nær vil haabe nu at være komen i stand med, der Sandelig har været mig en traul tid og Eene Aarsag ieg ey før har kundet komme til at tacke Hr. Iustitz Raad, skiønt ieg i mine Breve havde meget meere fornøyelige ting at Skifte og Deelle med hannem end slige fortrædelige famillie Anliggender

s. 97 Hands Excellence Hr. General Løvenørn beder ieg med min Respects og venligste helsens formelding at tacke million gange for ald dend godhed og omhue, Hand paa min for Bøn lader see for dend ilde røgtede Dreng. Vist nock er det, ieg hafde heldst haft ham i en Afkrog for at see Ham skrup høvled, i mindste Vandkandterne afstødte, før hand beteede sig for folcket, mens da det ej saaledes vil falde i traad, kommer dette ret vel til paß, at Stürups 1 Regimente ligger i Castellet, hvor Hand med en Sømmelig og tienlig frihed paa en god maade kunde holdes inden dets Porte, indtil mand fick ham ved Guds forsiun, der ene maae giøre det, saa vit, at mand uden ald for stoer skam kunde viist ham videre, og at hand kunde løbe med under det vankundige Slægt og det stoere unyttige haabetal af Dagdrivere og gadestra basere; som Hr. Iustitz Raad seer, gaar min ambition for ham for det første ey Ret vit, dog vil ieg haabe at faae hanem nogenledes Mennisklig; det kommer meest an paa en Genereux, alvorlig, tienstagtig, dygtig Mand, der baade vil hæve og ave Ham, ligesom Hand mærcker hands væsen falder, thi begge deelle vil her til; mangen en rettes ved overtydende raisonnement og god medfart, hvor straf og haardhed intet udretter. Hands Capital vil vendte ligen udfalde til en 6000 Rdr. Croner og er 300 Rixdallers aarlig Rendte en god hielp for et ungt Menniske, der stunder til Verden, da de fleeste maae hielpe sig frem med et blot Hoved og 2 bare Næver, og dend, Lycken vil fremme, som oftest og kand undvære det med. Jeg har dend stadige tillid og fortroelighed til vores fælleds gode Ven Hr. General Løvenørn, Hand bliver ved og giører got fremdeelles og keedes icke, skiønt hand saa Jdeligen over henges; saa snart ieg faar at vide Hands gode Betænckning og Hand faar Banet mig veien, skal ieg self skrive til Hr Oberste Styrup; hvad Generalen her udj giør og lader, er ieg gandske vel tilfreds med, da det er en Mand, ieg nock veed, mand kand give Carte blanche. Desmidlertid beklager ieg hierteligen Hands onde tilfælde paa øyet, vil ønske og haabe, det ey maae være af nogen ond Svite. Jeg gratulérer publicum til Sine Skiønne auscul tantes 2 ); gid nogen kunde lære os Landmænd vel at auscultere og hielpe paa dend fattige Proprietaries og Bondes Jammerlige Jrettesættelse og Kløncken i alle hiørner, sed hæc odiosa; behagelig maatte det alletider være Dennem at høre og erfare, med hvad oprigtig Ergivenhed ieg villigen alletider kaldes og findes Høystærede Hr, Iustitz Raads

Tienistvilligste Tiener C. Rantzau 3 .