Brahesborgd. 29. Octobr 1738.
Welædle og Welbr Hr. Iustitz Raad!
Ieg troer om det heedte, som fordum til Rom, Hannibal ante portas, kunde leg ej bleved meere perplex, end da min aimable debauché af Søster- Søn er falden mig med Dørren i Huused eller rettere at sige stormed ind paa Proviant-Gaarden, hvor dend gode Monsr Ottesen 2 har væred saa god for min s. 100skyld at tage ham ind; Fra Skaane kom hand som en protestered Wexel, Hands Mostere, der første gang skulled laded ham bleved i Lund, kunde ej lengere styre ham, Deres Folck gaf hand hug og slag, vilded taged igien paa Deres Præst, der efter Embedets pligt foreholt ham hands slette opførsel. Ieg troer, hand bliver goed at sette imod stoere Vizieren, og ville, Hand var hos Bonneval, dog uomskaaren vel at forstaa 1. I Lund har De skiønded sig af med ham og ej vilded opbje dend tid Ieg skrev at søge at faa ham nogensteds underbragd, hvortil det nu er dend allerhøjeste tid. Kiere Hr. Iustitz Raad, En ting maa Ieg tage mig for med ham, Ottesen kand hand ej ligge paa Dørren lenge, og uden Dørren veed jeg ej, hvorvit mand kand betroe hannem, Der ej duer at skue. Vil dend gode General Løwenørn nu hielpe snart, da hielper han dobbelt, Vel at forstaa, om Drengen er saaledes, at noged kand hielpe og at mand kand giøre sig allermindste haab om hannem, Det Ieg beder Hr. Iustitz Raad vilde Candide og Sincere rent ud melde mig, om der icke er noged disloquered i hands hierne, som jeg maa slutte og frøgte, thj da var det Synd at bemøje nogen med ham og forgiæves at tumle sig og ham, der ickuns blev til fortræd, tid og Penge spilde og til ingen nøtte for Drengen. Hr. Iustitz Raad giør mig det Venskab og dend Villighed endnu engang at approfondere og examinere ham, da hand siden ej skal komme for Deres øjen, med mindre Gud vilde giøre saa vel imod ham, at Hand ved gode Menniskers alvorlige optugtelße og gode Raad kunde blive Mennisklig, om icke knøv og snild. Ieg skriver og til Monsr Ottesen og min gammel Otte, nu De har Lejlighed at omgaaes og see Ham, reent ud at melde mig, hvor ledes De finder ham, og om Hand har Dem alle hiemme; thj hvis icke, da er det Guds Gierning og Kaars, hvorefter Ieg faar forandre mit anslag og see, hvorledes Ieg kand volde hands Midler og see ham paa et got sted hensat til sømmelig underholdning, at Hand ej, naar Midlerne var ød, skulle entten løbe om Lande som et Vidunder eller falde sin Famille til last. Ieg vil sandelig, kiere Hr. Iustitz-Raad, tage det som et nyt beviis paa deres mig altid beviiste Godhed og Venskab, Ieg aldrig nocksom kand erkiende og forskylde, og som dend leg veed, der tager oprigtig deel i mit Huuses Velgaaende, bør Ieg ej lade Hr. Iustitz Raad utilmelded, det min Koene, der formelder sin Heißen, i Søndags sidstleden, den 26 hujus, Klocken ¼ paa 2 om eftermiddagen løcke ligen og vel blev forløst med en skiøn, stoer Dreng 2, Ieg har laded kalde Christian Ludvig efter min Sviger-Fader, Ieg af mit hierte vil ønske hand i alt maa arte efter og siegte paa 3. Andet nyt veed Ieg herfra ej at melde, Mens fra Eder i Hoved-Staden hører Vj en haaben særdeeles nyt, om ellers s. 101alt sandt er; det der er fuldkommen vist og aldeeles sandt, er, at Ieg med ald Ergivenhed og redebond tienistvillighed stedse forbliver Højstærede Hr. Iustitz Raads
Tienistvilligste Tiener C. Rantzau 1.
P. S. Omskiønt min første quitering ligger i Christiania, er dog vel Hr. Iustice Raad saa goed og besørger min anden Tomus af Biblia naturæ.