Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig (1848-09-04)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Svend.
Møllen. Septbr. 4de 1848.

Kjære Svend!

Det er i Dag, saavidt jeg husker, otte Dage siden jeg skrev dig til, men det kan da ogsaa være meer end nok naar jeg kommer med slige Forslag som det sidste, saa du maae sige, »nei nu er Moder alt for slem«, om forladelse min Søn jeg blev saa nærgaaende, jeg havde jo rigtignok hørt sige, 43 Rd, Begreb om Udgifterne har jeg jo ikke, saa jeg af den Grund helst skulle tie, Du veed nok naar vi kommer i det Capitel om Economien er jeg nærgaaende, men der sparer jeg mig da heller ikke selv veed du nok.

Naar du faaer dette har vel Høxbro været hos Eder, eller I hos ham i Veile, Peter havde Brev fra ham, hvor han meente Fredag s. 83 eller Løverdag at træffe Eder, saa i Dag eller Morgen tænker jeg vi hører mundtlig fra Eder ved ham. —

Nu kom da i Dag Betingelserne paa Vaabenstilstanden, i Aften skulle høres de nøjere Bestemmelser derom, et tydsk Herredømme bliver det da siges der efter alt hvad der kjændes til de udvalgte Hrr: —

God Morgen kjære Svend! saavidt kom jeg i Aftes oppe paa Møllen, da jeg gik ind til Meta som var i Sængen, hun er jo nok begyndt med at være lidt oppe om Dagen, men saa meest liggende paa Sophaen, saa det gaaer kun langsomt med rigtig at komme sig, Feber er der ikke, men det ligger i Nærverne siger Fenger, forresten er hun ret Livlig; tael nu blot ikke til hende [om] at jeg har skrevet herom, det er vanskeligt at røre herved for hende, jeg ville, at hun skulle stride lidt imod hvad der ofte falder hende behageligst, men det koster jo Overvindelse og den mangler hun, det er tungt for hende selv, men visselig ogsaa for hendes heele Omgivelse, jeg kan ikke nægte, mig bedrøver det meget; endnu engang beder jeg dig slet ikke lade dig mærke med at jeg har taelt om hende. — Nu kom Høxbro fra sin jydske Rejse og Besøget hos Eder, jeg hørte da, »at I saa raske ud, Arbeids-Bordet stod med Bøger« — og om de opredte Sænge, saa I kunde tage imod Gjæster«. Bestemmelserne med Armeen efter denne Stilstand vides vel endnu ikke, i det mindste vil vist en Tid hengaae førend det heele kan Ordnes og da, inden det bliver bekjændt, Man kan jo længes efter at vide noget herom, Taalmodighed er en Dyd og Man er godt blevet øvet i denne Tid, desuden er Aarene en god Læremester. Danskeren er i Dag blevet sændt, Grunden hvorfor jeg ikke før har gjordt det, endskjønt jeg har faaet fleere Mindelser derom, er ærlig sagt den, at jeg synes at kunde høre Eders Uenighed og Dispyter med Fader herom og det veed I nok kjære Børn, er, hvad der saa ofte er faldet mig tungt at høre; hvad jeg her har sagt, maae være som usagt naar I skriver, Du forstaaer mig jo nok. — Møller fra Snestæd, eller Ranum var her nu for at sige Farvel, han reiser i Eftermiddag til Aalborg, hilse Eder meget fra ham skulle jeg da. — Nu paa Fredag er da Faders og paa Løverdag din Fødselsdag, det er første Gang vi ikke har været samlet den Dag min Søn, gjærne havde jeg skjænked Chokolade for Eder som sædvanlig og gjordt lidt Stads af dig om Aftenen, det kommer nu din Ældste Broder til den Dag, din Skaal skal blive drukket, mueligt du hører Klangen af Glassene; Faders Fødselsdag celebrerer Du vel med Kaffe til Formiddag og Viin til Middag? s. 84 om vi faaer Meta herop de Dage er jo uvist, dog vil jeg nu haabe det. — Naar du skriver til Vilhelm B: saa hils ham og siig, der kom- mer ogsaa imellem Længsel over mig efter at see ham; for de gamle gode Dage da vi havde Eder samlede, maae jeg jo ikke nævne; er Oberstl: Bl: nu kommet til sin gamle Brigade og er jo da i Eders Nærhed? saa hils ham venlig vis saa er. —

Nu kan Du vistnok have meer end nok af mit Clatterie Pen, Pa- pier, Blæk er usselt men skriften, og hvad dertil i øvrigt hører, er endnu dobbelt saa jammerligt, saa nu stop.

Kjærlig hilses Du fra Fader og Tante som nu gik op til Meta; naar Amalia seer jeg tager en Pen beder hun altiid glemme ikke at hilse Onderne, hun veed nok ellers seer hun mig ikke med Pennen. — Nu Farvel mit kjære Barn! Gud give Lykke til det nye Aar du indgaaer i, saa beder din trofaste

Moder
E: Grundtvig født Blicher

Broder Johan hilses naturlig kjærligen. —

jeg glemte at sige Tak for de smaae Breve fra 26de og 31te August, jeg tænker snart at see lidt igjen, eller meget, thi jeg er ikke nøjsom.