Rantzau, Christian BREV TIL: Gram, Hans FRA: Rantzau, Christian (1740-12-31)

2Brahesborrigd. 31de Decembr. 1740.

VelEdle og Velbr HEr Iustitz Raad!

Det maa for HEr Iustitz [sic] være et vel hart haandverck at unde sin [sic] gamle gode Venner den fornøyelße at see et Brev fra Hands haand, siden hand før skulde forsage sin bekiendte tienistagtighed, ja alle Windelboer i Verden, end at tage Pen i Haanden for dem; Af magelighed og efterladenhed skeer det icke, der er HEr Iustitz Raad alt for vel bekiendt til, saa jeg maa beklage min tynde skiebne heri, tillige med Mogens Wogelii slette skiebne, huis lycke derved for det første er spildt, om ellers et uselt Degne Kald kand s. 116holdes der for 1; havde jeg seed ringeste tyddel fra HEr Iustitz Raad, skulde samme draged Kaldsbreved efter sig; vel havde Palleßen 2 rørt noged om denne Solicitant, mens ei omstændelig nock til at determinére mig for en gandske ubekiendt Person, og tid var der ei til vitløftig Correspondentz, hvorover, da Kaldet alt nogentid havde staaed ledig og derhos all tuistighed om Kaldsret tigheden maatte forebiuges, saa jeg derover maatte kalde en fattig Student her i Naboe-Lauged, navnlig Ioachim Frølich, præceptorérende hos HEr [Hen ning Plesner i neste Sogned herved Søllested 3; hand har svermed noged om i Verden og en tid lang væred hos Griis i den Hag 4, har et meged got Lov og Skudsmaal af alle; icke desto mindre havde hand ei væred afreist, havde jeg søgt at faa Kaldsbreved igien og fortrøsted ham til noged bedre en anden gang. HEr Iustitz Raad vilde (id quod pacê Tua sit dictum) her af lære en anden gang ei at være saa sparsom med Sine Breve, helst til dem, der saa gierne seer og læser dem, og huad det betyder at komme før sin Fader, naar mand vil have Sin Moder til ægte; Har HEr Iustitz Raad endnu mindste lef ning af égard og tendresse for de kiere Windelboer, som jeg ei bør tuifle paa, kand hand holde dem i gode Lunder og correspondére fremdeeles med dennem om denne Magnus Wogelius, og naar der intted paa Hannem bliver at udsætte til en Raabende Rysts betiening og huad deraf kand dependére, skal jeg have hannem et andet for dant for [sic] Degne-Kald reservéred, nemlig Gammelbye ved Rosenvold, om lycken ei rammer ham bedre førinden, som maatte da være snart, og hand ei meer i saa maade hertil trængende, da manden, jeg taler om, er en gammel udleved Mand 5, der har min yngste Broders Barne-Pige til ægte, huoraf lettelig kand sluttes, det ei er et ungt par Folck meer, mens à propos om Pige og par Folck, da maatte herved vel og forfares, om denne Magnus er af de ulenckede, ifald min Koene, der formelder HEr Iustitz-Raad sin helßen og sit gode Ny Aars ønske, maatte have et ord at indlegge for en af sine Terner at forsiufne, som mand kalder det, huoraf Hun haver temmelig forraad, saa kiønne og saa glatte, at HEr Iustitz Raad vel skulde recke hals, s. 117skimte eller skyde øye og titte til dem meere end en gang, om Hand ellers turde lade sig det mercke for sin Philosophie og for N. N. Inden all denne negociation kommer til sin rigtighed, glæder jeg mig alt i Aanden over alle de fornøyelige og glædelige Breve, jeg kan ventte mig fra HEr Iustitz Raad, og desmidlertid af et got hierte og en oprigtig Aand ønsker HEr Iustitz Raad alt det gode, glædelige, fornøyelige, teckelige, gavnlige og behagelige, Hand i dette indtrædende og mange paafølgende Aar kand forønske sig sielv. Som Hand ei hafuer behaged at melde mig ringeste nyt, vi landsbye Folck ere saa tidige efter, skal jeg ei heller, da jeg slutter dette Brev i morgen, lade Ham vide den store mængde af snee, der faldt i Fior, den frygt vi lever i for Foer trang, huor ond alle klager over den nye Rug er at bage, huor sterck vore Heste falder i Krop, huad Mortens Gaasebrysted har spaaed os for en Vinter og andre slige vigtige ting meer, er det icke at bruge Ius Talionis; dett ønske HEr Iustitz Raad har spared mig over Oddens og min Charges acquisition 1, skal de ingen tack have for; dette Aar haver væred et Revolutions Aar for mig saavelsom for andre flere, der vel dog ei alle ere saa gelaßene eller holder sig saa lyckelige, som jeg giør; endnu lyckeligere vil jeg holde mig, naar HEr Iustitz Raad fuldkommen vil troe, det jeg med all oprigtighed og Er givenhed stedße forbliver VelEdle og Velbr HEr Iustitz Raads

Tienistvilligste Tiener C. Rantzau.

P. S. HEr Iustitz Raad tager vel ei ilde op hosføyede lidet Specimen crassæ ignorantiæ et inscitiæ vel ad minus scientiæ dubiæ 2.