Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1848-09-05)

Fra Svend Grundtvig til faderen.
Hornstrup. Tirsdag d. 5te September 1848.

Kjære Fader!

Tak for Dit sidste Brev af 26de forrige Maaned. At jeg ikke før nu har besvaret det, har sin Grund i, at jeg ønskede, at mit Brev skulde træffe Dig paa Din Fødselsdag, hvad dette efter min Beregning maa gjøre. Modtag da først og fremmest min hjærtelige Lykønskning. Gid Gud maa skjænke Dig og os med Dig mange Gange at opleve denne Dag, og gid Du bestandig mere maa see Frugterne af den Sæd, som Du i en lang Aarrække saa trolig og trøstig har udsaaet, i det Haab, at hvad Du plantede og vandede, til det skulde Gud give Væxt.

Du skriver, at Din meste Tid optages af »Danskeren«, os optager den altfor liden Tid; thi uagtet vor gjentagne Bøn om at faae den sendt, saa er endnu intet Nummer kommet for vore Øjne af hvad der er kommet efter den 20de Juli, da vi forlode Kjøbenhavn. Den nye Bog af Allen 1) , som Du anbefaler, have vi rigtig modtaget, men jeg har endnu ikke faaet gjort Bekjendtskab med den, da Johan læser den med megen Grundighed; jeg glæder mig ret til at gjøre det Samme.

6*

s. 88 Den Vaabenstilstand, hvorom man har snakket saa længe frem og tilbage, og som Du bestandig saa meget har frygtet, er da nu indtraadt. Endnu veed jeg kun det nøgne Factum, som meddeltes igaar i Dagsbefalingen: »En Vaabenstilstand paa 7 Maaneder er afsluttet«. Paa hvilke Betingelser — derom har jeg intet Nys; men paa dem beroer det jo om man skal sørge eller glæde sig derover. I ethvert Tilfælde tager jeg imod den som en nødvendig Tilskikkelse; og hvor haardt det endog er for min individuelle Følelse at skulle vende hjem lige saa uforsøgt som jeg kom, saa kan jeg jo dog ikke ønske noget Menneskeliv offret for min personlige Behagelighed.

Man venter som imorgen Kongens Ankomst og med den nærmere Oplysninger, ogsaa om vor egen Smule Bestemmelse i de næste 7 Maaneder. Jeg er beredt paa med Taalmodighed at finde mig i Alt.

Lev nu vel, kjære Fader, til vi sees igjen, maaskee det kan blive om ikke ret længe. Med hjærtelige Hilsener til Moder og dem alle der hjemme forbliver jeg nær eller fjærn

Din inderlig hengivne Søn
Svend.

1) NB. Ved en Fejltagelse oversprang jeg denne Side og tør ikke give mig Tid til at skrive Brevet om, da jeg har gjort Aftale med Johan om at tage hen i Dag og besøge Oberstlieutenant Blom, der nu er kommen og ligger ½ Mils Vej herfra. Derfor har ogsaa dette Brev saa mange Spor af Hastværk, som jeg maa bede Dig undskylde.