Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig FRA: Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1848-09-02)

*Fra N. F. S. Grundtvig til Sønnen Johan.
Khvn.2den Septm. 1848.

Kiære Søn!

Troe mig dog i det, som det ellers vil koste Dig meget at lære af Erfaring, at hvad man ikke kan tale sig tilrette, kan man endnu mindre skrive sig tilrette om, naar det skal være Alvor! Jeg vil derfor hverken forsvare mit forrige Brev, eller stræbe at giøre mine afvigende Meninger om Krigsførelsen og Udsigterne giældende, men vil holde mig til hvad vi Gudskelov! er enige om, at enhver maae seile sin egen Sø, om han skal komme godt iland, og at dette giælder ligesaavel om Folkefærd, som om Enkeltmænd, saa Skam skulde de alle faae, som ikke vil lade Mennesket i Norden ogsaa seile sin egen Sø, som Fædrene saa stolt har begyndt, at Børnene umuelig kan bære den Skam at standse paa Halvvejen.

Du har jo hørt, man vilde have mig til at være Rigsdagsmand for Slesvig, og skiøndt det synes mig halv æventyrligt, lader jeg det gaae, men undlader dog ikke at prøve til, hvor det er mere rimeligt, thi skiøndt jeg ikke tør vente mig synderlig Glæde paa Rigsdagen, maa det dog ikke være min Skyld, om jeg fattes der, da jeg immer veed bedre Besked end de Fleste, og er med Guds Hjælp endnu stærk nok til at bære hvad jeg blev tidlig vant til. Jeg havde fundet det rimeligst at stille mig i Præstøegnen og af et Brev fra Rørdam idag saae jeg, at jeg udentvivl vilde seiret ved Bønderne, men da Clausen var indbudt fra Præstø, trak jeg mig tilbage før han endnu selv bad mig derom.

Ogsaa i Nestvedegnen, her tæt ved Staden og i Staden selv, har der været Tale om mig, men hvad Enden bliver skal ingen kunde sige, og naar jeg ikke kan faae en ganske besynderlig Sikkerhed, opsætter jeg min Bestemmelse saa længe mueligt; stiller mig saa, s. 82 hvor det falder mig ind, og lader den Slumpelykke, Valgloven har fremkaldt, giøre Udslaget.

Det er ellers i de sidste Dage faldet mig paa Sinde, at det dog er reent galt, at man i Valgloven saa aldeles har tabt Krigshæren af Sigte, og aldeles glemt at Danmarks Fremtid tilhører den Ungdom, der nu kæmper for dets Tilværelse! Da nu tillige Grundloven sagtens ikke bliver forelagt Almeenheden til foreløbig Drøftelse, men skal i Hui og Hast klappes klar paa Rigsdagen, hvor B. Christensen synes at skulle præsidere, saa skiønner jeg ikke rettere end at man gjorde sit Bedste ved at man forhindrede den overilede Afgiørelse.

Du forundrer Dig over Hippodromens 1) fri Spas, og jeg var selv fristet til at lege lidt med, men det nytter jo ikke, naar Ministrene hverken selv vil ud med Sproget, eller har andre end Ploug at stille i Marken, eller vil nedlade sig til at giøre, hvad vi kunde enes om. For Øieblikket spiller virkelig Balthasar ved Hjælp af Bønderne Bet, og selv Clausens Valg i Præstø er meget tvivlsomt, da han er sat i Band af Bondevennerne, medens de kun betragte mig som »en egen Mand«. Fra Moder skal jeg hilse kiærligst, hun fik nys Brev fra jer begge, men maatte op til Meta som ligger igien. Hils Svenn, naar Du seer ham, ligedan fra os alle, og vær forvisset om, at mine Sønner miskiendes igrunden aldrig af

Din Fader og Ven
N. F. S. Grundtvig.