Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete BREV TIL: Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher FRA: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete (1848-08-19)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Johan*
d. 19de August
Løverdag. —

Kjære Johan!

Begge dine Breve fra forrige Uge har jeg rigtig faaet og siger dig kjærlig Tak at du saa kjønt flittig skriver mig til thi den Roes fortjæner du min Søn! At du ikke havde faaet den Pakke jeg sændte dig den 8de da dit sidste Brev er skrevet den 17de, kan jeg dog slet ikke forstaae, Udskriften var med din almindelige Adresse og hvad der var i den; sidste Uge blev sændt de Bøger du dengang havde skrevet om tilligemed noget Papiir og den Uges Aviser, tillige et Brev fra Bojsen og saavidt jeg husker fra Meta; naar du modtager dette vil jeg dog haabe det Alt er rigtig kommet i dine Hænder; i Dag sændes hermed de Bøger — og Aviserne fra denne Uge — du har skrevet sidst om til Peter undtagen den franske Lexicon (som er henne at indbindes) som skal komme — blive sændt — paa Tirsdag med Svends Kappe som er lovet. —

Her gik i Gaar heel forskjellige Rygter om Vaabenstilstand og det modsatte; der var igaar igjen sagdes der Conference i Malmöe, men Udfaldet er jo altiid Hemmelighed, den Fred der skulle sluttes med Preussen, som Du spørger, hvad siger Fader dertil? svarte han »min Søn kjænder nok min Mening derom«.

Du kan tro mit Barn naar jeg staaer op om Morgenen af min varme Sæng og gaaer i den er mine Tanker ovre hos mine kjære Børn, hvordan mon De nu har det? kolde og vaade Toure, Nætter og Dage, du bruger dog vel den uldne Trøje? hvordan gaaer det ellers med at faae Eders Tøi vadsket og istand og Støvlerne min Søn som du holdt Lovtale over i den første Tid, har de fremdeles staaet deres Prøve? her kjænder du nu Moder igjen, saalænge jeg har kunnet, ville jeg gjærne sørge for mine Børn, nu kan jeg kun minde dem og det mærker du nok jeg kan ikke aflade. —

Fra Meta skal jeg hilse dig jeg var lidt oppe hos hende i Formiddags at meddeele hende dit Brev; hun var da i fuld Travlhed med sin Syltning da jeg havde med mit at bestille tænkte jeg paa mine Sønner, som gjærne ogsaa skulle smage lidt, nu gjemmer jeg det til de komme Hjem ; Gud give til fælleds Glæde at vi maatte samles. — Høxbro som var her lidt i Aftes skal jeg hilse fra, maaskee har du selv seet Brev. —

Du seer vel imellem H. Bech, hvordan er han fornøjet? seer du Thura og Spang? er de i Eders Nærhed eller hvad Batailloner staaes. 56de ved —. Fader skriver nok lidt til Eder nu ogsaa, hans daglige Arbeide er som da I forlod ham, stadigen ved Skriverbordet og almindelig meget taus, det kan jo heller ikke være andet til hverdagsbrug med os tause Væsener, Amalia er den eeneste der lader Munden gaae. — Jeg maae nu slutte for at faae pakket ind. jeg veed nu ikke om jeg faaer Tid at skrive til Svend, jeg vænter stærkt paa Brev fra ham som er længe siden, hils ham imidlertid ret kjærlig. —

4*

Nu lev vel mit Barn. Gud velsigne Dig! hjertelige Hilsener fra Tante J: og Am: men meest fra Moder

E: Grundtvig.

jeg veed ikke om jeg har fortalt Dig at Adelheid har faaet en Søn og Frue Hald fød Brøndstæd ligesaa en Søn, begge befinde dem ret godt. —