Grundtvig, Svend Hersleb BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Svend Hersleb (1848-09-08)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Hornstrup. Faders Fødselsdag. Aften.

Kjære Moder!

I Formiddags modtog jeg Dit saare kjærkomne Brev af 4de og 5te Sept. Allerede igaar modtog Johan Aviserne, der vare afsendte samme Dag (d. 5te). Endelig fik vi da Gud skee Lov »Danskeren«, som vi saa længe have længtes efter og saa tidt bedet om. — Det er nu længere siden end sædvanligt, at jeg skrev Dig til, det var allerede igaar en Uge siden; men hvad skulle vi ogsaa skrive nu, da I jo vide, at der Intet kan være af Interesse herovre fra! Idag have vi haft Brigadeexercits og skulle saa igjen imorgen, for derpaa paa Mandag at paradere for Krogh. Paa Tirsdag venter man Kongen hertil og saa afmarscheres vel strax efter til de for Tropperne bestemte Vinterqvarterer. Vor Bataillon skal cantonnere paa Als enten i Nord- eller Sønderborg. Om vi (ͻ: Joh. og jeg) forblive ved Bataillonen eller søge Forsættelse til en anden eller søge Permission under hele Vaabenstilstanden, er endnu ikke ganske afgjort, i det Mindste ikke for mit Vedkommende. Johan troer jeg rigtignok har bestemt sig til at blive paa sin Plads i de forestaaende 7 Maaneder ͻ: exercere og læse Hebraisk ovre paa Als. Vi have nu erholdt Anciennitet (fra 1ste September). I øvrigt intet at mælde. Jo, det er da sandt; vi have efterkommet Din Opfordring til at spendere Viin idag, i Anledning af Faders Fødselsdag og vi fandt, at det kunde ikke være ringere end Champagne. For Resten ere vi meget oekonomiske og det viser sig dog, hvad Du aldrig har villet troe, trods min stadige Paastand: at jeg ikke er saa daarlig i den Retning. Jeg s. 98har lige siden vor Udnævnelse faaet den samme Gage etc. som Johan og bestandig haft mere per Casse. Jeg har nok for Tiden vundet et Forspring af en 8 Rblr. foran ham. Han siger: »jeg begriber ikke, hvordan det gaaer til, for jeg holder dog Regnskab, det gjør Du ikke«, men al hans Regnen hjælper ikke; han bruger dog mere. I denne Maaned haaber jeg da ikke, at Du vil have 25 Daler sendt til Kbhn fra hver af os, eftersom vor hele Gage beløb sig til 19 Daler, 29 Skilling, fordi Resten blev afdragen til Betaling for vore Underofficersklæder, som vi havde faaet Lov at beholde. Som en Følge deraf maa vi begge faa Underballance for denne Maaned, thi mindre end 25 R. om Maaneden hjælper man sig ikke vel med her; det skal endda være knebent.

Imorgen fylder jeg jo mit 24de Aar. Idag modtog jeg Din Lykønskning. Modtag Du idag, den sidste i mit 24de Aar, min inderlige sønlige Tak for det forløbne Aar, ja, for alle de 24 Aar, Du har været mig en kjærlig Moder. Thi det maa alle dine Børn vidne for Gud og Mennesker og takke Gud og Dig for: at Du har været dem den kjærligste Moder alle Dage. Ja, Du har »elsket meget«, og fortjener derfor at elskes af Dine Børn saa højt som nogen Moder i Verden. Vel kan jeg ikke nu »vise min Tro i mine Gjerninger«, men jeg kan dog ikke lade være i dette Øjeblik, da Tanken naturligt vender sig til det Forgangne og til det Tilkommende, at lade min Følelse lægge sig for Dagen i Ord og takke Gud, fordi han har ladet mig fødes til Verden af Dig, og takke Dig for al Din uendelige Kjærlighed og endnu tilføje det Ønske for Dig og for mig, at Gud vil endnu lade os leve mange og lykkelige Dage tilsammen.

Bring nu Fader begge hans Sønners kjærlige, sønlige Hilsen! Siig ham paa mine Vegne Tak for al den Tid, jeg har levet, og siig ham, at hans yngste Søn hænger mere ved sin Fader, end han maaskee troer. Til Meta min broderlige Hilsen med Ønsket om, at hun ret snart maa heelt gjenvinde sin Sundhed. Venlige Hilsener til Peter Boisen,Tante Jane og vores lille Amalia. Lev nu vel, kjære Moder! Det varer maaskee ikke længe, inden Du gjenseer Din

hengivne Søn
Svend.

P. S. Oberstl. Blom søgte Johan og jeg forleden Dag; men han var da hos General Moltke paa Tirsbæk. Imorgen have vi atter aftalt en Tour hen til ham og haabe da at være heldigere. Vi skulle da bringe Din Hilsen.