Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1848-09-08)

*Fra N. F. S. Grundtvig til Sønnen Svend.
Khvn.8de Septbr. 1848.

Kiære Svenn!

Din saavelsom Johans Lykønskning modtog jeg igaar, og Gudskeelov! baade at jeg veed, den er velmeent, og at jeg virkelig kan modtage den, fordi jeg i det Hele føler mig lykkelig, ikke blot i Sammenligning med dem, der er det mindre, men ogsaa med dem, som er det mere, thi jeg har beholdt mit Haab, som er altid ungt, og saamegen Kraft, at jeg trøstig kan arbeide paa dets Opfyldelse, og det er Lykkens Hemmelighed i denne Verden. Dette er da ogsaa Lykken, jeg ønsker mine Sønner og dennegang nærmest Dig, som imorgen giør det sidste Skridt til den borgerlige Myndigheds-Alder, der vel ingen Ret har til at overskiære Levnetsløbet, men har dog ligefuldt Indflydelse paa vort Haab, altsaa paa vor Lykke.

Efter hvad man hører fra Slesvig-Holsten, bliver der da vel for det første snarere Krig end Vaabenstilstand, og det ønsker jeg naturligviis af den simple Grund, at skulde den sluttede Vaabenstilstand føre til en Fred, som endogsaa blot gav de Danske Slesvigere Dansk Beskyttelse, da maatte vi ved Underhandlinger vinde tilbage hvad vi tabde ved Vaaben, og dette i Danmark uhørte havde dog for Øieblikket allermindst Rimelighed for sig, men en Fred, hvorved vi opgav det Danske Slesvig, uden at være slaaet i Krigen, vilde i mine Øine ei blot været en gruelig Skam, men et meget ulykkeligt Varsel for Danmarks Tilværelse. Den tydske Trætte kan intet uden Sværdet jævne, og naar det blot faaer Lov at raade, da frygter jeg intet Øieblik for Udfaldet.

Jeg har nu fast besluttet, hvis jeg kan finde Deltagere trindt i Riget, at stifte et Dansk Selskab, uden Hensyn paa, om det for Øieblikket faaer Hovedstaden med eller mod sig, thi der er intet Middel mod de luftige Partier, uden en levende Midte for Alt hvad der naturlig og historisk hviler paa sit eget, holder sig derpaa og værger det til alle Sider. Vi veed det nok, at denne levende Midte skulde findes i Regieringen og Folkeraadet, men det er mig klart, den vil aldrig mere findes der, hvis den ikke først ved fri Virksomhed gienføder sig, hvor den frit kan danne sig, og det er i et Selskab af alt hvad der er blevet sig Folkeligheden o: Danskheden bevidst eller føler sig dog uopløselig knyttet til den. Flor og Poulsen (som var i Rødding) er nu gaaet ind paa Sagen og jeg haaber, den vil snart komme i levende Fremgang. Hvorvidt Du for Øieblikket synes om den, kan jeg vel ikke vide, men at det er mit Øiemed hvad Du og s. 97 alle Dannemænd og Dannekvinder maae ønske, det veed jeg, og om Midlerne til et fælles Øiemed skulde man aldrig trættes, da ingen kan andet end vælge de Midler, der synes ham tjenligst.

Seer Du Oberstl. Blom, da hils ham venligst fra mig, og ligeledes V. B. naar Du skriver til ham!

Fra Moder og os alle skal jeg hilse kiærligst og da Meta selv iaftes sendte Dig et Brev, vil Du deraf have seet, hun er ogsaa paa Benene!

Da jeg vel neppe idag faaer Stunder at skrive til Johan, saa tak ham indtil videre fra mig for hans Brev og Lykønskning, og vær selv lykønsket til et ædelt, virksomt og frugtbart Levnetsløb af

Din Fader og Ven
N. F. S. Grundtvig.