Boisen, Peter Outzen BREV TIL: Grundtvig, Svend Hersleb FRA: Boisen, Peter Outzen (1848-09-14)

Fra Peter O. Boisen til Svogeren Svend.
Møllen d. 14/9 48. ¹⁾Brevpapiret har sort Rand. Du skal ei bryde Dig
om det Sorte, men af Mangel paa Papir,
maa jeg iaften tage dette, det er noget
af et Brev fra Dronningen.

Kjære Svend!

Kl. slog nu 11; Meta er gaaet tilsengs, og jeg har været inde at sige hende Godnat; jeg er nylig kommet fra Banegaarden, hvor jeg var ude at tage mod Din Fader, som har været borte 3 Dage paa Rønnebæksholm og i Næstved til D. S. ²⁾D. S. = Danske Samfund.. — Det er stille omkring mig, endog paa Tivoli iaften, kun høres Lyden af Vognene stærkere, end sædvanligt, da den meget smukke Bro foran Vesterport er aabnet idag, saa bred, at I kan marschere derind over i dobbelte Sectioner (er det ikke 12 Mand), gid det maatte skee snart med god Fred efter Seier! Kom nu Svend! og sid hos mig, jeg har ret Lyst til at tale med Dig iaften efter Dit sidste kjære Brev af 12te ds, som Du skal have rigtig Tak for. Jeg fik det, da jeg kom hjem til Middag Kl. 4½ fra Fadderstads hos Egede, der havde sin Søn Poul Egede 2den i Kirke, blev døbt af Boye. — Dersom I have været lydhøre nok, saa maa det have sjunget for Eders Øren iaften, for vi have ret talt meget om Eder her paa Møllen, hvor Meta og jeg have havt en yndig Aften sammen i vor Eensomhed. Gamle kjære — ogsaa sørgelige, men de kan ogsaa være kjære — Minder have ret maattet gaa igjen; gamle og nye Viser: »Når Månen«, »Liden Havfru«, »Min Bolig«, en svensk Efteraarssang, og en do smuk Romance, vore Livsange for Øieblikket, have vi sungen, medens Maanen lyste op for os — skulde saa, da Lampen blev tændt, netop til at læse »Fædrelandet« og »Danskeren« sammen, da vi bleve afbrudte af Brandpiben og en ubetydelig Ildløs i Skindergade. Her seer Du en stille Aften paa Møllen. Vil Du kalde det Sværmeri, saa gjør det kun, og jeg siger: ja, det er det, men jeg siger: Gudskeelov! vi kan sværme som i den første Elskovs-Ruus, og bedre, thi vi kjende hinanden — og vi ere ikke blevne skuffede. Jeg maa sige det — for jeg taler reent ud af Posen med Dig Svend! og saa maa Du finde Dig i, hvad samme Pose indeholder — jeg kan ikke noksom undre mig, for ikke at sige mere — over at jeg har fundet og vundet en saadan Kvinde, saa dyb, saa tro! Vi have det godt sammen — det skal Du glæde Dig over, derfor siger jeg Dig det, fordi jeg holder af Dig, ellers sagde jeg Dig det ikke. Men det kan Du ogsaa, det er jeg vis paa, skjøndt s. 107Glæden over Andre er sjælden paa Jord, men Du har ogsaa en sjælden Kjærlighed til dette Huus, jeg mener til hende, som er Livet i Huset her; jeg har saa ofte glædet mig over at see, hvorledes I 3 Sødskende holde af hinanden; og visselig det er ikke det, der mindst har bidraget til vor Lykke, at Meta føler, hun har et Hjem, hvor hun altid kan byde Eder »velkommen«, og hvor I kunne føle Eder som hjemme! Men stop nu, jeg mærker, Pennen løber af med mig — jeg vil afbryde, og sige Dig godnat for iaften! — d. 16/9 Det var min Hensigt at ville fuldført dette Brev igaar og afsendt det; men et lille Middags-Selskab hos os (Pastor Heramb, Helweg og Kone, Harald og Kone, Schmidt, Høxbro) forhindrede mig i at komme til det igaar. — Ved at gjennemlæse, hvad jeg skrev iforgaarsaftes, seer jeg, at jeg blot har holdt mig til mig selv; det faae nu at gaae for denne Gang, men Du vil dog deraf i al Fald see, at jeg dennegang har skreven om ikke fra Leveren, saa dog af Hjertet, og jeg giver Dig ganske Ret i Din Paamindelse i den Henseende, hvorfor jeg endog vil takke Dig; af Hjertet bør man altid tale og skrive — til Venner; uden det just derfor er nødvendigt at skrive om, hvad der ligger dybest nede i Hjertet, som jeg noget nær har gjort dennegang. Saadant burde man maaskee aldrig, i al Fald kun meget sjælden omtale — man kan ikke gavne Andre med det, og let skade sig selv (Hovmod staaer for Fald). —

