Grundtvig, Svend Hersleb BREV TIL: Grundtvig, Meta Cathrine Marie Bang FRA: Grundtvig, Svend Hersleb (1848-08-28)

Fra Svend Grundtvig til Søsteren.
Hornstrup. Mandag d. 28de Aug. 1848.

Kjære Søster!

Tak for Dit kjære, venlige Brev, som jeg modtog i Løverdags. Det er sandt, hvad Du siger, at jeg kan ikke klage over Dig saa lidt som over Moder eller Peter med Hensyn til Brevvexling; I ere alle særdeles gode ved mig; men naar Du spørger, om jeg »har Lyst at faae oftere Brev«, saa maa jeg rigtignok svare: »Ja, skriv saa ofte Du vil og kan; thi det er min største Glæde herovre at høre mine Kjæres Røst. Derfor nøder jeg mig selv til at skrive saa tit, for saa ofte som muligt at have den Glæde at faae Brev. Thi det er mig nu som før et fordømt Stykke Arbejde, den Brevskrivning. Dit Brev fik jeg som sagt i Lørdags og for et Øjeblik siden havde jeg atter den dobbelte Glæde at modtage to Breve: et fra vor kjære Moder og et fra Peter. Dem skal jeg ret snart gjengjælde, men først skulde dog Du have et Brev, saadan som det nu kan blive, hvor det ydre Liv aldeles intet Stof frembyder, og det indre kun trives saa smaat, netop nok for ikke at uddøe. — Dit Brev indeholder usædvanlig megen Politik. Du taler om »Danmarks dybe Fornedrelse«, og skjøndt hvad Du i den Anledning siger er meget smukt og vidner om den herlige Fædrelandskjærlighed, der Gud være lovet nu er vakt hos de danske Kvinder, — saa er det næppe saa aldeles rigtigt. Hvad er det for en Fornedrelse, hvad er det for en Fejghed, Du taler om? De danske Vaaben have i denne Krig hævdet deres gamle Hæder, og det er ingen Skam at man ikke med den bedste Villie og med den varmeste Begejstring formaaer at slaae en tredobbelt Styrke af Marken, og det er ikke at kalde for Fejghed, at Landets Styrere ikke tør tage det uhyre Ansvar paa sig at sætte hele Landets Vel og Vee paa et eneste Kort, naar der, som mig synes der er, er Rimelighed for, ats. 77Taalmod her er det bedste Mod, Udholdenhed og Sejghed det bedste Vaaben imod vor for Øjeblikket langt overmægtige Fjende. For mine Øjne blive vore Udsigter med hver Dag bedre, saa det kommer kun an paa at have Taalmod til at holde ud til Enden. Dog, jeg vil ikke gaae for meget ind paa Politiken. Vi vide for lidet til at kunne ret klart begribe Sagernes Stilling. Det klarer sig vel — jeg haaber til Danmarks Lykke og Ære. —

Igaar var Johan og jeg da atter et Besøg inde i Vejle, det første efter forrige Søndag, da vi vare et Øjeblik derinde for at sige Dagmar Farvel. Jeg seer af Peters og Moders Breve at hun nu har talt med Eder og hun kan da bedre end vore Breve give jer Begreb om vort Liv herovre, der vel ikke er indholdsrigt eller mageligt, men dog ikke værre, end at man godt kan holde det ud en Stund. I Vejle traf vi ved en Hændelse Vilhelm Schmidt, der var paa Vejen til Ruballegaard fra Kjøbenhavn. Piben har jeg rigtig modtaget og takker forlods for Uhrsnoren. Jeg har imidlertid anskaffet mig en sort Snor, (kostede 1 sk. Lybsk), der foreløbig er constitueret som provisorisk Uhrsnor.

Vil Du, da jeg idag ikke faaer skrevet til Moder, foreløbig meddele hende (næst at takke hende for hendes Utrættelighed ved Skrivebordet) : at Høsten herovre slet ikke er daarlig, men meget mere god, at jeg er meget god ved Soldaterne, som slet ikke have det saa ondt, som hun nok troer, at jeg saae et Glimt af Helweg i Vejle igaar, hvor han meldte mig, at han om faa Dage skulde holde Gudstjeneste hos os, samt at Vilhelm og gamle Blom begge befinde sig meget vel, den sidste i Fyen, hvorfra han tænkte til 1ste September atter at afgaae til Armeen. — I Vejle saae jeg ogsaa Din Svoger Karl, der bad at hilse saa meget. Her vil jeg nu slutte, da jeg aldeles intet har at skrive, og kun bede Dig besørge et heelt Læs Hilsener til alle de Kjære derhjemme, til Fader, Moder, Peter, Tante Jane, Amalia ikke at for- glemme. Hils ogsaa din nygifte Svoger med ditto Frue. Maaskee Du ogsaa ved Lejlighed kunde indsmugle en lille Hilsen til Din kjære Georgia Schow i hendes lille Paradis, som Peter skriver om. Det er Erindringens Paradis, det solideste man har i denne Verden. En Plads deri unde Du da ogsaa

Din hengivne Broder
Svend.

P. S. Tirsdag d. 29de.

I Dag fik jeg Brev fra Fader. For det maa Du foreløbig paa mine Vegne bringe ham min hjærtelige Tak.

s. 78Indlagt følge 15 R. vel omtrent Kappens Priis. Har Peter betalt Klædet, saa giv ham de 6; hvis ikke vil Moder lade Skrædder Møller faae hele Tutten mod behørig Quittering. Hun har Regningen.