Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher (1848-10-05)

Fra Johan Grundtvig til moderen *
Kleis 5 Oct. 1848.

Kjære Moder!

Tak for dit kjærlige Brev af 30te f. M. — — — At du er urolig ved disse Valgbevægelser, leer jeg slet ikke ad, men finder det meget naturligt, jeg selv holder ingenlunde ad den Slags Røre, det har s. 136unægtelig sin meget betænkelige Side. Det er forresten vel meest det Hurra, de raabte idag otte Dage, som har jaget dig en Skræk i Livet, liig den ved de lignende Optrin ved Tronskiftet, men du saae dog dengang, at de Friheder, det mindre dannede Publikum tog sig, ingensinde misbrugtes, og det synes mig, maa berolige dig i saa Henseende, og det er vel sagtens for Gadeoptøjer og deraf følgende alvorligere Sammenstød, du er bange, thi ellers seer jeg ikke hvad det kan være. Du synes dig at være kommet ind i en anden ingenlunde bedre Verden, det er dog besynderligt! herovre mærke vi ikke Andet, end at Alt er ved det Gamle, og vi føje til: desværre. — — — Jeg kunde ikke bare mig for at lee ganske højt, og det gik Svend ligesaa, da vi kom til det Sted om Ludvig, »som nu skulde til det, du selv veed«, det var ligesom det var Noget, man ikke engang turde nævne, saa grueligt fælt, og saa var det ikke Andet end den lurvede Examen. — — — Det gjør mig ondt, at jeg ikke med Sandhed kan sige, at jeg gjorde den Stads, som jeg kunde i Anledning af Din Geburtsdag,— — —vi maatte lade det blive ved at tænke paa dig i vort stille Sind og jeg for min Part stiltiende drikke din Skaal i et Glas Vin. — — — Den 30te havde jeg Middagsselskab hos mig; — — — du vilde undret dig ved en saadan Anretning i en Bondegaard. Dækketøj og Servietter, Syltetøj og Pærecompot, svære Sølvskeer, moderne Vinglas, kort sagt, alt hvad man kunde forlange. Hun fik ogsaa almindelig Roes derfor, som kjendelig glædede hende særdeles. Da det var kommet lidt hen paa Eftermiddagen, kom hun ind uopfordret med en stor Bolle Punsch. Hendes Punsch er desværre af den Beskaffenhed, at vi kun drikke den for ikke at gjøre Huset Tort. — — — Det er paa een Gang comisk og sørgeligt, at en Mand som Schouw skal behøve at rejse til Molboerne for at vælges. — — — Levvel og hils Fader, Tante Jane og Amalia mange Gange fra

din hengivne Søn
Joh. Grundtvig.