Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1848-04-20)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Flensborg. Skærtorsdag 20/4 1848.

Kjære Moder!

Du skal have det første Brev. Det at det er det første maa bøde paa dets indre Ringhed, den jeg seer er uundgaaelig, da to Dages Sørejse have saa lidet mærkværdigt ved sig. Vi ere da nu i den neutrale Stad Flensborg, vi — det vil sige Lundby, Lütken og jeg, thi strax efter Ankomsten igaar Aftes rejste Major Blom med de Menige Blom og Dalgas og 1 Underofficier som Escorte til Hovedkvarteret paa Gottorp, hvorfra vi vente dem hertil idag ved Middagstid. Igaar Eftermiddags kom vi til Sønderborg 1) og troede derfra at skulle op til Aabenraa, men der laae Contraordre for 3die Bataillon og vi gik strax ombord paa Gejser, der førte os hertil, hvor vi oppebie vor Bataillon, der vel kommer engang imorgen. Førend Løverdag kunne vi altsaa ikke rykke videre. Sønderborg saae vi kun fra Havnen, men jeg kommer nu tilbage fra en lille Runde i Flensborg, der er en meget interessant By at see paa. Vi ere indkvarterede sammen hos en Slagter i den søndre Deel af Byen, der jo har Ord for at være tysksindet. Vor Vært er tvær og næppe meget vel stemt mod de Danske; det første jeg derfor gjorde, da jeg kom i Kvarter, var at lade mit Gevær. Om Overrejsen er kun lidt at mælde. Vi Frivillige bleve særdeles vel behandlede; vi sov i Officierskahyten, mens Artilleriets Menige maatte overnatte paa Dækket. Ombord paa Gejser traf Lundby sin Fætter Seidelin, der tjener der som Lieutenant. Jeg talte der med Engelsted, der er Læge ombord paa Najaden. Vi erfarede, at Capitain Dirckinck-Holmfeld paa en svigefuld Maade er fangen paa Femern, hvor han gik i Land som Parlementair, og er nu ført til Rendsborg. Der siger man, at Preusserne have jaget alle de slesvigholstenske Soldater ud, for at være ene om Fæstningen. Angeln er stærkt tysksindet saa vore Soldater ikke tør ligge hos s. 2 Bønderne der, men campere hellere. Rundtomkring Flensborg staae Vagter med skarpladte Geværer, men inde i Byen seer det meget fredeligt ud. Man hører Tysk og Dansk imellem hinanden, og Indbyggerne synes ikke at vide hvor de egentlig høre hen. Deres Betragtning af Krigen er den, at det er de Danske og Holstenerne, der føre Krig, og de ønske blot at faae Lov at være i Fred for dem begge. — Majoren er nu kommen tilbage hertil; han bekræfter den Efterretning, vi strax hørte her som Rygte, at 15 af vore Dragoner, der vare ude paa Recognoscering, ere opsnappede og førte til Rendsborg. — Kl. 4 i Eftermiddag skulle vi ud med Majoren at besee Valpladsen nordenfor Byen. Vi befinde os alle fortræffeligt, og glæde os alle inderlig over, at vi ikke længere slide Kjøbenhavns Brostene for at høre Nyt, men snart kunne selv være med at gjøre Nyt. Vor Hovedstyrke staaer endnu i Slesvig, hvor ogsaa Fodgarden er. Kongen er i Kolding, og har Hestgarden hos sig. Majoren medbringer fra Slesvig sikker Efterretning om, at en engelsk Courer er passeret derigennem med en energisk Note fra sit Hof til Berlin og Frankfurt. — Johan fandt det Galmands Tale af mig, at jeg, naar jeg kom i Træfning i fuld Oppakning, tænkte paa at kaste hele Tornysteren fra mig. Her hører jeg, at mange af vore Soldater, de stærke Bønderkarle, have gjort det samme, da de over Grøfter og Gjærder skulde forfølge og afskjære Fjenden her ved Byen. Ogsaa dem er denne Byrde for tung til med Lethed og Hurtighed at kunne bevæge sig i Kampen. Til at bære den under en sædvanlig Marsch vænner man sig vel, og alene det at jeg paa Dampskibet ompakkede den saaledes, at jeg istedenfor den haarde Mappe lagde noget Linned underst og altsaa nærmest ved Ryggen gjorde en stor Forandring.

Grundtvig og hans Slægt.

Lundby er ganske henrykt over alle de antike Bygninger her er og har allerede imorges gjort en Begyndelse med at tegne et Parti af den gamle Gaard vi selv boe i. Naar vi skulle afsted, vil vistnok Maleren og Krigeren i ham komme lidt i Kamp; Udfaldet er imidlertid utvivlsomt; thi selv om han ikke vidste, at Deserteurer skulle skydes, saa er Krigeren i ham dog nok for Tiden den stærkeste. —

Da Tiden til den føromtalte Tour til Bau o. s. v. nu er kommen, saa maa jeg slutte dette mit første, i høj Grad almindelige Brev med kjærlige Hilsener til alle de Kjære, som jeg stadig mindes, og som jeg haaber ogsaa stadig mindes din hengivne Søn

Svend.

Soldat i 3die Bataillon,
2det Compagni.

s. 3 P. S. Som Bevis paa, at det ikke er Hedninger der beboe disse dejlige Egne, kan anføres, at vi, som det sig paa denne Dag hør og bør, fik Grønkaal til Middag. Kosten er her overhovedet simpel men god, og min Mave lykkeligvis fuldkomment i Stand igjen, uden at behøve mindste Søsy[ge,] som jeg saa smaat havde ventet.