Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig FRA: Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1848-09-16)

*Fra N. F. S. Grundtvig til Sønnen Johan.
16de Septbr. 48.

Kiære Johan!

Jeg faaer iaften ikke Stunder til stort mere end at takke Dig for Din hjertelige Lykønskning til min Fødselsdag, men jeg vil dog ikke s. 110 længere opsætte, hvad alt er gaaet i Langdrag, fordi jeg i denne Uge har været paa Landet i tre Dage og holdt i Onsdags Tale i Nestved, dog ikke i Valg-Anliggende, men kun i »Danske Samfund« om det Spørgsmaal, om det Danske Folk virkelig kan være gaaet fra sig selv af Kiærlighed til Tydsken, hvad jeg naturligviis paa min Maade stræbde at bevise var en reen Umuelighed, skiøndt det unægtelig havde Skinnet imod sig.

Med Vaabenstilstanden er man, synes det, i Ministerierne ret vel tilfreds, men Flere end jeg finder dog, det gaaer over Skrævet, naar Ministrene med eet Skridt vil skræve tilbage 1) over sig selv og den 22de Marts til den 17de og Carl Moltke, saa kan de endda blive staaende paa Benene, maae de sagtens være Hexemestere. Da nu derhos Slesvig efter den ny Vaabenstilstand ei som ved den forrige skal besættes svagt af os, men stærkt af Fienden, saa er det klart, vi har opgivet alt hvad Striden var om, og det efter eet vundet Slag og intet tabt, saa det er virkelig i mine Øine meningsløst. Bliver det Ministerium ved Roret, maae vi, hvis Tydskerne lade sig overtale, vente, om mueligt en endnu slettere Fred længe før de 7 Maaneders Udløb, men Lykken er, at jo mere vi viser Modløshed, des kryere bliver Tydsken, saa vi nødes kanske dog til at seire. Hils Svenn kiærligst fra

Din Fader og Ven
N. F. S. Grundtvig.