M. H. til Din Faders paatænkte Valg, saa hør nu lidt derom. Det glæder mig at see, at Du er af samme Mening som jeg, at han ikke bør savnes paa Rigsdagen. Vi have derfor i flere Kredse gjort og gjøre hvad vi kan. Først var det paatænkt i Præstøe (hans Fødeegn), men saa kom Prof. Clausen op til ham en Dag, for at spørge ham om han vilde stille sig i Præstøe, da han (Cl.) saa vilde træde tilbage, skjøndt det var hans gamle Valgdistrikt, hvorpaa Gr. svarede, at i det Tilfælde Cl. stillede sig der, vilde han ikke; derved blev det i al Venskabelighed. Nu har der senere været flere smaa Prøvevalg, hvor en Væver (Bondeven) synes at seire over Cl., hvorimod man gjerne vilde foretrække Gr. for Væveren, dersom han blot vilde stille sig. Bønderne have nemlig fra flere Steder forespurgt sig om Gr. hos Sognefogden i Udby, en dygtig Mand (confirmeret af Gr.), og han har svaret dem: »Kan I faae ham, saa er I sikkre, han viger for Ingen«. — Jeg foreslog dernæst Møgel-Tønder-Distrikt, som vi da i alle Maader fandt passende, da Nordslesvigerne ikke kunde vælge nogen Mand, hvorved de klarere kunde vise hele Europa, til hvilken Side de ønskede at gaae. I den Anl. blev Høxbro s. 108udskikket, hvorom han har fortalt Dig. (Efter hans Forklaring var Du ikke blot taus dertil, men dreiede Samtalen hen paa andre Ting. Det gjorde mig ondt, da jeg netop sikkert havde ventet, at I havde udtalt Eders Mening for H. som jeg veed I have Tillid til. Derfor var jeg saa kort for Hovedet i den Sag, maaskee for at give Dig en lille Hib; den har havt sin Virkning, som jeg ønskede, hvorfor jeg ogsaa nu herved giver Dig al den Underretning, jeg kan). Hvad Du skriver om Ribe, var os nyt; i den Anl. har Høxbro skrevet til Leth i Ribe idag. Eftersom det nu er problematisk i Møgel-Tønder, er der skrevet til Hagen, at Gr. ikke vil reise derover og stille sig, undtagen Graae træder tilbage, eller der bliver afholdt et Prøvevalg først. I Nestved-D. havde han vistnok kunnet faae de fleste Stemmer ved Prøvevalget — efter en Plan af min Broder Fritz, Fru Toft f. Carlsen o. Fl., men den blev tildels kuldkastet af det første Brev fra Høxbro, der stillede hans Valg derovre for aldeles sandsynligt. Nu fik Mikkel Rasmussen, der skal være en stor Ræv (Bondeven) Skolelærer Rudemose og Catechet Barfod de fleste. Ved Mødet i D. S. i Nestved d. 13de d., hvor Gr. holdt Foredrag, vare ingen Bønder tilstede (det var dem forbudt af Bondevennerne). — Hvis Clausen nu falder ved Prøvevalget i Præstøe for Væveren, vil Rørdam faae Gr. til at stille sig der, el. rettere selv prøve at stille ham. Herinde tænkes der ogsaa saa smaat paa det i 1ste D.; han blev foreslaaet i den aristokratiske Valg-Comité, men naaede dog ingenlunde at blive stillet som Valg-Candidat. Endelig see vi i Avisen, at han