Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig (1848-09-13)

Fra Johan Grundtvig til moderen *
Harbohuus13 Sept. 1848.

Kjære Moder!

― ― ―Det er en underlig Idee, du har faaet, at jeg ikke vilde høre Noget om Politik af dig, skriv dog endelig Alt hvad der ligger s. 105 dig paa Sinde i den Retning, det modtages med Taknemmelighed. ― ― ―Meta har faaet den samme besynderlige Raptus, ikke at ville skrive noget om politiske Gjenstande, da hun mener, at jeg gjør Nar deraf. Det er en besynderlig Misforstaaelse af min Maade at skrive paa, naar jeg netop skriver allermeest venskabeligt, havde hun seet, hvorledes jeg skriver til Vilhelm og andre [af] mine bedste Venner, da vilde hun see, at det netop er Beviis paa en stor Fortrolighed, at jeg skriver til hende saaledes og overgiver mig til mit Lune i at spøge med Ting, som jeg tager aldeles ligesaa alvorlig som hun, men som jeg dog ikke kan finde mig i, altid at betragte fra en alvorlig Side, men ogsaa lidt fra en mere lystig. Det er mærkværdigt, at hun har taget det ilde op eller bedrøvet sig over, at jeg i min Ensomhed kunde sidde og more mig lidt med at gjøre Nar ad Kjøbenhavnernes krigerske Iver. Den har virkelig en meget comisk Side, da de ere udenfor al nærmere Berøring med Krigen og med Feldtlivet, og det maa derfor vel være baade tilgiveligt og tilladeligt for os, der saavidt muligt leve midt i det, om ogsaa i en godmodig spøgende Tone at raillere lidt med det Skjæve og Urimelige i deres Forestillinger og det Umulige i deres Fordringer.― ― ― At jeg ikke skulde ville høre Damer tale om Andet end Madlavning og Reengjøring og deslige, er en Beskyldning grebet af Luften, som jeg tilmed kan skaffe qvindelige Vidner paa, ikke er sand. Hvis forresten du eller Meta vilde omsider lade Eder bevæge til at skrive lidt til mig om Madlavning, skal jeg ikke nægte, det vilde være mig meget behageligt, og fordi jeg kommer til Als har jeg derfor ikke mindre Brug for det. Her maa jeg lære Konen alting, men af Mangel paa den Kundskab, som det stod i Eders Magt med største Lethed at bibringe mig, maa jeg spilde min Forplejning 2 a 3 Gange inden jeg faaer en Ret nogenlunde ordenlig lavet.― ― ―Det ligger mig virkelig paa Hjerte, ialfald ligger den Mad, jeg faaer, mig forskrækkelig tungt i Maven, og det er Eders Skyld. Alt hvad jeg theoretisk veed, kan jeg udføre praktisk med største Lethed, det har jeg talrige Exempler paa, ogsaa i Henseende til min nuværende Stilling; Geni behøves slet ikke, det nødvendige Talent besidder jeg. ― ― ― Hils Fader, Tante Jane og Amalia mange Gange fra

din hengivne Søn

Joh. Grundtvig.

7*