Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Peter Outzen Boisen (1848-09-07)

Fra Peter O. Boisen til Svogeren Svend.
Møllenden 7/9 48. —

Kjære Svend!

Jeg flyttede nu Pennen herover fra et andet Stk. Papir, hvoraf jeg vilde danne et Brev til Johan, da Meta minder mig om, hvad jeg dog ellers nok husker, at det er Din Fødselsdag paa Lørdag — og i den Anledning skal Du visselig først have Brev fra mig. I Brevet til Johan har [jeg] givet mine Undskyldninger af mig, hvorfor jeg ikke har skrevet saa længe, dem skal Du nu blive fri for paa det Vilkaar, at Du saa vil være mere stemt for at tilgive mig. — Altsaa s. 92 Din Fødselsdag! Det er nok den første, Du tilbringer udenfor Dit Hjem, og det havde Du mindst ventet, at skulde tilbringe den som Lieut. i Krigen, men det er rigtigt — ja derom kunde der nu siges og skrives Meget godt og smukt, hvorlunde Du, der Dine Yng-linge-Aar igjennem har levet og virket for de gamle Kæmpe-viser (jeg kommer derved til at tænke paa den Skaal, Du udbragte for Prof. Schouw hiin mærkelige Nyaarsdag d. A.), nu selv staaer i Kæmpernes Rækker for at vove Livet for gamle Danmark; men jeg veed det er dog ikke egentlig derfor, at Du har stillet Dig der, for at det skulde tage sig godt ud, og der skulde siges noget Smukt derom, men det er — ja er der ikke Andet, hvori I ligne Eders gamle Fader, saa er det i Kjærlighed til Fædrelandet, — dog der er visselig meget mere, hvori I ligne ham, hvor forskjellige I end kunne synes. Nu kjære Svend! til Lykke med denne Din Fødselsdag med Sværd ved Lænden! og skulde jeg udtale noget Ønske her for Dig, som jeg visselig føler inden i mig, saa skulde det være det, at Du maatte være med at udføre Bedrifter og Heltegjerninger, som kunde blive Stof til nye Kæmpeviser, vore Børn og Børnebørn kunde frydes ved at synge — dette ikke blot for Din, men meest for Danmarks Skyld, thi uden saadanne nye Heltegjerninger vil Danmark, som nu er stædt i Fare, visselig ikke længe kunne bestaae med Æren! — Dertil endnu eet, stille for mig selv, at I to Brødre og Eders gamle Fader med Aarene meer og meer maatte kunne nærme Eder hinanden, saa I forstaaes og ikke misforstaaes gjensidig, og at hans Tro, der har staaet sin Prøve, og vil bestaae den til den sidste Dag, maa gaa i Arv til hans Sønner! Stille Svend! siig ikke noget hertil, men giv mig Lov til engang at udtale dette Ønske for Dig, som jeg føler det stærkt indeni mig! —

Nu Dit sidste Brev af 1ste Septbr., det skal Du ret have Tak for, det var et godt Brev, som Meta og jeg glædede os meget ved at læse, ja som jeg ogsaa læste til Fornøielse for Din Fader og Flor, som var hos ham og bad om at maatte høre det, og efterat have hørt absolut vilde have et Stykke deraf (om Friserne og Tønder) i Dannevirke; jeg skrev ogsaa det af til ham, men jeg hører nu siden af Høxbro, at det dog ikke er gaaet ganske saaledes til, hvilket H. nok har sagt Flor. — Nu er Meta Gud skee Lov saa temmelig rask igjen, saa jeg haaber hun kan komme hjem til sin Faders Fødselsdag imorgen. — Det Haab, Du udtaler, synes at kunne gaae i Opfyldelse, thi alle de Militære baade tilsøes og — lands, som havde

s. 93 Tegning af P. C. Skovgaard.
Svend Grundtvig. s. 94

s. 95 faaet Hjempermission til idag og vare reisefærdige have i Middags faaet Contra-Ordre til at blive alle paa deres Plads. Vi staae netop som i Vinter med en Rigsdag for Øie, som synes atter at skulle blive forstyrret ved et Oprør i Holsteen. Dog Rigsdagen bliver vel nok afholdt alligevel, om end Oprøret og Krigen udbryder paany. En halv Time efter at Vaabenstilstanden var underskrevet af Belou i Malmø, kom en Gesandt i lynende Fart fra Berlin, med Ordre til ikke at underskrive den; Kongen af Preussen vilde nu Intet have med det at gjøre, men overlade det Hele til Frankfurterforsam- lingen. Men det var for sildigt, hans Befuldmægtigede havde under- skrevet, og derved maatte det blive dengang. Det er vel sagtens et nyt Kneb efter at befrie sig lidt for Tydskernes Vrede. Slesvigh. skulle være rasende, Oprøret sat i Gang — skudt paa Galathea i Kiel, som ikke turde skyde igjen, da det var imod Ordre. Jeg veed heller ikke, hvordan det er, Kbhavnerne ere glade og fornøiede med Betingelserne, endog med den nye tydske Regjering over Hertug- dømmerne Moltke, Preussen, Heinze, Boysen fra Ditmarsken) og, den sidste kan jeg ei huske, Been? eller saadan en Støvle 1) . Dog har jeg hørt Høien og Schouw udtale Misfornøielse med dette Valg af vor Regjering, ligesom jeg har hørt Clausen yttre at vor Regje- ring viste sig som manglende baade Aand og Begeistring. Der holdes naturligviis Møder baade Nat og Dag m. H. til Valgene, og det baade af den aristokratiske og demokratiske Comité. Clausen var hos Din Fader forleden for at tilbyde ham at træde tilbage for ham i Præstøe, som han dog ikke vilde tage imod. Følgen bliver nok, at Clausen heller ikke bliver valgt, men bliver slaaet af en Væver 2) (Bondeven) hvorimod de gjerne vilde have havt Grundtvig (efter Rørdams sidste Brev). Om vore Bestræbelser vil jeg ikke skrive videre, da Du har talt med Høxbro, som fortalte, at Du blot holdt Dig taus. Nu Farvel for dennegang! Hils Johan foreløbigt! Endskjøndt vi meget kunde ønske at see Eder, saa anseer jeg dog Eders Bestemmelse for rigtig i alle Maader! — Kik ind paa Møllen saa ofte du kan! —

Din heng. Ven og Maag (recte quidem) 3)
P. Boisen.