Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig (1848-08-26)

Fra Johan Grundtvig til moderen.*
Harbohus26 Aug. 1848.

Kjære Moder!

— — — Jeg hører, at vi kunne haabe, at see Fader herovre, det vilde usigeligt glæde mig, og jeg haaber ham med, maaskee der ved s. 69 den Lejlighed kunde falde en Prædiken af som duede, thi de 3 Prækener, som hidtil ere holdte, en af hver af Feltpræsterne, have ikke vundet synderligt Bifald, og fortjente det da ikkeheller, jeg hørte selv den eene, og Svend de to. Den tredie, Helvegs, om Forskjellen paa Mod og Taalmod, var vist ikke meget bedre, men da den ej holdtes ved vor Brigade, har jeg kun faaet Referat af den, kun lidet opbyggeligt. Det er et underligt Indfald, de gode Feltpræster faae, alle tre, at fordi de nu ere Feltpræster, skulle de ogsaa holde Feltprækener, det vil sige saadan en ganske egen Slags Prækener; thi de gjøre dem øjensynlig Umage for just at være populære for vor Stand og afpasse deres Taler efter vore Forhold her, men falde derved ind i det Trivielle og tildeels for Menigmand reent Uforstaaelige. — — — Kunde du følge med Fader herover, vilde du sandelig ikke fortryde det, det vilde sikkert more dig at see os som Herrer hver i sit Huus, og overhovedet at betragte og leve en Dags Tid under de særegne Forhold, hvori vi leve her. Det er en ganske egen Situation, saaledes at blive sat ud at commandere en Bondegaard; den lider forresten saamænd ikke Noget ved det Herskab, jeg tager hverken deres Kjøkken i Beslag eller lader dem kjøre Ægt for mig uden Betaling, der kan Ingen overhovedet være bedre imod dem, end baade Svend og jeg ere, de ere ogsaa meget fornøjede her, baade med mig og mine 50 Mand ; de Slesvigere ere mageløs skikkelige Folk, jeg har hidtil endnu [ikke] havt Anledning til at anvende saameget som et ondt Ord i Qvarteret, vore Recruter fra Sjælland derimod ville gjærne gjøre Vrøvl, men som de yngre og mindre erfarne holdes de i Almindelighed ret godt i Tømme af de Gamle ͻ : dem fra Garnisonen og de indkaldte Frifolk, saa det er kun en enkelt Gang, vi maa lade En af dem sidde en Dag i Hullet eller ligge et Par Timer krum for en eller anden Smaaforseelse. Vi holde meget streng Disciplin her i Compagniet, ikke den mindste Forsømmelse (for sildig Møde o. s. v.) eller Forseelse gaar ustraffet hen, og de indtræffe derfor ogsaa meget sjeldent. — — —

din hengivne Søn
Joh. Grundtvig.