Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1848-08-05)

*Fra N. F. S. Grundtvig til Sønnen Svend.
Løverdag 5 Aug. 48.

Kiære Søn!

Vel er jeg en Kryster idag, som, for et Hold over Lænderne knap kan sidde paa sin »tre Bogstaver«, men for at mine Sønner kan see, jeg dog er vaagen og tænker paa dem, vil jeg, med Tak for dit første Brev, dog skrive et Par Linier paa Moders.

Noget af det nyeste, jeg ellers veed, er, at idag otte Dage kom der en Herre ind til mig og talde Tydsk, hvorover jeg blev saa bange som den »svenske Goldamme« da hun tænkde at hun havde mødt en Tyrk, men da han hilste fra Oxford, svarede jeg strax paa engelsk, og det var da ganske rigtig en ung »fellow« fra Oriel 1) paa din Alder og ved Navn Mr. Earle, som jeg siden har havt Fornøielse af, og indført hos Prof. Höyen, som ogsaa led Karlen og fulgde ham selv baade paa Galleriet og om i Thorvaldsens Museum, hvor jeg ved den Leilighed ogsaa var et Par Timer og morede mig ret godt, men fik nok Holdet over Lænderne af Trækken.

Det morsomste jeg ellers veed om Mr. Earle er, at da han forleden Aften var gaaet herfra med Skougaard, som Du veed, kun taler Dansk, og jeg siden spurgde ham, hvordan de underholdt hinanden, svarede han, at de snakkede sammen hele Tiden, idet Mr. Earle sagde en af de faa Danske Sentencer, vi havde lært ham, og Sk. s. 31 gav et længere Svar. Men sagde jeg, De forstod jo ikke Sk! Aah, sagde han, det var det samme, for jeg kunde dog ikke give ham andet end min anden Sentents.

Hans Introduction var fra Marriot i Oriel, som Du maaske husker, og det kan dog more Dig, at den tørre Magister skrev I am glad to see that your countrymen are proving themselves a brave and loyal nation, and though, as a Christian I wish for peace, I hope, they may not be compelled to accept any terms unworthy of their independence and honorable national spirit! hils Johan kiærligst fra

din faderlige Ven
Grundtvig.