Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1848-08-18)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Hornstrup. Fredag d. 18de August 1848.

Kjære, gode Moder!

Det er i Dag 8 Dage siden jeg skrev Dig til, en lang Tid efter min sædvanlige (det vil sige min i den sidste Tid udviste) Brevskriver- Flittighed at regne. Jeg har i den Tid modtaget to Breve fra Dig: 1 med det omskrevne Uhr den 12te og 1 iforgaars d. 16de, dateret d. 11te, 12te og 13de dennes. Den sidste Tid har ogsaa været stærkt besat med Feltvagter og Marscher frem og tilbage, samt af et Par Vejlerejser, saa jeg har ikke haft megen Skrivetid. Dette som Undskyldning. Det vilde ellers være skammeligt af mig og af os, om vi ikke saa ofte som muligt skrev Dig til; thi vi vide jo, hvor inderlig Du elsker Dine Børn, hvor begjærlig, hvor længselsfuld Du er efter enhver Efterretning fra dem, selv den ubetydeligste. Og dette Dit kjærlige Hjærte, der gjør Dit hele Liv til et Liv for Andre, til et Liv, der bestaaer af lutter Omhu for Din Mand og Dine Børn, det lyser da ogsaa ud af alle Dine Breve til os. Derfor Tak, hjærtelig Tak for hver Linie Du skriver os til; det lokker mig Taarerne i Øjnene at tænke mig Dig, syslende oppe i vort Kammer, sysselsat med Tankerne s. 52 om Dine fraværende Børn, der dog saa ofte have voldet Dig Sorg, og sysselsat med at give dem bestandig nye Beviser paa Din utrættelige Omhu, Din uudtømmelige Kjærlighed.

Af Overskriften seer Du da, at jeg igjen er i det gamle Kvarteer i Hornstrup, i den samme lille Bondegaard med Møddingen midt i Gaarden, som det her er Landsens Skik. Igaarmiddags marscherede vi fra Viuf til Vejle, hvor Johan og jeg fik Lov til at træde af. Vi tilbragte Aftenen hos Dalgas’s og begave os derpaa afsted til Fods. Jeg fulgte hjem med Johan og overnattede i hans nye Kvarteer i Harbohuus (tæt ved hans forrige i Lysholt), og han er fulgt her hen med mig, hvor han har spiist til Middag og nu hviler tæt bag ved min Ryg i en dyb Søvn. Jeg kan altsaa hilse fra ham. Han befinder sig meget vel efter at have indtaget Vælling, Pandekager, Kaffe og Tobak. Han fik igaar 4 Breve: 1 fra Dig, et fra Vilhelm, 1 fra Meta og 1 fra Peter; det sidste skulde han da dele med mig. — I Onsdags var jeg (medens Johan var paa Feltvagt) et Besøg inde i Vejle, hvor jeg havde tænkt at træffe Carl Boisen, men han var rejst en Time forinden. Derimod traf jeg Frederik Helweg, som jeg jo altid har holdt meget af og nu ikke seet i halvandet Aar. Han lovede at besøge Flankecorpset og der holde Gudstjeneste.

— Tillad mig nu et Øjeblik at underholde mig med Dig om oekonomiske Gjenstande. Først Tak for Uhret; det er noget stort af Udstrækning, men gaaer nok godt og det er da det vigtigste. En Snor til det besørger nok Meta. Dernæst Feltkappen, som jeg har skrevet efter; dersom Tøjet ikke allerede er kjøbt, saa lad det kun være som Johans; jeg havde ellers tænkt mig det af det rigtig grove Soldaterklæde. Bliver det af samme Slags, som Johans, saa lad Møller sætte pletterede Knapper deri, ellers ere Tinknapper gode nok. Jeg har bedet om at faae min Kappe en Alen videre end reglementeret og end Johans er. Lad Møller sørge for en Indretning, hvorved den dog kan samles tæt om Kroppen, enten ved udvendige Klapper eller indvendige Baand. Endelig Strømperne, som Du sendte: Tak for dem, men hidtil have vi dog ikke lidt nogen Mangel. Jeg har desuden herovre [kjøbt] mig 3 Par Hoser. Hvad Vadsken angaaer, da har jeg hidtil ladet den besørge paa Landet, hvor den er maadelig nok. Hvidt Linned maa man ikke gjøre Fordring paa ; guult maa være godt nok. Endnu to Ting, der hører herhen: 1) Vil Du ikke lade min Tornyster forsyne med Stropper til at fastspænde en Kappe ovenpaa, samt med løse usværtede Remme til dette Brug; 2) Vil Du s. 53 ikke lade mig faae det Par Støvler over, som staae derhjemme, de bedste jeg har. —

Vil Du hilse Meta, at saa snart jeg faaer det 2det Brev fra hende, saa skal hun faae det 4de fra mig; samt Boisen, at jeg ikke før vil besvare det Brev jeg fik i Fællesskab med Johan, før jeg seer han har faaet mit og jeg kan takke ham for 2 Breve (nej, 1½ Brev) paa een Gang. Tak for Hilsenen fra Skovgaard, ham skriver jeg til ved Lejlighed. Til Høxbro vil Johan nok skrive, da vi ar Peters Brev see han er kommen til Staden. Paa Søndag rejser Dagmar Dalgas fra Vejle over Aarhus til Kjøbenhavn; hun vil da kunne bringe mundtlig Hilsen og Vidnesbyrd om, at vi have det godt, hvad hun kan saa meget bedre gjøre, som hun og hendes Familie her i Egnen have haft en saa væsenlig Deel i dette vort Velbefindende og hjulpet godt til at bevare os for den dødelige Kjedsomhed, hvoraf Armeens Officerer ellers lide herovre. Nogen Grund til denne Kjedsomhed er det vel ogsaa, at en meget stor Deel af dem kun ere lidet interesserede og aldeles ikke begejstrede for den Sag, hvorom denne Krig drejer sig, og derfor see mere paa egen Bekvæmmelighed, end paa det Heles Tarv. Dette maa ikke opfattes som en Beskyldning mod mine nuværende Collegers Ære, som om de egl. vare mere selvkjærlige end andre Mnsker; thi det beroer vistnok væsenlig paa deres hele Opdragelse og tidligere aandsfortærende Beskjæftigelse, at de, skjøndt for en stor Deel særdeles brave og agtværdige Folk, ere sædvanligvis hvad man kalder aandløse, derfor ogsaa ligegyldige for Folkeaanden og dens Liv, uskikkede til ved et indre Aandsliv at bøde paa Ensformigheden i den ydre Leveviis. Det er jo noget, de ikke selv kunne gjøre ved: det er en Ulykke, ingen Brøde. — Hils Dem nu Alle der hjemme: først og fremmest min kjære Fader, der snart hører fra mig. Tak Boisen meget for det Brev han har skrevet og for det, han skriver med det allerførste. Det er vor største Glæde her at faae Brev fra vore Venner. Nu maa jeg slutte, for at faae Brevet bort idag. Lev vel, kjære Moder, og hav Tak for hver Gang Du venlig tænker paa

Din hengivne Søn
Svend.

P. S. Naar Fader seer noget til Brownes, saa bed ham hilse Dem fra mig og bede Dem befordre min venskabelige Hilsen videre til min kjære Denis. Jeg tænker stærkt paa at skrive ham til.

Grundtvig og hans Slægt.

4