Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig (1848-08-23)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Svend.
Onsdag 23de August

Kjære Svend!

For Dit Brev fra i Søndags vil jeg nu først sige dig hjertelig Tak mit Barn jeg modtog det igaar; Dagmar D: har vi slet intet seet til endnu endskjønt efter Dit Brev at slutte maatte hun jo være kommet hertil Byen i Mandags Aftes med Iris, Veiret har rigtignok saavel igaar som idag været saa bedrøveligt at det vel har holdt hende Hjemme, jeg vil nu sænde Bud for at høre om hun er kommet, jeg skrev, eller egentlig malede et Brev op til Eder samtlige i Mandags med Høxbro, jeg tænker da nok I har faaet det med samt Tornyster med dens Indhold og at det var efter Ønske? Din Kappe var af det reglementerede som du skrev fra Depotet, det er rigtignok anderledes til at holde Regn og Kulde ude end Johans, Peter var selv deroppe for at bevidne til hvem det var, da det ikke udleveres til Skræderen, billigere er den vist ogsaa, som jo heller ikke skader. — Du kan være ganske roelig min Søn for hvad Plads Eders Breve tager her i Kamret, Du siger dine kan rummes i en Vestelomme, mine fra Eder begge magelig i min Kjolelomme. —

Jeg kan ikke sige Dig kjære Svend hvad det er for en mageløs Uvidenhed Man lever [i] her i Byen om alt hvad der dog ligger os s. 61 Alle saanær paa Hjærted, Politik er som forrykt, Aviserne siger ikke andet end hvad der (og jeg vil haabe det) lyves for os i tydske Efterretninger; en Gru er det for mig at tænke hvordan Slesvig forskandses fra Søesiden langs med Kysten saa de ret kan faae Lov at regjere der;

Torsdag. Her sluttede jeg igaar, da Meta som havde været her lidt, havde skrevet Dig til, ville jeg heller opsætte at sænde mit til i Dag saadan som det er

Her kom nu Bud fra Iebyes [Eibes] Boghandel for at hænte nogle Bøger der skulle sændes over til Stephens han var ikke kommet herom af Danmark men var taget lige til Stokholm. — Nu var Dagmar her, saa jeg fik mundtlig at høre fra Eder, mange Hilsener fik jeg til Eder med Tak til Dig for Pyremyndtekagerne, der havde gjordt saa ypperlig. Det maae ret see sørgeligt ud med Høsten, her har vi næsten idelig Regn, at I maae vade i Vandet op over Støvlerne begriber jeg godt, hvordan gaaer det de stakkels Karle, vær dog gode imod dem, ikke for Hidsig min Søn; her kjænder Du Moders gamle omkvæde; Taalmodighed er en Dyd ja en Helte-Dyd som ret skal øves i denne Tid, ikke allene i Feldten men ogsaa her Hjemme, den ville vi Alle stræbe efter. — Det er som jeg ikke skulle faae mit Brev bort i Aften, nu kom Møller fra Snestæd og skal have The; Fader er Gud skee Lov nu rask igjen og hilser kjærlig saavelsom Tante J: og lille Am: hun staaer altiid og spørger saa nøje om der er en Hilsen til hende. — Hils Vilhelm naar Du skriver. — Endnu engang lev vel mit Barn! saa beder din trofaste Moder

E. G.

Hils Johan ret kjærlig med Tak for Brevet jeg er blevet forhindret igien med at skrive men kommer snart.

Fredag 25de. —

Det Blev som jeg nok tænkte, Brevet kom heller ikke afstæd dengang, netop som jeg kom herop igjen og tog Pennen, kommer Amalia løbende, der er Skovgaard, saa opgav jeg det reent, Tante Jane var ikke Hjemme, saa i alle Henseender maatte jeg tage mig lidt af det, jeg glæder mig altiid ved at see ham komme saa jevnlig til os i vor Eenlighed, jeg finder ham ofte see saa uhyre alvorlig ud, han føler vist ofte det dybe Savn af sin trofaste tabte Ven ! Han tilligemed Møller blev her da i Aftes, paa Søndag-Middag komme de her; det glæder mig altiid naar her dog imellem er Nogen Fader kan tale med. — Det var et fornøjeligt Møde af F. Helweg, har Du s. 62 siden seet ham? jeg har ogsaa godt kunde[t] lide ham og savner ham for Fader. — Siden Blom og Gjertsen var her til Middag, det er nu nok tre Uger siden, har vi slet ikke seet dem, om de ere reiste til Norge eller til Als igjen kan jeg slet ikke begribe, de var meget misfornøiede med Krigsministeren og vistnok ogsaa ilde tilfreds her den Dag. — Fra Vilhelm høre I jo da ret ofte, hvordan er han tilfreds? det tale I aldrig om, er hans Fader nu taget til Fyen? i Gaar og [i] Dag tales her meget om Vaabenstilstand paa 8 Maaneder, Gud veed dog hvad der er Sandhed. — En uhyre mængde russiske Krigsskibe skal her i disse Dage ligge paa Reden, eller vel egentlig uden for, en Mængde af Mandskabet er omkring for at gjøre opkjøb.

Nu Farvel min kjære Svend! det er længe siden jeg nu saa Brev fra Dig min Søn, det sidste var fra i Søndags. — Mange Hilsener fra disse omtalte Venner. —