Grundtvig, Svend Hersleb BREV TIL: Grundtvig, Nikolai Frederik Severin FRA: Grundtvig, Svend Hersleb (1848-07-27)

Fra Svend Grundtvig til Faderen.
Greis, Torsdag d. 27de Juli 1848.

Kjære Fader !

Du havde med fuld Føje kunnet vente før nu (netop 8de Dagen efter min Afrejse) at faae Brev fra mig; men saa længe jeg endnu slet intet andet havde at meddele, end »hvor mange Potter 01 jeg vel paa Rejsen drak« ¹⁾»Peder Paars«. I, 2, 199., saa foretrak jeg at henvende mig udelukkende til Moder, der bedre kan gaae ind paa saadanne Smaating. Endnu har jeg vel intet nyt fra Krigsskuepladsen at bringe, men kan dog meddele det første Indtryk af min nye Stilling: som activt Medlem af den danske Armee i Felten. Dette første Indtryk har været meget fordeelagtigt. Folkene ere særdeles muntre og see raske og modige ud. Officererne have modtaget os med megen Velvilje og jeg har i Særdeleshed haft det Held at blive ansat under en Bekjendt: Capitain Falkenskjold, der exercerede mig i Central-Exercerskolen. (Premierlieutenanten er Müller, Faderen til den lille Charlotte hos Blichers i Faaborg.)

Feltvagt ved Sophienlund, Lørdag d. 29de.

Idag har jeg for første Gang gjort Tjeneste ved Compagniet (4de); vi ere rykkede ud hertil imorges tidlig og blive afløste efter 24 Timer. Rygtet gaaer, at Preusserne skulle have sat sig i Bevægelse sydefter, og at de ville blive afløste af Saxerne og Hesserne (9de Forbundscorps troer jeg). Forposttjenesten er bestandig i fuld Gang, da vi jo ikke vide, hvad Øjeblik vi kunne blive angrebne. Langs med Kongeaaen staaer nok en Cavallerikjede, men den egentlige Forpostkjede, der bestaaer af Infanteri og Jægere, ligger i Højde med Vejle søndenfor Landevejen til Varde. Tropperne ligge ikke langt bagved stærkt concentrerede, saa de Byer, der have Indkvartering ere fuldproppede med Soldater af alle Vaabenarter, og Folkene kunne derfor kun sjælden komme af Klæderne, da de maa ligge omkring i Loer og Lader og Stalde. Høsten staaer for Døren og naar Bønderne skulle have Sæden ind, veed jeg i Sandhed ikke, hvor de skulle gjøre af vore Folk. Tjenesten er ikke anstrængende : hvert 4de Døgn paa Feltvagt, de 3 andre kun lidt Exercits. Folkene gaae Bønderne tilhaande ved Markarbejdet og ere meget muntre, men Officierernes. 20kjede sig jammerligt og ønske enten at faae Krig eller Fred; men jeg antager at denne passive Holdning, denne Fabiske Krigsføring dog er den, der for Tiden er den hensigtsmæssigste for os. Vi ligge her i en dejlig Egn og jeg har allerede seet mig noget om i den. Greis-Fabrik er Hovedkvarter for Brigaden (Schleppegrell) og ligger i den dybe, dejlige Aa-Dal, der strækker sig fra Faarup-Sø lige ned til Vejle, omgiven af stejle Banker, hvis Lige man forgjæves søger i Sjælland. Johan og jeg vare igaar en Tour henne paa Ruballegaard hos August Schmidt, hvor vi traf Oncle, Tante Pauline og Louise. De blive her nok endnu en 8 Dages Tid, om de ikke forjages af Krigen. Hvis vi endnu faae Ro et Par Dage, saa skal jeg over til Jellinge, at see de berømte Høje. —

Grundtvig og hans Slægt.

