Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig (1848-08-17)

Fra Johan Grundtvig til moderen.*
Bivouaqven ved Dons-Mølle 17 Aug. 48
Kl. 7 Morgen.

Kjære Moder!

Jeg griber blot Pennen for at melde, at vi just nu faae Ordre at rykke tilbage til Lysholt og Hornstrup. Fra Als er Efterretning om, s. 49 at de ej mere kunne finde Fjenden, og en Afdeling af henved 1400 Mand af vore [,som] rykkede ned til lige ved Christiansfeldt, og kastede Forposterne tilbage dertil. De hørte Generalmarschen gaae i Chrfeldt, store Colonner rykkede ud mod dem og de vexlede da endeel Skud med dem og rendte saa hjem igjen. Vi haabede, da yi d. 14de Kl. 12 Aften fik Ordre at rykke Sydpaa, at vi skulde været med, og vore Folk med, men vi fik deristeden det Hverv at dække de Andres Retraite og laae derfor som Piqvet ved Holdig ¼ Mil derfra og frøs som Hunde paa Landevejen i Taage og Slud og om Morgenen endog fornyet Rimfrost. En anden Brigade skal nu mueligviis afløse os i Forposttjenesten, som vi nu længe have besørget næsten ene, kun med noget Cavalieri. Inat var jeg paa Piqvet her med mit Compagni, ligger paa Landevejen med Grøftevolden til Hovedgjærde og skal afløses om en Time i det Seneste af 3die Compagni, har derfor ikke lang Tid at skrive, men vil blot give et Qvæk da jeg tænker, det maaskee dog kan fornøje Eder. Jeg har længe ventet Brev hjemmefra, — — — jeg fik Brev fra Vilhelm igaar her paa Forposten, hans Fader rejser i denne Uge til Fyen. Jeg rodede Brevsækken begjærlig igjennem, da jeg ikke kunde troe Andet, end at der maatte være Noget hjemmefra, men forgjæves. Lad mig see, det ikke skal skee forgjæves ved de næste Postsendinger og Levvel saalænge og hils Fader, Meta, Boisen og Tante Jane saameget fra

din hengivne Søn
Joh. Grundtvig.

P. S. Jeg skriver dette ved et Bord, vi have stillet midt paa Landevejen i en Huulvej, hvor vor Piqvet ligger inat. Det var en ret taalelig Nat, men lidt koldt hen ad Morgenen, da Solen ikke vilde og ikke endnu vil til at skinne. Jeg slap godt inat, thi da vi vare 4 Officerer paa samme Sted, havde jeg kun Vagt 2 Timer inat, og Lov at sove den øvrige Tid, som jeg ikke lader mig sige to Gange, hvordan saa end Vejret eller Lejet er. Jeg sov endogsaa iforgaarsnat midt i Støvet paa Vejen i en fugtig Taage og Rim; man kan vænne sig til Alting; det erfarer jeg stadig mere, thi jeg fejler ingen Ting.