Til Louise Fenger.
Askov Højskole, 10.6.97.
Kære Louise!
Tak fordi du tænkte saa kærligt paa os, da Moder døde. Vi har været meget lykkelige i vort Forhold til vor søde, kærlige Moder, at hun kunde slaa sig til Ro i vort Hjem og finde sig tilrette i det og bøde paa mangen en Brøst i det. Hvad det har haft at betyde for vor store Børneflok, at Bedstemoders Stue kunde være et Tilflugtssted for dem, hvor s. 17Bedstemoder mild og myndig kunde tage imod dem og tage alle Barnesorgerne i sit trofaste Hjerte og ofte retlede os overfor dem, det kan vist slet ikke opredes eller udmaales, men kun føles i et Gud ske Lov og Tak for den Naade, at Moder fik Hjem hos os. — Jeg mindes undertiden en Samtale i et Familieselskab i dit Hjem. Gamle Tang *) vilde gærne leve sit Liv om igen, akkurat som det var levet, nej det var Grosserer Meinert; andre i Selskabet mente, det vilde være et tvivlsomt Gode; mig slog det allerede dengang, at kunde man kun leve om igen, ikke bøde paa det, man havde brudt, saa var det næppe værdt at gaa om igen. — Det hører jo med til Livets tunge Byrder, at selv i de fineste, dyrebareste Forhold er der saa meget af det brudte, saa meget af det egenkærlige, det, der ikke kan gøres om. Allevegne trænger vi til Syndernes Forladelse. — Tak, fordi i allesammen har været saa kærlige imod os og mindes vor kære gamle Moder saa kønt.
Din hengivne
Charlotte Schrøder.