2

Vi have her ved Bataillonen ikke mindre end tre norske Officierer, alle flinke Folk, samt adskillige norske Frivillige. Chefen Ræder er jo ogsaa en halv Nordmand, ligesom Brigadegeneralen. — Jeg har tidligere fortalt, hvorledes jeg herovre har truffet Bech, Brandis og Carlo Dalgas; jeg kan nu hertil føje Holger Stampe, der ligger i Kvarter i Greis. Med ham og Johan var jeg igaarmorges ovre ved Fabriken. Nu skilles vi ad, da han bliver liggende i Greis, medens vi efter endt Feltvagt blive forlagte til Hornstrup. Saaledes skiftes bestandig Kvartererne, saa at de Batailloner, der staae nærmest for Tour til at gjöre Vagt ligge nærmest ved Stedet, og omvendt. Denne Feltvagt er særdeles behagelig, da Vejret idag er dejligt og vi ligge i Løv-Hytter paa Halm og desuden have et Hus ved Siden til Aftrædelse for Officiererne, og der sidder jeg nu og skriver disse Linier. Inat skal jeg ud med en Patrouille, at visitere Forposterne (thi jeg staaer ved Piquetten, ikke ved de yderste Vagter), der ligge ved Kjølholdt. Jeg skal naturligvis føre Patrouillen, men jeg haaber, den vil føre mig hen hvor vi skulle, thi jeg kjender naturligvis ikke Vejen, hvad Folkene af lang Øvelse derimod godt gjøre. Paa den Tour skal jeg da ogsaa see ind til Johan, der har en af Feltvagterne, for at overbevise mig om, at han gjør sin Skyldighed. Jeg kan ikke noksom sige Dig, hvor glad jeg er over, at vi ere komne til samme Bataillon: vi sees nu daglig uden dog altid at være sammen, da han er ved 1ste, jeg ved 4de Compagni.

Hornstrup, Søndag-Aften d. 30te Juli 1848.

Her ere vi nu indkvarterede. Vi kom hertil fra Feltvagt i Morges Kl. 9½ og en Time efter stillede vi til Visitation af den nye Overgeneral.s. 21Hele Schleppegrells Flankecorps stod opmarscheret mellem Hornstrup og Greis ved denne Lejlighed, og ret som jeg staaer der paa min Plads i Bataillonen kommer Peter Boisen som himmelfalden hen og hilser paa mig. Han var taget ud fra Vejle med Dalgas og Johan, og jeg fulgtes nu efter endt Præsentation med dem hen til Greisdalen, hvor vi tilbragte en saare fornøjelig Dag. Det er et besynderligt Liv, saaledes fast hver Dag at have et nyt Hjem og dog i Grunden blive paa samme Sted; at ligge rolig og tilsyneladende aldeles fredelig, men dog rede til paa ½ Times Varsel at rykke ud imod Fjenden, om han skulde lade sig tilsyne; saaledes at forlade sit Hjem for at ligge paa Krigsfod i hidtil ukjendte Egne, og saa pludselig at see sig i en Vennekreds, at træffe langt flere Venner og Bekjendte, end man havde i Hjemmet. Jeg behøver ikke at sige, hvor inderlig glade vi bleve ved at see Boisen saa uventet iblandt os og ved ham at høre lidt fra vore Kjære derhjemme. Han bliver her (det vil sige i Vejle) imorgen over og vi tænke at see ham forinden han rejser tilbage til Fyn, for derfra at komme over til Als. — For ikke længere at opholde Brevet, vil jeg nu slutte og bede Dig tage tiltakke med det, som det er, og som det har kunnet blive under det Vandreliv vi her føre. Maaskee jeg næste Gang faaer Lykke til at skrive Dig noget bedre og navnlig noget mere sammenhængende til. Hvad jeg her sender Dig er kun fragmentariske Dagbogsblade over mit ydre Liv, og jeg tør ikke gjennemlæse det, for ikke at fristes til at stikke det i Lyset.

Hils nu paa det kjærligste fra Johan og mig baade Moder og Meta og de andre derhjemme og vær selv hilset af Din inderlig hengivne Søn

Svend.