Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig (1848-08-30)

Fra Johan Grundtvig til moderen.*
Harbohus30 Aug. 1848
Kl. 9 Aften.

— — — Den 29de gik jeg om Eftermiddagen, da vi fik Oventørre, over til Svend, og om Aftenen fulgte han saa hjem med mig for idag at tage over med til Haraldskjær og Kjærbølling, 1 Mils Vej vesten Vejle, til Thurah og Steenstrup ved 11te Bat. og Blom og Lütken ved 3 Reserve-Jægercorps. Vi kjørte først over til Bredballe og fik Carlo med ind til Vejle, saae ind hos Dalgas’s, hvor jeg skyldigst aflagde Peters Hilsen og Tak, som jeg modtog d. 28de og kjørte saa derfra med Extrapost afsted. — — — Blom er meget ilde fornøjet med det slette Ry, som hans Corps for største Delen med Urette er kommet i, og som de arme Mennesker faae at høre ved alle Lejligheder, skjøndt Skylden ene falder paa nogle slette Officerer, der nu næsten alle ere fjærnede. (Frederiksen, Wichfeldt, Schønberg og flere.) Hvad den sidste Affære ved Steppinge angaaer, er Corpset ogsaa blevet skammelig bagvadsket ved »frivillige« Breve i Bladene, som om de ej vilde storme Gaarden etc. endskjøndt det er beviisligt, at de sprængte Porten og at de og ej Herregaardsskytterne, ledsagede Holsten-Rathlou ind i Gaarden til de 30 Cuirasserer. Men fra Hoptrup 6 og 7de Juni har nu Corpset ved sine fejge Officerer faaet et saadant Ord paa sig, at man gjærne troer alt om det. — — — Thurah, der laae paa Feldtvagt lige ved Vejen, vi passerede, talte vi et Par Ord med, han havde det ligesaa godt og ligesaa slet som vi Andre, dog maaskee lidt værre, thi Bülow har et særeget Talent til at plage sin (1ste) Brigade, hvortil ogsaa 3 Reserve-Jægercorps hører. Ved Recognosceringen ned til Steppinge lod han det sidste Corps med fuld Oppakning marschere i Iilmarsch 10 Miil ud i Eet, saa Flere styrtede om og sov ind. Efter en saadan Marsch af 5 Miil fra Kl. 1 Nat til 10 Morgen var det, at de ankom til Steppinge, og da de saa havde gaaet samme Vej tilbage, kom de paa Feldtvagt. — — —

Supplement.

Harbohus 31 Aug. 48.

— — — Du mener ikke det kan nytte at instruere mig i Kogekunsten, men du maa endelig svare mig paa mine Spørgsmaal og s. 79 tillige sige mig hvorledes man skal lave Beufsteg. — — — Bollerne fik jeg dog nogenlunde Skik paa, at de ere ganske runde, det faaer at gaae, og at de ere saa haarde, at de kunne maale sig med en god Bold, det gaaer ogsaa nok an, og hendes Brødboller, eller hvad det var, har jeg frabedt mig. — — — Du spørger om Svends Mad, den har det ingen Nød med, thi hans Enke forstaaer at lave Alting meget godt; Fejlen her er vistnok, at Manden, og nok Konen med, ere saa grundnærige, skjøndt de ingen Børn have, at de gjøre Alting i Penge. Husgeraad og Saadant have de derimod nok af, men tør dog ikke laane En af vore Folk saameget som en Træskee (det er bogstavelig sandt) uden at staae og passe paa den, indtil de faae den igjen, og det uagtet Gud veed, de skal saamænd ingen Ting tage fra dem, de give dem endogsaa alt hvad de faae tilovers af deres Kjedel, saa de leve vist gratis baade med Brød og Kjød og tildels ogsaa Søbe- mad i denne Tid.— — — Hils Müller fra Snedsted mangfoldig fra mig; han skulde vel ikke lægge Hjemvejen om ad os? Skovgaard burde komme herover, ifald hans Arbejde ikke ret vil gaae derhjemme, Vinteren er lang nok til at male i, og det vil maaskee vare længe, inden han paa en saa behagelig Maade vil kunne gjæste denne, (jeg siger det med fuld Overbeviisning efter alt hvad jeg hidtil har seet, dog ikke saa Lidt mere) Danmarks skjønneste Egn. Det var ogsaa Carlos Mening.— — — Kommer Fader, kunde jo Sk. gjøre ham Selskab. — — — din hengivne Søn

Joh. Grundtvig.