er stillet som Candidat ved Siden af Pastor Schøller og Fl. i Ringkjøbing-D., hvorom jeg skulde indhente nærmere Oplysning af Jens Bl. og Tang. Du seer, Svend! vi gjøre hvad vi kunne. Det gjælder nemlig om at finde det Distrikt, hvor der er størst Rimelighed eller om muligt Vished for hans Valg; thi hvis han stiller sig, maa han ikke falde igjennem, som Johan ogsaa indstændig paalagde mig i et Brev at sørge for. Skulde Alt glippe, da er der en Plan, hvorom jeg gjerne vilde høre Eders Mening; skjøndt jeg finder den muk, har jeg dog ondt ved at gaae ind paa den, eftersom den ikke r efter, dog heller ikke mod Loven, og jeg frygter for at den ikke vil nytte i dette Tilfælde, skjøndt den derfor ikke er uden Betydning: nemlig at indgaae med en stor Petition til Kongen, underskrevet af Alle i hele Danmark, som interessere sig for Gr., om at vælge ham. Jeg troer nu nok, at Regj. vil vælge ham, men han kan og vil ikke tage imod det med mindre han kan betragte sig som olkevalgt, og det kunde han jo — fremfor nogen anden — efter s. 109en saadan Petition, som naturligviis maatte have en 3 à 4000 Underskr. — Hvad mener Du derom? En anden Plan, som jeg lover mig mere, og meget af er Oprettelsen af et Selskab til dansk Folkeligheds Fremme, som skulde forgrene sig over hele Danmark i Liighed med Bondevennernes Selskab, men med andre Øiemed. Der tænkes virkeligt alvorligt paa det fra flere Sider. Ideen veed Du nok er fra Gr., men skulde dog ikke udføres ganske grundtvigsk. Prof. Clausen synes at ville interessere sig derfor, og mange i de forskjellige Provindser, som bliver for vidtløftigt at nævne. Det skulde føre »Danskhed« i sit Skjold i alle Retninger og Forhold, arbeide mod alt Fremmed, som vil træde den under Fødder, søge at skaffe sig Indflydelse paa Børne-Opdragelsen, og Skolen i det Hele, Haandværksstanden, Handelen, og navnlig Sproget, i hvilken Henseende Du maa interessere Dig for det, og m. H. til Valgene af Rigsdagsmænd i Fremtiden. Der skulde virkes dels mundtligt ved Foredrag i smaa Kredse, dels skriftligt ved Smaaskrifter og et Ugeblad (helst et foruden Danskeren). — Tænk paa det Johan og Svend! Dersom det tiltaler Eder, synes mig der var Leilighed for Eder til at virke for det, hvor I ere! —

Skjøndt der var mere at skrive om, maa jeg nu slutte. Dine Bemærkninger om Danskeren har interesseret mig meget. Det har en 300 Abonnenter, og faaer bestandig flere. Hvem der ønsker det, skal blot mælde sig paa det nærmeste Postcontoir, koster 4 Sk. pr.

Nr. el. 2 Rd. aarlig.

Din Ven
P. Boisen.

Sluttet Søndag-Efterm:

ved Eders eget Bord i Vimmelskaftet.

d. 17/9 48.

Du maa finde Dig i at mine Breve ere flere Dage under Arbeide, det er en Følge af de mange Forstyrrelser og Afbrydelser, min Stilling medfører. Villien er der, men —