Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1848-09-27)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Assens-Præstegaard27/9 1848

Kjære Moder!

Dit kjære Brev af 23de modtog jeg iforgaars Aftes, ligesom jeg havde afsendt Brevet til Peter. Du har Ret til at klage over min lange Taushed, men Du veed nu Grunden: at Dit forrige Brev blev saa urimelig længe forsinket paa Vejen. Det Uheld Tante Jane har haft gjør mig inderlig ondt. Lad mig endelig, det første nogen af dem derhjemme skriver, høre, hvordan det er blevet med hende. Du skriver, at den vakkre Engelænder er kommen tilbage, og at han har været i Besøg paa Tølløse. Var det hos Baron Zeuthen? I saa Fald kjender han formodenlig Familien Fenwick 1) . Gjør han det, saa beed ham bringe den (jeg mener Fruen og Døttrene, thi Mr. Fenwick kjender jeg ikke til) min venlige Hilsen. Jeg havde gjærne sagt dem Farvel, inden jeg rejste, men Du veed jo nok Tiden var knap. — Du veed jo nok jeg har arvet noget af Faders Kjærlighed til England og Engelskmændene, og da denne Mand sagtens er et godt Exemplar af de sidstnævnte, saa bring ham min Hilsen, eller som de sige: mine Complimenter!

Du har ved en tidligere Lejlighed viist Din Medfølelse med vore Soldater, som dengang laae paa Straa i Loer og Lader. Jeg kan derfor glæde Dig med den Efterretning, at de nu, da de ere fordelte paa et større Stykke Land, alle ere komne i Seng, hvad de ogsaa kunde trænge til, især nu, da Kulden har mældt sig, og det var da s. 133 ogsaa af den Grund at vi alle maatte rykke her op i Jyllands fedeste Egne. — Jeg er, som Du seer, endnu her i Præstegaarden, hvor jeg er indkvarteret sammen med Bataillonens Regnskabsfører, en Hr. Abel, en inderlig kjedelig Fyr. Johan kan jeg hilse fra. Jeg forlod ham for et Par Timer siden. Han har det meget godt hos den kalkunske Bonde, hvor han er indkvarteret. Det er i Grunden langt behageligere at ligge hos en Bonde end hos en Præst eller anden peen Mand, da man saa har sin fulde Frihed og kan byde Folk til sig, naar man vil.

Imorgen er det da Din Fødselsdag. Hvor gjærne vilde jeg ikke paa denne Dag være hos Dig som altid før i alle de 24 Aar jeg har levet, men jeg maa nøjes med at være der i Tankerne. I dem mødes vi daglig, Du og begge Dine lange Drenge. Modtag atter min hjærtelige Lykønskning og hils venligst Fader, Tante Jane og Amalia fra

Din hengivne Søn
Svend.

P. S. Hils Skovgaard, naar Du seer ham og siig, at jeg vilde have skrevet til ham iaften, men nu er det blevet for seent og jeg har nu skrevet saa længe og han skal ikke have det tyndeste 01, som jo kommer bagefter.

— Dette mit Brev er kun lidet og ringe. Jeg beder Dig af særdeles Gunst at give det Rang med et ordentligt Brev.