Rantzau, Christian BREV TIL: Gram, Hans FRA: Rantzau, Christian (1740-04-02)

5Brahesborrigd. 2den Aprilis 1740.

Vel Edle og Velbr HEr Iustits Raad!

Nu har jeg ei længe havd HEr Iustitz Raad i Skoele med mine ublue Commissioner og utidige Forrettninger at opdrage, mens da det er høytid for mig at opvogne, efter som det heder Vigilantibus Iura, driver mine omstæn digheder og min store tillid og fortroelighed mig atter til hannem igien. Ieg har occasionaliter faaet det Kongel. Allernaad. Rescript af 4de Martij til Stift Amptmanden og biskopen om, huorledes med de latinske Skoeler i Fyen for holdes skal, at see 6 og i samme fundet ved Assens Skoeles nedleggelsse, at blant andet til Nyborg Skoele for Docentes er henlagd under Lit. c) Indkom sterne af de trende Degne-Kald paa Landet, som har ligged til Assens Skoeles lærere, der skal, naar Degne Kaldene med Sogne-Degne forsynes, og ligningen skeer paa den femte Deel af Korned, icke kunde blive meere end 16 til 20 tdr Biug eller i Penge 20 Rdr; hæc sunt ipsissima verba Rescripti. Af diße trende Degne-Kald er mit Gamtofte Sogn her ved Stædet et, huorved da møder dette, at, om dette Degne Kald med Sogne Degn skal forsiufnes, kand det ei tilkomme nogen anden end mig at biuge eller indrette Degne boelig og at kalde Degn, med den anførte Clausul at pensére den femte Deel af Korned s. 114(jeg skulde formeene bliver satt paa noged vist) til Nyborrig Docentes; herved er nu mit forespørgende, huorledes det hermed incaminéres skal og om det paa anden maade angaaes kand, end at jeg indsender mit Kaldsbrev, med forberørte Clausul af 5te Deel Korns reservation, til Allernaadigste Confirmation og om slige Degne Kaldsbreve behøve confirmation, der hidtil ei har væred almindelig praxin, eller om det bliver, som altid sædvanlig, at Personen gives Kaldsbrev og af vedkommende, førend hand indsættes eller Embedet tiltræder, for sin Dygtighed examinéres; thi som dette Allernaad. Rescript, saa vit jeg veed, ei endnu er publici juris, mens jeg ickunds occasionaliter, som sagd, har faaed det at see, skulde jeg befrygte desformedelst ei at være adgang nocksom til Personen at kalde eller Kaldsbreved at indsende, og om herudi omsider atter skulde skee nogen forandring, kunde jeg lett være forlegen, naar om kostningen var skeed med Degne Sæde at indrette; thi paa den foed det nu staar, har det ei mindste sværighed, mig jo incumbérer og tilkommer at sætte denne Degn; thi Øverste Hører Bartram Treven, som var Degn hertil eller i mindste forrettede dets vices eller rettere at sige, lod det forrette, har taged mod Assens Degne Kald, saa Hand er forsiufned 1, og i mit I) Gamtofte er Sedia vacante, saa vel som i Rom; den anden hører i Assens Schola defuncta Røhmer 2 er Degn til 2) Dreslette, huor Hand venteligen bliver employéred, eller og i 3) Kiærum, som er Kongens Kald og det tredie af dem, der skal pensére deres femte Deel til Nyborrig Skoele og have Sogne Degn, og som der maaskee hermed kunde være periculmn in mora, forseer jeg mig til Herr Iustitz Raad og tienistligen vil have hannem ombedet, der ingen maa være in memoria, mens at Hand vilde have dette i errindring og svare mig herpaa med aller første Post eller og det snareste skee kand; mens særdeeles vil jeg hierteligen have Hannem ombedet, Hand ei vilde tage mig det ilde op, jeg hermed atter og saa ofte og ideligen bemøyer.

Min Koene helßer og tacker for det deilige Brev, HEr Iustitz Raad procurérede Hender fra bel-ficquen 3, thi var Hand ei kommen imellem, havde Hun vel ei endnu skreven; Ieg fatter ei, huorledes den, der skriver saa vel og til den, Hun giør viis, Hun holder noged af, boer derhos i en materie-fuld Bye, kand være saa efterladen, da ieg ei tør sige lad og doven; dette veed ingen bedre, end HEr Iustitz Raad, som joco seria paa en behagelig og god s. 115maade i en beleilig tid at fremsætte, da det vißeligen vil frugte, og min Koene faar Dennem en ny Obligation. Herfra veed jeg intted at fremsætte, der kunde være behageligt og fornøyeligt; Iiskielder har jeg ingen herved gaarden, og jeg frygter efter alle Iuelemercker, det er det eeniste, der vil være frugtbart ad Aare, sed Dii meliora; Min forsiufnlighed eller slette Huuß holding, ligesom enhuer vil kalde det, har forvoldet, jeg har havd noged gammelt foeder at undsætte den vel hart trængende Bonde med, ellers havde jeg vel havd en deel øde gaarde, huad endnu kand afblive; saa klager og Bonden ynckeligen over sin Brændeviinskiedels betagelße, da hand ved sin Mask holdt lived i sine Creature 1; hos mange er dette vel til deels ickunds paaskud, mens den frie handel og vandel paa landet, Hannem er beskaaren, vil sandelig forvolde Hands ruin; Kiøbstæderne uden opkomst, der nu som før lever af deres lorder uden nogen slags negoce, uden huad de kand tage fra Lybeck eller Flensborg og høckre ud igien, de aller sletteste Vare mod en utaalelig Priiß, Feede Vare og Korn sætter de Priiß paa for Bonden, der ei maa selge til huem, Hand vil, mens er pligtig at kiøre som oftest en lang vei til Kiøbstæden, naar Hand ei i nærmeste Kiøbstæd vil lade sig for stercht tage ved Næsen; i stæden for, naar aftreck er, Iager den eene Kiøbstæd Prisen op for den anden ved sine udsendte, der betinger og opkiøber hos Bonden, og derved conservéres Landmanden, der nu Aar efter Aar alt meere sveckes og medtages, saa det er saa got som forgieves for mig og huer Huus-vert at tæncke paa Hands Conservation. Ieg tæncker paa i alle muelige tilfælde at conservére mig HEr Iustitz Raads gode Venskab som den, der med all Ergivenhed stedße forbliver Høystærede HEr Iustitz Raads

Tienistvilligste Tiener C. Rantzau.