Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1848-10-05)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Assens-Præstegaard, 5te Oct. 1848.

Kjære Moder!

Siden i Gaar Formiddags til nu for 1½ Time siden (Kl. er 8 Aften) har jeg været ovre hos Johan i Kleis, der ligger ¾ Miil herfra. Med ham var jeg igaar Eftermiddags en lille Tour til Juelsminde at besøge s. 137 Ltntr. Westengaard og Svendsen og hos ham modtog jeg i Aftes en lille Seddel fra Dig, som jeg nu strax vil besvare, for at Du ikke skal have Grund til atter at bebrejde mig Taushed. Der var stor Højtid i Kleis igaar. Der kom Brev fra Dig baade til Johan og mig og til ham fra Peter og Meta; desuden en Slump Aviser. Kun Skade at alt det Gode saaledes kommer paa een Gang, saa man derefter faaer des længere Faste. Thi Du kan troe vi ere ret begjærlige efter og ret taknemmelige for enhver lille »Lap« derhjemme fra. Og igaar var desuden Brevet fra Peter især af megen Interesse og til stor Glæde for os ved sine gode Efterretninger og ypperlige Skildringer af Faders Møder med Holmens faste Stok. Ja, idag er han vel bleven valgt af den til Talsmand i Rigsforsamlingen. Det haaber jeg da vist og glæder mig over. I Horsens blev vor Majors Broder Justitsraad og Borgemester Ræder og i Bjærgeherred (hvori vi ligge) Justitsraad, Herredsfoged With valgt. Ja, Valgene dem har Du nok hørt saa meget om hvor Du er, at det nok ikke er værdt, at jeg ogsaa begynder at opvarte Dig med den Materie.

Du udtaler i Dit Brev Formodningen om, at vi alt nu kunde være paa Vejen ad Als til; men der er nok endnu aldeles ingen bestemte Udsigter dertil (Nordborg er nu ellers bestemt til vor Bataillons Opholdssted; det ligger 2 Miil fra Augustenborg, hvor Vilhelm faaer sit Vinterleje), men snarere til at komme lidt ned i Slesvig endnu engang. Det kan blive snart nok, men der bliver nok ikke andet for, naar de provisoriske Herrer slet ikke med det Gode ville gaae i sig selv og pakke ind.

Du spørger til Vilhelm; fra ham havde jeg for et Par Dage siden Brev, hvori han mælder mig sin Bestemmelse for Vinteren og beder sig venlig erindret til og af Eder der hjemme. Niels Spandet, skriver han, rejser snart til Kjøbenhavn, hvor han dog endnu vil blive nogen Tid Patient. Tante Jane maa da vel ganske have overstaaet Følgerne af sit Fald, siden Du, uagtet min Bøn derom, slet ikke omtaler det. — For at Du kan vide, at vi ikke lide nogen videre Nød herovre, saa vil jeg for Exempel sige Dig, at jeg hos Johan idag nød et tarveligt, dagligdags Middagsmaaltid, bestaaende af Sagosuppe, Dyresteg og Marvbudding, med Viin til naturligviis. Vore Legemer lide altsaa ikke videre, men den sjælelige Forplejning er noget ringere. Ja, jeg kan ikke nægte, at jeg nu begynder sommetider at lide af den slemme Syge, som kaldes Kjedsomhed. Thi naar man i længere Tid har intet at bestille, intet at læse, Ingen at tale med, ja, ikke engang Nogen at spille en l’hombre med, saa falder s. 138 Tiden noget lang, især nu, da Aftnerne ere saa lange og mørke, og Vejret for det Meste saa ubehageligt.

Vil Du nu hilse Fader og Tante Jane paa det venligste og sige lille Amalia, at der ogsaa er en lille Hilsen til hende. Fra Meta, saa vel som fra Peter venter jeg med det første Breve; men bed Dem ikke skrive paa een Gang til os begge og især ikke begge skrive paa een Gang; det koster jo ligemeget, enten de sende 4 eller 1 Brev. Hils ogsaa dem venligst fra mig og lev selv vel og bliv ikke forknyt, fordi det nu gaaer lidt mere broget til end det gjorde i Dine unge Dage. Skriv saa snart igjen et Par Ord til

Din inderlig hengivne Søn:
Svend.