Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1848-09-23)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Assens Præstegaard. d. 23de Sept. 1848.

Kjære Moder!

Skjøndt jeg allerede i Tirsdags fik Brevene fra Peter og Meta, og først igaar (Fredagen d. 22de) Brevet fra Dig, som var rejst med Ltnt. Westengaard, saa har Du dog først Krav paa at see Brev fra mig, da Dit Brev er af ældst Dato (af 11te). Allerførst har jeg da at mælde Dig mit Opholdsted, der nu er her i Præstegaarden, en halv Fjerdingvej fra Palsgaard, 3 Mile fra Horsens og 5 fra Vejle. Johan boer en 3 Fjærdingvej herfra i en Landsby, som hedder Kleis, hvor han har faaet et ypperligt Kvarter. Jeg har det ogsaa meget godt, længes kun efter snart at komme ud igjen af denne »provisoriske« Tilstand og enten komme ned at holde lidt Styr paa de gale Slesvigholstenere, hvad jeg jo nok kunde have Lyst til, eller komme over til det tidligere bestemte Vinteropholdsted: Als, hvor jeg haaber at træffe Vilhelm. Hvorlænge dette vort »midlertidige« Ophold i Jylland endnu kan vare, er ubestemmeligt, skjøndt velunderrettede Personer antage det for meget kortvarigt. Det maa jo komme an paa Omstændighederne der sønder paa; men jeg er ikke Mand for af Aviserne at see, hvorledes det egentlig seer ud dernede eller hvad Følgen af de nye Optøjer vil blive. Vor Bataillon sender imorgen efter Forlangende en af sine Lieutenanter til Kjøbenhavn, at exercere Recrutter der i 6—8 Uger; det kunde have blevet mig, om jeg havde villet, men jeg foretrak at blive; thi man kan jo dog aldrig vide, hvad det kan smide af sig.

Det er blevet silde iaften, saa jeg er ikke oplagt til at skrive lange Breve, og Brevet skal bort imorgen tidlig, saa Du maa tage til Takke med et Par Hastværkslinier. Dit sidste Brev til mig skrev Du paa min Fødselsdag, dette vil vel naae til Kjøbenhavn en Dag før Din. Jeg kan ikke paa denne kjære Dag personlig være hos Dig og ønske Dig og mig selv til Lykke med den og med det Aar, som følger den; men maa nøjes med i Tankerne at være hos Dig, og i Hjærtet, som her paa Papiret, at sende Dig min sønlige Hilsen med gode Ønsker, dem jeg beder Dig selv at tænke Dig. Eet vil jeg nævne, og det er, s. 128 at vi Alle (jeg mener vi: Forældre og Børn) maae, naar Aaret er gaaet rundt og Dagen vender tilbage, samles glade: med gode Minder og med lyse Haab. Det give Gud Dig og

Din hengivne Søn
Svend.