Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1848-08-10)

Fra Svend Grundtvig til Moderen.
Elisabethsminde i Viuf. Torsdag Formiddag. 10. Aug. 1848.

Kjære Moder!

I dette Øjeblik modtog jeg Brevet fra Dig og Fader fra i Lørdags. Men Brevet fra Meta har jeg endnu ikke seet noget til, skjøndt Johan nu ogsaa modtog Dit Brev fra Mandag. Ogsaa fra Vilhelm var der i Dag Brev til Johan.

Af Brevet til Meta fra i Søndags, samt af Johans Brev til Dig af samme Dato vil Du have erfaret Begivenhederne i vort ensformige Liv indtil Søndag-Aften. Jeg vil nu fortsætte Beretningen.

Efter at have skrevet Jer til, gik vi til Sengs og sov fortræffeligt. Hele Mandagen laae vi stille hen og hvilede os. Vi have det her saa godt som endnu intet Sted paa denne Tour. Tirsdag-Morgen Kl. 5 rykkede vi herfra paa Forpost ved Koldingaa, Johan laae i Vidding, men jeg laae som Commandeur for en Feltvagt paa 60 Mand ved Landsbyen Harthe, ½ Miil fra Kolding, ved Riber-Landevej. Her er langs den nordlige Bredde af Koldingaa, der i denne Tid ved den idelige Regn er bleven til en heel Flod, omgivet af Moradser, en Række høje Banker, hvorfra man seer langt ind i det forjættede Land, der er Stridens Æble. Paa disse Banker, saa vel som ved Aaen neden under have vi vor Vedetkjæde. Samme Dag (Tirsdag) rykkede 1ste Brigade under Bülow fra Leirskov ned i Slesvig henad mod Christiansfeit og fangede der en 30 Mand preussiske Kyradserer, der skulle have været meget glade ved at ombytte Friheden med det danske Fangenskab. Samme Dag havde vor Bataillon en Patrouille nede i Vonsild, uden dog at støde paa Fjenden. Igaar skal Fjenden, s. 43 som nogle Dage forud havde trukket sig tilbage til Aabenraa, atter have viist sig tæt udenfor Kolding. Han skal være en 4000 Mand stærk. — Hvad nu min egen Feltvagt angaaer, da gik den meget rolig af, og skjøndt den havde sine Ubehageligheder, da vi om Natten fik en øsende Regn, der næsten uden Afbrydelse vedblev hele Gaars- Dag, saa havde jeg dog ogsaa megen Fornøjelse af den, da jeg der fik Lejlighed til at træde i nærmere Bekjendtskab med Folkene. Om Natten skulde jeg have 1/3 Deel under Vaaben, og da de begyndte at blive noget søvnige, fik jeg sat Liv i dem, ved at fortælle en Historie og derved fremkalde en Række af Fortællinger, der fik Tiden til at gaae fortræffeligt. Natten var kold og mørk, men jeg lover min gode Garderobe, jeg frøs ikke det mindste. En Kappe havde jeg faaet at laane af en anden Officer, og min Skindtrøje var ogsaa i Brug. Det var min første selvstændige Commando her i Felten, og den havde derfor megen Interesse for mig, især da det var mig sagt af Forpostcommandeuren, at vi maatte være meget opmærksomme, da 1ste Brigades Tog maaskee kunde drage en Fægtning og et Angreb paa vore Forposter efter sig. Jeg var selv ude at recognoscere og stille mine Vedetter ud, og hele Natten havde jeg mine Patrouiller i Gang. I en øsende Regn, der piskede os lige [i] Ansigtet, marscherede vi igaar Formiddags, efter at være afløste af 9de Bataillon, her hen til vore forrige Cantonnementer, hvor vi ankom drivvaade. I Nat blev det da igjen godt Vejr og Maaneskin, og i Dag have vi hidtil haft Tørvejr, men en rygende Storm. Det seer sørgeligt ud med Høsten under disse Omstændigheder. Rugen begynder at spire paa Marken, og om de end kunde faae den af Marken, saa kan de dog ikke her paa Egnen faae det i Huus, men maa sætte det i Hæs, thi hvor skulde vi ellers faae Plads, naar Loer og Lader vare fulde. — Vilhelm skriver fra Als, at Boisen havde besøgt ham der i Lørdags og de havde gjort en fornøjelig Skovtour sammen med gl. Blom og Henrik Stampe. — Gud skee Lov, at Meta nu er rask igjen. Hendes Breve til os maae da ogsaa komme for en Dag. Foreløbig kan hun imidlertid skrive et Par nye; det skader ikke at være forsynlig. Foruden, hyad jeg alt forhen har bedet Dig besørge, (men da endnu ikke faaet) beder jeg Dig sende mig min Tornister, som ligger der hjemme; den skal min Oppasser bære med min røde Trøje og et Par Støvler i. — Endvidere beder jeg om at faae syet en lyseblaa Feltkappe af reglementeret Façon, men en Alen videre, for at jeg kan kaste den over mig ærmeløs. Tøjet, det reglementerede Soldater- Comis-Tøj, kan vel faaes fra Depôtet. Jeg har endnu ikke behøvet s. 44 at tage til min Gage for denne Maaned, men har levet af Overskuddet af Equiperingspengene, saa jeg har Mønt nok at betale disse Bestillinger contant med.

Jeg maa nu slutte, da der i dette Øjeblik kommer Ordre til øjeblikkelig at stille i marschfærdig Stand. Vi skulle formodenlig ned til Kolding. Hvad der er paa Færde, veed jeg endnu ikke. Jeg skal nu have min Middagsmad, eller som det her hedder »Unnen« og saa afsted. Lykke til ! Dette Brev faaer jeg afsted med en Afsending fra Bataillonen til Vejle. Bliv nu blot ikke allarmeret ved dette Budskab. Vi ere her jo for at slaaes, og det er endda ikke saa vist, at det bliver til noget dengang. Lev vel og hils Alle. Tak Fader for hans Paaskrift. Jeg har nu ingen Tid til at svare strax.

Din hengivne Søn:
Svend.

Kl. 1 Efterm.